Endelig, efter en måneds nedlukning, skal der læres dansk, matematik og engelsk på næsten normal vis igen. Men det er nu mest gensynet med kammeraterne og lærerne, der har tændt lyset i øjnene på Lucas Valsted.

- Jeg har savnet mine venner, og jeg er også glad for at se mine lærere igen, siger han.

Han har håndsprit i skoletasken, og det er ikke den eneste forandring. Enkeltmandsbordene står med to meters afstand. Legepladsen er delt op i zoner. Et indendørs fællesareal er spærret af. En ansat går rundt med håndsprit. Der gøres rent og vaskes hænder i et væk.

- Vi har set en film om, hvordan vi skal vaske hænder, og min mor har også vist mig det, siger Lucas og demonstrerer, hvordan sæben skal vaskes godt og grundigt ind i alle hjørner og folder.

 Det sværeste for ham og vennerne er, at de skal holde afstand til hinanden.

- Det er meget anderledes, at man skal være to meter fra hinanden, og at man ikke må kramme sin lærer. Det er også svært at spille fodbold, og vi må ikke mosle for sjov, som nogen af os plejer, siger Lucas.

I nødstilfælde hvor et barn har brug for en voksen trøstekrammer, kigger skolelederen den anden vej.

- Jeg har sagt til de ansatte, at hvis de har det ok med det, så må de gerne give et kram, hvis et barn har behov for det. Vi skal være der for børnene, siger lederen af Løgstør Skole, Klaus Toft.

Han understreger, at der så skal vaskes og sprittes af bagefter.

Det ER skønt at være i skole igen, men på spørgsmålet om Lucas kan holde ud at fortsætte med de mange restriktioner lang tid endnu, lyder det opgivende svar:

- Nej, det kan jeg ikke! Så er jeg ikke her meget længere. Puha!