Efter det kom frem, at brugen af ADHD-medicin var stigende, udtalte overlæge Nina Tejs Jørring, der er forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, at medicin ikke bør være førstevalg som behandling. 

Det er børnelæge Karen Tilma, der har en specialpraksis i Brønderslev, dog ude og kritisere.  

- Det, hun refererer til, er helt forkert. Det er positivt, hvis medicin bliver brugt ordentligt, konstaterer hun. 

"Det er forkert"

Karen Tilma har selv siddet i tre arbejdsgrupper i sundhedsstyrelsen tilbage i 2017, hvor hun var med til at udarbejde et forløbsprogram om at diagnosticere børn tidligt i forløbet. 

Derudover har hun i 2018 og 2020 siddet i nye arbejdsgrupper, der har udarbejdet nationale kliniske guidelines, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen. 

- Jeg kender hvert et komma, og det som overlægen siger, det er forkert, pointerer hun og uddyber:

- I forhold til Sundhedsstyrelsen, siger man, at ved mindre funktionsnedsættelser hos børn, anbefales det altid at starte med nonfarmakologisk behandling. Det vil sige, at man giver børnene den støtte, de har brug for, for at fungere ligesom andre børn.

- Men hvis den støtte ikke er tilstrækkelig, eller hvis børnene har en større nedsat funktionsevne, så kan man med det samme begynde medicinsk behandling, afslutter hun.

Nødt til at nuancere

Samtidig ser Karen Tilma med meget kritiske øjne på overlægens kassetænkning i forhold til behandlingsmetoder.

- Det er klart, at behandlingen skal foregå ordentligt, og medicin kan ikke stå alene. Det er 100 procent sikkert, anerkender hun og tilføjer:

- Det indgår også i vores udarbejdelse, hvordan børnene skal udredes ordentligt. Der synes jeg, det er et stort svigt, som Nina Tejs Jørring viser, ved at sige, at alle først skal prøve nonfarmakologisk behandling, konstaterer hun og uddyber:

- Man er nødt til at nuancere det. Hvis man har et barn, som går i femte klasse, der udviser antisocial adfærd og risikoadfærd, så er der ingen tid at spilde. Sådan et barn skal udredes hurtigst muligt og begynde behandling straks. Men det skal foregå ordentligt, og der skal være meget tæt kontakt mellem familien, barnet og den der behandler, så man hele tiden får trappet op og finder den rette dosis.

Ikke farligt

Overlægen udtalte deruover også, at man ved brug af nonfarmakologisk behandling er fri for fysiske bivirkninger. Der understreger Karen Tilma, at det ikke er farligt at tage ADHD-medicinen.   

- Man skal overhovedet ikke være bange for ADHD-medicin. Det er slet ikke farligt. Det er bevist, understreger hun og tilføjer. 

- Får man bivirkninger af medicinen, så stopper man bare eller prøver en anden slags medicin. Det er meget sjældent, at der ikke er en af de fire hovedgrupper af medicinen, som ikke virker uden bivirkninger.

Samtidig understerger Karen Tilma også, at medicinen er et langt bedre alternativ, fremfor at unge begynder at selvmedicinere med for eksempel hash eller nikotin.  

- ADHD-medicin er ikke afhængighedsskabende, og det er helt forkert, at det bliver kategoriseret sådan. Hvis man en dag er træt af medicin eller får bivirkninger, så kan man stoppe på det over en nat, og der sker ikke noget ved det. Der findes ingen abstinenser, fastslår hun.  

Faktisk ser børnelægen oftest, at medicinsk behandling i en unge alder kan være med til at hjælpe folk med at komme af medicinen igen. 

- Hvis man får medicin tidligt i skolealderen og får lært de ting, man skal både fagligt og socialt, så kan rigtig mange af børnene undvære medicinen igen efter endt ungdomsuddannelse, modsat dem, der først begynder som 15-17-årige, der er endt i et misbrug, er en langt mere vanskelig sag, forklarer hun.  

Hun ser derfor ikke stigningen i brug af ADHD-medicinen som noget negativt. I stedet ser hun det som værende et billede på samfundet. 

- Grunden til, at det er steget, er i mine øjne et fuldstændig tvingende behov for at undgå alle de følger, der er meget veldokumenterede, som for eksempel angst, depression og meget andet, slutter hun.