Milliard-omsætning forsvandt med coronakrisen: Nu skal Frederikshavn vise sig frem for de danske turister

Turisterhvervet er hårdt ramt af corona-krisen og lukkede grænser, som kan betyde en sommer uden gæster fra blandt andet Norge, Sverige og Tyskland. Derfor satses der nu på tiltrække danske gæster.

Kampen om de danske turister er benhård. Alle kæmper lige nu om at få de danske turister til at vælge deres område som feriemål. Derfor er synlighed og øget markedsføring nødvendig, men i en branche, hvor indtjeningen er væk, er pengene til markedsføring også væk.

I Frederikshavn Kommune får erhvervet nu en hjælpende økonomisk håndsrækning. Flere banker, erhvervsforeninger og handelsstandsforeninger bidrager til Turisthus Nords nye danske markedsføringskampagne.

- Der står meget på spil for branchen, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg.
- Der står meget på spil for branchen, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg.
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

- Der er rigtig meget, som står på spil. Det er ikke for at male fanden på væggen, men det er jo sådan, at hvis vi ikke får sommersæsonen med, så har vi et turisterhverv, som ikke har haft indtjening i halvandet år, og det er jo de færreste virksomheder, som kan holde til det. Derfor bliver vi simpelthen nødt til sørge for, at der er et indtjeningsgrundlag, og det kan vi gøre ved, at gå ud og gøre os synlige, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg.

Skaber omsætning for 3 milliarder

Turismen skaber årligt omsætning på tre milliarder kroner i Frederikshavn Kommune. Markedsføringskampagnen skal få flere danskere til at tage på ferie i Danmarks nordligste kommune.

Kampagnen koster 1,6 millioner kroner. Sparekassen Vendsyssel er en af de banker og sparekasser i området, som bidrager til kampagnen.

- Det er klart, at i en kommune som vores, hvor vi alle sammen direkte eller indirekte er implicereret i at have turisterhverv, så er det ekstremt vigtigt for os, at erhvervet får en håndsrækning til at komme igennem en krise som den her, siger regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Mortensen.

quote Det er ekstremt vigtigt for os, at erhvervet får en håndsrækning til at komme igennem en krise som den her.

Anders Mortensen, regionsdirektør, Sparekasen Vendsyssel

Med udsigt til en sommer med måske lukkede grænser til Danmark, så er det utrolig vigtigt, at man får tiltrukket gæster fra Danmark.

- Vi vil gerne flytte nogle fra Nordjylland. Nogle fra feriehusområderne i Blokhus, Saltum og Løkken. Vi vil også gerne tiltrække folk fra Aalborg, Trekantsområdet, Nordsjælland og København. Det er vores fokusområder, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland