Stormen Gorm har forladt Nordjylland

Det klarer op. Gorm er historie, og mandag lover meteorologerne 'kun' hård kuling med vindstød af stormstyrke. Foto: Kasper Søgaard Alstrup (ARKIV)

Resten af landet er blevet rusket godt og grundigt igennem af den værste storm siden 'Allan', men der er ikke rapporteret om store skader i Nordjylland.

DMI advarer om forhøjet vandstand i den vestlige Limfjord frem til tirsdag middag. Her til aften er der ingen problemer fra Løgstør i øst til Lemvig i vest, melder de vagthavende hos beredskaberne.

Sidst på aftenen begyndte det at sne i Vendsyssel, og det regner kraftigt flere steder i regionen.

Vejrudsigten lover fortsat stærk vind til kuling de næste 24 timer flere steder, så der flyder stadig masser af vand ind i Limfjorden.

Mandag falder vinden til hård kuling med vindstød af stormstyrke.

Flere nyheder fra TV2 Nord