Seneste nyt

fra Nordjylland

Kirker protesterer mod el-ladestandere

Det giver ikke mening, at små kirker skal etablere el-ladestandere.

Sådan lyder det fra Erik Rasmussen, som er formand for Aalborg Stifts udvalg for grøn omstilling og provstisekretær i Brønderslev Provsti.

Det omfatter mange små landsbykirker - heriblandt Agersted Kirke ved Dronninglund. 

- Udfordringen er, at kirken ligger udenfor Agersted by, så der bor ikke så mange mennesker, og der er ikke butikker eller noget her, lyder det.

For i følge et EU-direktiv skal der inden 2025 være en ladestander ved alle offentlige bygninger, der ikke er beboelse, med parkeringspladser med mere end 20 pladser.

201123 Kirke Erik Rasmussen sigr
Foto: Signe Gru / TV2 Nord

Vil gerne bidrage til grøn omstilling

2025 skal der være en ladestander ved alle offentlige bygninger, der ikke er beboelse, med parkeringspladser med mere end 20 pladser.

Som i mange andre landsbykirker er der i Agersted Kirke kun gudstjeneste hver anden søndag. Og etableringen af en ladestander er et stort projekt.

- Hvis vi skal trække kablet fra parkeringspladsen derned til, hvor vi kan få strøm, så skal vi grave noget af kirkegården op, og det er ikke bare lige noget, man gør, fortæller Erik Rasmussen, der fortsætter:

- Nationalmuseet skal indover for at se, om der er nogle arkæologiske fund, som vi skal passe på.

I Brønderslev Provsti, hvor Agersted ligger, er 11 ud af 22 kirker pålagt at opsætte el-ladestandere.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Erik Rasmussen og Aalborg Stift ikke bliver nødt til også at være en del af den grønne omstilling, er svaret klart:

- Jo. Og vi vil være kede af, hvis vi kommer til at fremstå som nogle, der er bagstræberiske og ikke synes om den grønne omstilling. For det gør vi. Vi er bare ikke sikre på, at opsætningen af en ladestander ved alle de kirker her, nødvendigvis giver en grøn omstilling. 

Læs mere her.