Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

6-årige Jens laver perlekyllinger til hele Biersted

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

En fjer blev hurtigt til fem høns - og nu flere hundrede. 6-årige Jens laver kyllinge-perleplader til hele byen for at pynte op til påske - og for at sprede lidt glæde.

6-årige Jens Fogh og hans familie er snart kommet i bund med tyve poser perler. For den seneste tid har Jens og hans forældre produceret perleplader med kyllingemotiv i massevis.

  Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Det startede med par stykker, der blev hængt op hos bedsteforældrene, som Jens ikke kan se på grund af covid-19. Han håbede, at de små påskekyllinger i haven kunne gøre dem i godt humør. Og det virkede. Derfra greb det om sig.

- Jeg tror, vi har lavet mellem 300 og 500 styks. Først var det blandt naboer, og så tog det til. Nu hænger de over det meste af Biersted, fortæller hans mor Majbritt Fogh.

"En af de fine små påskekyllinger Jens har lavet 😍Utroligt så meget glæde en lille påskekylling kan bringe, når man modtager den i sin indkørsel❤️", skriver Maria Amalie Bergmann til billedet på TV2 Nords Facebookside Foto: Maria Amalie Bergmann

Alle kender Jens

Til at starte med gik Jens og Majbritt Fogh tidligt om morgenen ud for at hænge kyllingerne op, men folk opdagede alligevel hurtigt, at det var lille Jens og hans mor, der var på spil.

- Vi kan godt fornemme, at folk er blevet glade for det. De råber "hej" til Jens - også folk vi ikke kender. Det er da lidt skægt. Vi har ikke selv gjort opmærksom på det, og alle ved det, siger Majbritt Fogh.

Når man laver så mange perleplader, skulle man tro, det var blevet en pligt. Men det er ikke tilfældet, fortæller Majbritt Fogh.

- Vi laver bare lidt her og der. Måske laver vi to kyllinger, mens vi spiser morgenmad, andre laver vi, mens vi ser tegnefilm og hygger, fortæller hun.


Folk vælter ind i Peter og Kenneths hjem: - Tænker ikke over det

Foto: Tommy Hald / TV2 Nord

Det er tredje gang, at parret inviterer offentligheden ind i hjemmet.

- Jo, der er mange.

Sådan lyder det fra Peter Juul, der besvarer spørgsmålet på, om der er mange ude foran parrets hoveddør. Og det er der som sagt.

Peter Juul, der er formidlingschef, og Kenneth Bøye, som er forlagsredaktør, har nemlig lavet en særlig udstilling, der foregår i deres eget hjem.

Her har de udvalgt 13 forskellige kunstnere værker, som hænger rundt om på væggene i hjemmet.

- Jeg tænker faktisk ikke over, at de går i mit soveværelse, på badeværelset og ude på gæstetoilettet, siger Kenneth Bøye, inden Peter Juul supplerer:

- Jeg sad faktisk lige i går aftes og tænkte på, hvad er det her for noget? Det er jo ikke mit hjem. Det er jo ikke noget, jeg har købt eller har et forhold til, siger han.

- Jeg ved ikke, hvor mange vi sælger

Men udstillingen tiltrækker ganske mange mennesker, og hos en af gæsterne er det til stor fornøjelse at blive inviteret indenfor i parrets hjem.

- Det er utroligt spændende at komme i et privat hjem og se kunsten udstillet på en helt anden måde, end hvis man nødvendigvis går på et galleri, hvor det jo kan være utroligt smukt - men også lidt mere sterilt i tilgangen, siger Hanne Hosbond.

Formålet med udstillingen er at vise, at kunst kan man have i alle husets rum, og initiativet viser sig igennem små grønne mærker, som viser, at værkerne er solgt.

- Jeg ved ikke, hvor mange vi sælger. Men lige nu er der jo rigtig mange interesserede, siger Kenneth Bøye.

Udstillingen løber til og med søndag, men der kommer også til at blive arbejde med at få hjemmet klar til privat brug efter.

- Vi går i gang med at spartle og finde vores egen værker frem, og så ligner hjemmet igen vores eget hjem i næste weekend, slutter Peter Juul.


Thor vinder årets politihund - Har reddet flere menneskeliv

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Det er en stolt hundefører, som var med på scenen, da Thor fik prisen.

Bortkomne borgere, at finde afgørende spor i store kriminalsager og stoppe farlige gerningsmænd på flugt.

Det er nogle af de ord, som sættes på den 11-årige Schäfer og politihund Thor til Dansk Kennel Klubs arrangement i Herning.

Her skulle Årets Politihund 2024 også kåret, og det blev nordjyske Thor.

- Jeg er utroligt glad og stolt. Det er en pris, der betyder rigtig meget for mig og Thor, siger Thors fører, Karsten Hav, der arbejder for Nordjyllands Politi som politiassistent og hundefører, og fortsætter:

- Han er jo en erfaren herre, og han har oplevet det meste, så det betyder meget, at hundeafdelingerne i Dansk Politi peger på netop ham. 

Årsagen til prisen

På Facebook har Dansk Kennel Klub lagt følgende op, som er nogle af årsagerne til, hvorfor Thor er kåret til Årets Politihund:

  • Thor fulgte cirka 3 km spor over marker, åløb og skov efter en indbrudstyv, hvor gerningsmanden til sidste kom til syne over markerne. Gerningsmanden forsatte sit flugtforsøg, og ignorerede anråbene om at stoppe, hvorved Thor blev "sendt på stop" og standsede gerningsmanden, som blev stillet til regnskab for flere indbrud.

  • Under ”Mia-sagen” søgte Thor på både gerningsstedet og findestedet for forbrydelsen, hvor han fandt helt afgørende beviser i sagen, der var med til at klarlægge hændelsesforløbet, samt få gerningsmanden dømt i både by-og landsret.

  • Under Aalborg Karneval blev en karnevalsgæst stukket alvorligt med kniv (drabsforsøg). Gerningsmanden løb fra gerningsstedet og skjulte sig i en baggård i det centrale Aalborg. Thor afsøgte baggården, hvor han under rundering fandt gerningsmanden, der lå og gemte sig bag en container. Anholdt til sagen og stillet til regnskab for drabsforsøget.

Kilde: Dansk Kennel Klub

Thor arbejder til dagligt som en såkaldt Gruppe-1 hund ved Nordjyllands Politi. Gruppe-1 hundene er de allerdygtigste og bruges primært ved drabssager, forsvindingssager og grove voldssager.

Thor gjorde blandt andet en afgørende forskel i Mia-sagen, og den nordjyske hund har flere gange reddet menneskeliv i sager med forsvundne demente.

Også Casper Jakobsen, der er politikommissær og hundeleder hos Nordjyllands Politi, sætter ord på, hvorfor det netop er Thor - og Karsten Hav - som kåres til vinder.

- Karsten og Thor har fuld plade. De har prøvet det hele, lige fra at redde menneskeliv på eftersøgning af bortkomne borgere, over at finde afgørende spor i store kriminalsager til at stoppe farlige gerningsmænd på flugt. Thor er i en særlig liga, men også Karsten bruger al sin tid på hele tiden at blive dygtigere. De er et rigtig godt makkerpar, fortæller han.


Røveri, vold og vidnetrusler: To unge mænd varetægtsfængslet

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Røveriet skete 17.20 ved busterminalen i byen.

Der kom flere former for sigtelser til en 22-årig og en 23-årig mand ved Retten i Aalborg, da de fredag i hele tre tilfælde forsøgte sig med røveri ved busterminalen i Brovst.

I to af tilfældene fik de to mænd intet ud af det, mens de i et tredje fik et offer til at overføre 2500 kroner på mobilepay. Derfor var de to mænd i grundlovsforhør lørdag.

Det fortæller anklager hos Nordjyllands Politi Kim Kristensen.

- Ved selve røveriet blev offeret tildelt flere slag og spark mod kroppen, og han blev også slået med skaftet af en kniv. Han blev tvunget til at overføre pengene til gerningsmændene, og han fik stjålet sin telefon, fortæller anklageren.

Ved de to andre tilfælde blev det ikke til et fuldbyrdet røveri, men forsøg på det.

- Den ene blev skubbet op ad en væg og truet med hammer for at overføre penge. Den anden blev også truet med hammer, men også med kniv til ansigtet og truet med at skulle sende penge, siger Kim Kristensen, der tilføjer, at ingen af ofrene her overførte penge til de to unge mænd.

Sigtelserne stopper dog ikke med røveri og forsøg på samme.

- Den 23-årige er også sigtet for vidnetrusler, da han sagde, "hvis det her kommer ud, så er du gone", mens han tog pegefingeren over halsen, siger anklageren og fortsætter:

- Den anden sigtede sagde til et andet offer, "sladrer du til politiet, er du død".

Hvad der foregik under selve grundlovsforhøret, kan anklageren ikke fortælle om, da dørene blev lukkede Men Retten fandt, at beviserne mod de to unge mænd var stærke nok til at varetægtsfængsle dem frem til 5. december.

Den 22-årige sigtede udbad sig betænkningstid i forhold til at kære dommen, mens den 23-årige kærede det på stedet. Derfor skal sagen med ham i landsretten i forhold til, om varetægtsfængslingen forbliver.


Foto: Nial Nordbjerg

AaB’er kan med to mål tangere hele Lyngby-holdets måltotal.

Head to head

  • De to hold har mødt hinanden 63 gange i Superligaens historie. Lyngby har vundet 18 opgør, mens AaB har vundet 28 gange. De resterende 17 kampe er endt uafgjort. Målscoren er 102-69 i AaB’s favør.

  • Seneste møde var i 8. spillerunde, hvor AaB vandt med 2-1 i Aalborg. Mathias Jørgensen scorede 1 af sine i alt 7 Superliga-mål, mens den 18-årige Mads Bomholt scorede sit første Superliga-mål i karrieren.

  • Seneste møde på Lyngby Stadion var i maj 2023. Lyngby vandt med 2-1, hvilket var holdets første sejr over AaB i 9 forsøg.

  • De to hold har mødt hinanden én gang tidligere på selve kampdagen den 10. november. Det var i 1995, hvor opgøret endte 0-0 på Lyngby Stadion foran blot 1.047 tilskuere.

  • Det mest målrige opgør faldt i december 2007. Det endte 5-3 i Aalborg, hvor Lyngby førte 3-0 efter 39 minutter, hvorefter AaB vendte det hele til en bemærkelsesværdig 5-3 sejr. Den tidligere landstræner Kasper Hjulmand var ved den lejlighed træner for Lyngby.

  • AaB’s største udesejr i Superligaens historie lyder på 7-0. I marts 2002 vandt nordjyderne hele 7-0 i Lyngby foran blot 889 tilskuere. Den tidligere landsholdsspiller Michael Silberbauer scorede 3 mål i kampen.

  • De to trænere, Menno van Dam og Morten Karlsen, mødte hinanden i 9. spillerunde, hvor Menno van Dam trak sig sejrrigt ud. Karlsen har også én gang tidligere mødt AaB i pokalturneringen, da han stod i spidsen for HB Køge. Her vandt AaB med 3-0.

  • AaB’s Mathias Jørgensen har scoret 7 Superliga-mål i denne sæson. Hele Lyngbys hold har tilsammen scoret 9 Superliga-mål i denne sæson.

  • AaB’s nuværende højreback Kasper Jørgensen skiftede i januar 2023 fra Lyngby til netop AaB. Jørgensen er noteret for 56 Superliga-kampe for Lyngby og scorede i september måned 2022 for Lyngby mod AaB i en kamp, der endte 1-1.

  • AaB’s Superliga-mål nummer 600, 900 og 1500 er alle scoret mod Lyngby. Målene er sat ind af henholdsvis Indrek Zelinski, Rade Prica og Mathias Ross. Sidstnævntes bror, Oliver Ross, er nuværende spiller i AaB og samtidig den spiller i den nuværende trup med næstflest Superliga-kampe for AaB.

  • Det er de to hold i Superligaen, der har indkasseret flest afslutninger imod sig indtil nu i sæsonen. AaB (122) og Lyngby (114).

  • Dommer Mikkel Redder dømmer sin Superliga-kamp nummer 93 i karrieren. Lyngby og AaB er de to klubber, som Redder har dømt 3.- og 4.-flest gange i karrieren. Han har dømt det interne opgør 3 gange tidligere, og Lyngby har endnu ikke formået at vinde et af opgørene.

Lidt om klubberne - Lyngby

  • Hvis Lyngby scorer 2 mål i kampen, vil det være klubbens mål nummer 800 i Superligaens historie.

  • Sævar Atli Magnusson kan spille sin Superliga-kamp nummer 75 i karrieren. Islændingen har lavet 1 mål i denne sæson og har således stadig et stykke til de 5 Superliga-mål, han lavede sidste år.

  • Lucas Lissens kan spille sin Superliga-kamp nummer 25 i karrieren. Lissens blev den 10. spiller fra Belgien til at få debut i Superligaen og er nu den belgiske spiller med 3.-flest Superliga-kampe i historien efter Igor Vetokele (44) og Anthony D’Alberto (31). Lissens er tilmed den spiller med flest bolderobringer per 90 minutter i Superligaen.

  • Pascal Gregor blev senest noteret for et selvmål mod AGF. Det var forsvarsspillerens selvmål nummer 3 i karrieren, hvilket placerer Gregor på en delt 7.-plads over flest selvmål i Superligaens historie. Flest har Kian Hansen, der har lavet 7 selvmål i Superliga-karrieren.

  • Frederik Gytkjær scorede senest mod AGF og er dermed på 2 Superliga-mål i sæsonen (samme antal som Jonathan Amon). Gytkjær kan nu spille sin Superliga-kamp nummer 105 i karrieren for Lyngby og vil dermed udligne Piotr Harens 17.-plads over flest Superliga-kampe for klubben.

  • Marcel Rømer spillede senest sin Superliga-kamp nummer 115 for Lyngby. Hvis midtbanespilleren spiller igen mod AaB, vil han gå alene forbi Lasse Fosgaard på 10.-pladsen over flest kampe for klubben. Næste mand på listen er Martin Birn, der er noteret for 118 Superliga-kampe for Lyngby. Rømer fik ligeledes et gult kort mod AGF og har nu samlet 23 gule kort i Lyngby-karrieren. Det er 3.-flest efter Martin Birn (32) og Claus Christiansen (25).

  • Lyngby har netop forlænget med Tobias Storm, så kontrakten løber til 2027. Tobias Storm har været skadet og har ikke spillet siden Lyngby sidst mødte AaB. Hvis Storm kommer i kamp, vil det være hans Superliga-kamp nummer 50 i karrieren.

  • Lyngby har blot vundet 1 sejr i 14 Superliga-kampe i denne sæson. Træner Morten Karlsen har dermed et pointsnit på 0,64 per kamp. Næste gang Karlsen står i spidsen for Lyngby, vil det være kamp nummer 15. Han vil dermed udligne Hasse Kuhn, der i 2001/02-sæsonen stod i spidsen for det Lyngby-hold, der undervejs i sæsonen gik konkurs.

  • Lyngby-målmand Jannich Storch er efter AGF-kampen noteret for den næsthøjeste redningsprocent (72 %) i Superligaen efter Viborgs Oscar Hedvall (76 %).

  • Lyngby har blot scoret 9 mål i sæsonen, hvilket inden runden er hele 6 færre end Vejle. 3 af målene er scoret i 1. halvleg, hvilket ligeledes er færrest af alle i Superligaen.

  • Leon Klassen fik rødt kort mod AGF og er dermed i karantæne til opgøret mod AaB. Klassen er den seneste Lyngby-debutant i Superligaen, hvor han samtidig blev den 7. spiller fra Rusland til at få debut i Superligaen.

AaB

  • AaB spillede senest 3-3 mod Vejle. Det var 3. gang i denne sæson, at AaB formåede at score 3 mål i samme kamp. Det var samtidig sæsonens 3. uafgjorte kamp.

  • AaB har tabt 7 Superliga-kampe i denne sæson. I samtlige 7 kampe har holdet ikke formået at score. Målscoren er 0-18.

  • Mathias Jørgensen scorede senest sit 7. sæsonmål for AaB. Klubben har lavet 16 Superliga-mål i denne sæson, så Jørgensens mål udgør 44 % af målene.

  • AaB scorede senest sæsonens første mål via en standardsituation. Omvendt har AaB indkasseret 10 mål via standardsituationer, hvilket er næstflest af alle hold i Superligaen, kun overgået af Vejle (12).

  • John Iredale scorede senest for anden Superliga-kamp i træk. Iredale blev den 11. spiller fra Australien til at score i Superligaens historie og kan nu blive den første australier siden Awer Mabil til at score i 3 Superliga-kampe i træk, hvilket skete i 2019/20-sæsonen.

  • Bjarne Pudel scorede senest sit første Superliga-mål i karrieren, da han scorede til 3-2 mod Vejle. Pudel blev dermed den 19. målscorer fra Tyskland i Superligaens historie.

  • Oliver Ross brændte straffespark mod Vejle, hvilket var AaB’s andet brændte straffespark i denne Superliga-sæson. Det er flest af alle klubber. Dommer Aydin Uslu tildelte AaB 2 straffespark i kampen og er nu oppe på 7 tildelte straffespark i 7 Superliga-kampe i denne sæson.

  • Jubril Adedeji fik senest sit første gule kort i Superligaen. Adedeji blev dermed den 11. englænder til at få gult kort i Superligaens historie.

  • AaB har nu indkasseret 28 mål i denne sæson. 8 af målene er faldet inden for kampenes sidste 15 minutter. Det er flest af alle hold, dog samme antal som Vejle og Sønderjyske.

  • AaB har fået næstflest gule kort (29) i denne sæson. AaB har hele 4 spillere med minimum 4 gule kort.


Sårbar natur ødelægges af bomtrawl: Genetablering tager lang tid

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

En af eksperterne bag den nye rapport fortæller også, at der er tegn på overfiskeri i nogle områder.

Bomtrawl er igen kommet på dagsordenen med en ny rapport fra DTU Aqua, som viser, hvordan den omdiskuterede metode, der typist bruges af hollandske fiskeres, presser havbunden til det yderste.

Rapporten giver en detaljeret beskrivelse af, hvad konsekvenserne af fiskeriet er, og hvordan havbunden ser ud i Jammerbugten. Og det er langt mere skadeligt end hidtil antaget.

En af konklusioner i rapporten er, at havbunden i Jammerbugten i meget højere grad, end man før har vidst, består af sand, sten og stenrev.

- Vi har også kortlagt ret præcist, hvor de forskellige fiskerier foregår i Jammerbugten. Der kan vi se, at bomtrawling foregår præcis i de her områder med blandet havbund, med sand, sten og stenrev, fortæller Grete Elisabeth Dinesen, der er seniorkonsulent hos DTU Aqua og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hos fiskerne ved eksempelvis Thorup Strand er de glade for den nye rapport, som i følge dem giver et gennembrud af forståelsen for det hav, de har med at gøre.

- Det er jo det fiskeri, der er allermest ødelæggende. Metoden er at grave alle bunddyr op af bunden, knuse dem, og lade dem svæve rundt i vandet, fordi det tiltrækker rødspætterne, lyder det blandt andet fra Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Netop fiskerne, der ikke bruger bomtrawl, som hollænderne gør, kan blive presset af metoden, lyder det fra Grete Elisabeth Dinesen.

- En af de andre vigtige ting, vi har set i analyserne, det er, at der er en konkurrence om de samme fiskepladser mellem der, hvor bomtrawlerne fisker, og så de lokale fiskere, der fisker med garn på stenene og med snurre, der er på sandbunden mellem stenene. Vi kan se i analyserne, at der er et tegn på et overfiskeri, blandt andet på rødspætter, lyder det fra forskeren.

Store konsekvenser

På havbunden i Jammerbugten, der også består af stenrev, finder man koraller, som tager skade af bomtrawl - men det har det også generelt for havbunden.

- Vi har lavet nogle redskabsforsøg med bomtrawl, som viser, at når man fisker med det redskab, er der stor sandsynlighed for, at trawlet fanger sten og vender sten, siger hun og fortsætter om et nyt forsøg:

- Vi kan se, at trawlet skraber store mængder af bløde koraller af stenene. De her koraller kan blive ret gamle, over 30 år gamle, og de er lang tid om at genetablere sig. Det betyder, at de skader, der sker, når man bomtrawler på blandet havbund med sand, sten og stenrev, de er permanente eller tager i hvert fald lang tid, før de bliver genoprettet.

Se hele indslaget fra Jammerbugten om rapporten her:

Hvad kan rapporten bruges til?

Rapporten fra DTU Aqua kostede hele 30 millioner kroner at få lavet og blev bestilt af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Minister for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri, Jacob Jensen (V) kan ikke forestille sig andet, end at politikerne kommer til at handle på rapporten. Men hvad mener forskeren, at rapporten og dens resultater kan bidrage med?

- Resultaterne kan især bruges som vidensgrundlag for at lave bedre fiskeriforvaltning. Vi kalder det økosystembaseret forvaltning, hvor man ser på det samlede økosystem. Helt konkret kan de her resultater være med til at lave en bedre forvaltning af bomtrawling og beskytte områder med blandet havbund bestående af sand, sten og stenrev, så vi sikrer, at fiskeriet ikke slider vores habitater ned, slutter Grete Elisabeth Dinesen.