Triumfer på banen og krig i ryttergården

Hans Nielsen er den mest vindende speedwaykører nogensinde med VM-titler. Foto: Jesper Christiansen

Det var ikke bare på speedwaybanen, at der blev dystet til det yderste i 80'erne. Også i ryttergården udspillede der sig en benhård kamp om speedwaytronen efter Ole Olsen.

Den tidligere speedwayverdensmester Hans Nielsen fra Brovst har en af hovedrollerne i  biograffilmen Kongernes Fald, som fortæller historien om dansk speedways storhedstid i 1970'erne og 80'erne. Filmen fortæller også den dramatiske historie om kampen om speedwaytronen mellem Erik Gundersen og Hans Nielsen, hvor den gamle mester Ole OIsen trække i trådene fra sidelinjen. 

- Det er historien speedwayens storhedstid, og om hvordan den startede med Ole Olsen første VM-titel i 1971, og hvordan Erik og jeg senere kom ind i billedet og vandt, og selvfølgelig en fortælling om de problemer, som der var på vejen. Blandt andet med Oles indblanding som holdleder, siger Hans Nielsen.

Hans Nielsen er den mest vindende kører nogensinde. Han vandt hele 22 VM-titler i en mere end 25 år lang karriere. 

Sammen med Erik Gundersen og Ole Olsen spillede han hovedrollerne i dansk speedways storhedstid, og historien og deres mange sejre og interne rivalisering fortælles i dokumentaren Kongernes Fald som er aktuel i de danske biografer.

Hans Nielsen og Erik Gundersen var gennem 80'erne benhårde konkurrenter. Foto: Fra filmen Kongernes Fald

Ole Olsen banede grundlagde dansk speedways storhedstid, da han drog til England uden en øre på lommen og vandt det første verdensmesterskab i 1971.

Et årti senere kæmpede de to speedwaykronprinser Hans Nielsen og Erik Gundersen om speedwaytronen, men i kulissen udspillede der sig et sandt drama da Hans Nielsen gjorde oprør, mod den gamle Kong Olsen, som gerne vil bestemme, hvem som skulle overtage tronen.  

Stridsøksen er i dag begravet - men de tre tidligere verdensmestre er fortsat uenige om hvem som havde ret for 35 år siden.

Ole Olsen var kongen af dansk speedway efter, at han vandt VM i 1971. Foto: Fra filmen Kongernes Fald

- Nu har vi det fint sammen. Vi har haft mange fine stunder sammen med at lave filmen, og vi har set filmen flere gange sammen, og vi har nok kun grine af, som skete, men vi bliver nok ikke enige om, hvad der skete dengang, og hvem som havde ret, siger Hans Nielsen.

Kongernes Fald er således en dramatisk fortælling om et nært bånd mellem tre mænd, hvor venskab skiftede til fjendskab og nu igen til venskab.

Flere nyheder fra TV2 Nord