TV2's regioner og TV2 går sammen: Sætter fokus på minksituationen i Danmark

TV2 Nord sender i aften en særudsendelse sammen med TV2 og de andre regionale TV-stationer om corona i danske mink.

Vi har her på TV2 Nord længe fortalt historier om minkerhvervets udfordringer i forbindelse med coronasmitten på nordjyske minkfarme. De udfordringer er med tiden kun blevet større. Derfor sætter TV2 og Danmarks regionale TV-stationer i aftenens 19-Nyheder fokus på mink i Danmark.

Derfor bliver aftenens regionale udsendelse anderledes end normalt. TV2 Nord går normalt på skærmen klokken 19.30, men i aften smelter 19-nyhederne og de regionale udsendelser sig sammen. Det vil sige, at for at få hele historien med både landsdækkende og lokale historier, skal du huske at se med fra klokken 19.00 på TV2. 

Vi vil i løbet af aftenens udsendelse sammen med TV2 og vores søstrekanaler forsøge at finde svar på, hvordan coronastatussen i Mink er i Danmark lige nu, hvad der kan og skal gøres for at komme af med smitten, og sidst, men absolut ikke mindst: Har minkbranchen en fremtid i Danmark?

Det spørgsmål stiller man også sig selv på Gjøl. Der findes nok ikke et lokalområde i Danmark, hvor nedlukningen af minkerhvervet har større konsekvenser end lige netop her. Halvøen har Danmarks højeste koncentration af minkfarme, og da smitten spredte sig til området gik der ikke længe, før alle besætninger var inficeret. 

For en enkelt familie på Gjøl får nedklukningen af erhvervet kæmpe konsekvenser. Familien Westergaard driver nemlig fire forskellige minkfarme fordelt på tre brødre og en søn. Tilsammen pelser de tæt på 100.000 mink, men det hører måske fortiden til. Se indslaget her, for at få overblikket over minksituationen med udgangspunkt i familien Westergaards minkfarme. 

 

 


Coronavirus på minkfarme

Sidste mink aflivet

Minkavler risikerer at få fængselsstraf

martin korsbæk minkavnler

Minkforbud udløber - Martin står på spring for at komme i gang

PH 120622 IN Minkfarme bliver endelig vurderet Still

play Minkavlere må igen vente på erstatning: - Man bliver snart skør i hovedet

Sten

play Professor efter minkrapport: - Det bliver nærmest et blodbad

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland