Julie Clara Borén har i 1,5 år gået i erhvervsklassen på Toftegårdsskolen i Jerslev. Før havde hun udfordringer med at følge med i skolen, indtil hun i ottende klasse fik plads i erhvervsklassen.

- Allerførst tænkte jeg på, om man ville føle, man gik i et specialtilbud eller en almindelig klasse. Men da jeg havde gået her et par uger, fandt jeg ud af, at det er bare en almindelig klasse på et lavere niveau, siger Julie Clara Borén.

I erhvervsklassen bliver eleverne ikke undervist i alle folkeskolens fag, men kun i dansk, matematik og engelsk og om fredagen idræt og værkstedsfag. Derfor sidder de kun på skolebænken indtil middag.

- Vi tager imod dem, og så hjælper vi dem med at fylde deres faglige huller ud, så de alle bliver klar til at bestå eksamenen i dansk, matematik og engelsk. Så de kan komme ud og få den erhvervsuddannelse, de drømmer om, siger Magnus Sand Christensen, der er lærer i erhvervsklassen.

Den afgangseksamen, eleverne tager i de tre fag, er præcis den samme som i almindelige folkeskoleklasser, men fordi eleverne ikke får eksamen i de resterende fag, kan de ikke søge ind på gymnasierne, men bliver i stedet klar til en erhvervsuddannelse.

Bliver løftet flere klassetrin

Der er 20 pladser i erhvervsklasserne på Toftegårdsskolen, som dækker ottende og niende klasse, og der må maks være 10 elever på et hold, ellers bliver det splittet op i mindre hold.

Eleverne har det til fælles, at de alle har haft udfordringer med at følge med i en almindelig skoleklasse, men det er meget forskelligt, hvilke udfordringer og hvilket fagligt niveau de kommer med.

- Når de starter i ottende, er de mange gange på fjerde-, femte- eller sjetteklasses niveau. Vi kan også nogle gange få nogen, der er så ordblinde, at de ikke kan stave til hus. Men så starter vi ud fra det, og langt de fleste består det, de skal bestå, for at komme på en erhvervsuddannelse, siger Magnus Sand Christensen.

De små hold er en af de ting, skolens lærere selv fremhæver som en af årsagerne til, at de på to år er i stand til at løfte elevernes faglige niveau så meget, fordi lærerne har mere tid til at hjælpe eleverne. Derudover mener de, at også den kortere skoledag har stor betydning og ikke mindst det, at eleverne kan sænke skuldrene, fordi de nu er blandt andre unge, som også har haft udfordringer.

- Det betyder meget det der med, at man ikke føler, man er den eneste, der ikke kan finde ud af noget, men alle har forskellige udfordringer. Vi har et rigtig godt fællesskab i klassen, siger Julie Clara Borén, som bakkes op af sin klassekammerat:

- Man får en masse hjælp. Der er fokus på en, og man føler sig imødekommet af lærerne. De ser en for, hvem man er og sådan, siger Johan Juul Jensen.

Erhvervsklasser i alle kommuner

Erhvervsklasserne på Toftegårdsskolen har eksisteret i mere end 20 år, og der er da også flere nordjyske kommuner, som har haft succes med erhvervsklasser for udskolingen.

Faktisk har erhvervsklasserne så stor succes landet over med at løfte udfordrede elever, at organisationen Danske Skoleelever mener, at alle kommuner i Danmark skal tilbyde erhvervsklasser til eleverne.

Hør budskabet fra et nordjysk medlem af Danske Skoleelever:

Hvis det bliver en realitet, at alle kommuner skal tilbyde en erhvervsklasse, er der fem nordjyske kommuner, som skal på banen og have oprettet tilbuddet.

Og det kan se ud til, at kommunerne skal i gang, for i oktober fremlagde undervisningsministeren regeringens udspil til fremtidens skole med et forslag kaldet "juniormesterlære", som til forveksling ligner erhvervsklasserne, i alle landets kommuner. Her skal skoletrætte elever i ottende og niende klasse have mulighed for at komme i forløb hos en virksomhed et par dage om ugen.

Sådan er det også på Toftegårdsskolen. For når skoledagen slutter ved middagstid, trækker Julie Clara Borén i arbejdstøjet i 365 Discount i Dronninglund, hvor hun hver dag er i praktik.

Til sommer får hun efter planen sin afgangseksamen, og efter sommerferien skal hun på efterskole.

- Jeg føler mig meget klar til at komme ud i noget, hvor man skal præstere lidt mere, siger Julie Clara Borén.

Efter nytår indleder regeringen forhandlingerne om en ny skolereformen, hvor juniormesterlæren bliver en hjørnesten.