Specialtilbud frygter fremtiden: - Sundhedsudspil kan ramme de svageste

Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg frygter, hvilke konsekvenser det kan få for dem, hvis regeringen nedlægger regionsrådene. Foto: Kenny Eggert Nielsen

03:00

Regeringens nye sundhedsudspil risikerer at ramme de svageste borgere, lyder det fra handicaporganisationer

1 af 2

Svært handicappede risikerer at blive ramt, hvis regeringen lægger specialinstitutioner over til kommunerne.

På Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg holder man vejret i disse dage.

I regeringens nye sundhedsplan nedlægges regionerne og det vil betyde, at driften af centeret fremover overgår til Aalborg Kommune.

Problemet er bare, at brugerne af centeret kommer fra alle landet kommuner.

Læs også Sådan vil regeringen skaffe flere læger, sygeplejersker og sosu'er

- Der er kun 200 i landet med medfødt døvblindhed, og det kræver meget højt specialiseret personale at håndtere borgere med det handicap. De fleste danske kommuner har kun en enkelt eller ganske få borgere med døvblindhed, og de har slet ikke kompetencerne eller specialisterne til at hjælpe den ene borger, lyder det fra Lars Søbye, der er Områdechef i ”Kommunikation & Specialpædagogik”, hvor Døvblindecenteret hører til.

Lars Søbye frygter, at en fremtid i kommunalt regi vil betyde, at flere kommuner vil hjemtage deres borgere, hvilket vil medføre, at man ikke længere vil kunne fastholde de specialister, der er brug for, når borgerne skal have den bedst mulige hverdag.

- Vi kan opretholde et meget højt niveau af specialisering, fordi vi har borgere fra hele landet tilknyttet centeret. Samarbejdet på tværs af kommunerne i det regionale regi giver mulighed for at fastholde eksperterne til borgernes bedste, forklarer Lars Søbye og bakkes op af Danske Handicaporganisationer:

Læs også Sundhedsreform: Regeringen vil have flere læger til almen praksis i hele landet

- Vi så ved kommunalreformen, at de handicappede blev de helt store tabere. Mange af specialtilbuddene blev taget hjem til kommunerne, og i dag er de lukkede, forklarer Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer, hvor man er reelt bekymrede for de handicappedes fremtid med regeringens nye udspil:

- Specialtilbuddene lægges i forslaget ud i kommunerne, så det er op til den enkelte kommune at få det til at fungere. Det kan de muligvis nok, men erfaringen siger, at det kun er indtil det næste kommunale budget skal lægges, lyder det fra næstformanden, Sif Holst.

I Aalborg Kommune er man imidlertid ikke bekymrede. Hvis bare pengene følger med, er man sikre på, at man sagtens kan løse opgaven.

- Siden kommunalreformen har vi arbejdet målrettet på at blive dygtigere og dygtigere på sundhedsområdet, og vi kan sagtens løse langt flere af de vigtigste sundhedsopgaver. Vi kan gøre det bedre, vi kan gøre det tættere på borgerne og i visse tilfælde endda billigere end regionerne, konstaterer Sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl (V), da TV2 Nord foreholder ham de handicappedes bekymring.

[cke_placeholder_file:"{\"type\":\"video\",\"caption\":\"Regeringens nye sundhedsudspil risikerer at ramme de svageste borgere, lyder det fra handicaporganisationer\",\"id\":\"182761\"}"]

HVAD ER REGIONERNE:

Der er fem regioner i Danmark, der hver styres af et regionsråd. Regionsrådet har 41 folkevalgte medlemmer. Den politiske leder af regionsrådet har titel af regionsrådsformand.

Regionerne har blandt andet ansvaret for:

  • Sygehusvæsenet, psykiatrien og sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger.
  • Regional udvikling, blandt andet vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter.
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber.

    HVAD ER REGIONERNE:

    Der er fem regioner i Danmark, der hver styres af et regionsråd. Regionsrådet har 41 folkevalgte medlemmer. Den politiske leder af regionsrådet har titel af regionsrådsformand.

    Regionerne har blandt andet ansvaret for:

  • Sygehusvæsenet, psykiatrien og sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger.
  • Regional udvikling, blandt andet vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter.
  • Deltagelse i regionale trafikselskaber.

Flere nyheder fra TV2 Nord