Stine Brix ny velfærdsordfører

Stine Brix er ny velfærdsordfører hos Enhedslisten. Foto: Claus Bech, Scanpix

Nordjysk valgte Stine Brix er udnævnt til Enhedslistens nye velfærdsordfører.

Enhedslistens nordjysk valgte folketingsmedlem Stine Brix, som netop er vendt tilbage efter barsel, bliver velfærdsordfører. Med det nyoprettede ordførerskab vil Enhedslisten styrke indsatsen på velfærd og kampen mod udlicitering.

Det nye ordførerskab bliver en pendant til ministeren for offentlig innovations område. Stine Brix overtager også ældreordførerskabet fra Finn Sørensen. 

- Regeringen lægger op til markant mere udlicitering og privatisering. Vi vil arbejde stenhårdt for, at det ikke bliver til virkelighed. Det er helt centralt, at vi har en offentlig sektor, som ikke er styret af kortsigtede pengeinteresser, hvis vi skal sikre god velfærd. I øjeblikket ser vi for eksempel, at ældre borgere, der er afhængige af hjemmehjælp, kommer i klemme, når private leverandører går konkurs, siger Stine Brix til Enhedslistens hjemmeside og fortsætter:

Læs også Stine Brix genopstiller ikke til Folketinget

- Vores velfærd er helt afgørende for, at Danmark har en stærk økonomi og en høj grad af lighed i forhold til andre lande. Men der er ingen tvivl om, at den offentlig sektor kan blive meget bedre. Desværre fokuserer regeringen på, hvordan velfærden kan beskæres, så det kan betale for nye skattelettelser. Vi har i stedet brug for at investere i sygehuse, plejehjem, skoler og daginstitutioner og give mere plads til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord