Sogn blev lukket ned fredag: Dagen efter opfylder det ikke længere kriterier for nedlukning

Allerede dagen efter, at Vor Frue Sogn i Aalborg blev lukket ned, er sognet kommet under to af de tre grænser, der udløser en automatisk sognenedlukning.

Skoler, kulturinstitutioner og fitnesscentre i Vor Frue Sogn i det centrale Aalborg kan måske snart åbne igen. Fredag krydsede sognet de tre grænser, der udløser en automatisk sognenedlukning, men allerede lørdag er Vor Frue Sogn under to af grænserne igen.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Et sogn lukker automatisk ned, hvis tre kriterier er opfyldt. Der kigges på det testkorrigerede incidenstal i sognet, antallet af smittede den seneste uge og positivprocenten.

Kriterier for sognenedlukning

  • Mindst 600 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage
  • Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage
  • Positivprocent på mindst tre procent de seneste syv dage

Fredag var Vor Frue Sogn over de tre fastsatte grænseværdier, og dermed måtte sognet som det tredje i Aalborg lukke ned. I forvejen er Vor Frelsers Sogn og Budolfi Sogn lukket ned.

Lørdagens tal viser, at incidenstallet i Vor Frue Sogn nu er på 584,96, antallet af smittede de seneste syv dage er 42, mens positivprocenten ligger på 2,89.

Nedlukkede sogne i Nordjylland

Tre sogne i Nordjylland er i øjeblikket lukket ned. Der er tale om tre sogne i Aalborg.


  • Vor Frelsers Sogn (nedlukket siden 24. maj)
  • Budolfi Sogn (nedlukket siden 30. maj)
  • Vor Frue Sogn (nedlukket siden 4. juni)

Da en automatisk sognenedlukning som minimum varer en uge, må en række skoler, foreninger, kulturinstitutioner og fitnesscentre i Vor Frue Sogn formentlig fortsat indstille sig på at skulle holde lukket, selvom sognet allerede dagen efter nedlukningen er under to af de tre fastsatte grænser og dermed ikke længere lever op til kriterierne for en automatisk nedlukning.

Vor Frelsers Sogn og Budolfi Sogn er fortsat over alle tre grænseværdier.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at det testkorrigerede incidenstal for Aalborg Kommune ligger på 180. Torsdag og fredag lå det på 193, så smitten er altså aftagende.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland