To gange om ugen slår Hesse Tønning vejen forbi Nordjyllands Internat i Hjallerup, hvor han lufter nogle af de hunde, der bor der. Han er en af de faste frivillige på internatet. 

- Jeg elsker hunde. De her internathunde kan jeg gøre lidt godt for, og de kan gøre lidt godt for mig - for jeg får nogle frikvarterer med dem hernede. Det er jo godt både for hundene og for mig. Så får jeg også en god gang motion samtidig – og det er jo vigtigt, siger han. 

Hesse Tønning har nemlig nok at tænke over i sin fritid. Han er uhelbredeligt syg af kræft.  

- Det kan godt være hårdt psykisk med kontroller og alt det indimellem, men når jeg går hernede med hundene, glemmer jeg alt om det der. Så jeg vil næsten sige, de gør det bedre end de tobenede psykologer. 

Hundene giver så meget kærlighed 

Hesse Tønning lukker sig ind i buret til hyrdehunden Baloo. Der er gang i hunden, og den er meget glad for at se Hesse. At se ham betyder leg og motion. Kort tid efter selen er på Baloo, og makkerparret er kommet ud, er den gal. 

- Nej! Siger Hesse, mens hunden hopper op og ned i stedet for at gå pænt i snoren. 

- Han er så legesyg, forklarer Hesse undskyldende. 

Hesse Tønning har tidligere selv haft hunde. Dengang var det schæferhunde, som han brugte meget tid på at træne. Derfor kommer han også gerne og hjælper på internatet, hvis der er en hund, som har godt af lidt træning. Og han bruger hundene til at skubbe sin sygdom lidt i baggrunden.

- Når vi er sammen, får jeg så meget kærlighed. Ja, det kan man jo slet ikke beskrive, siger han.

En fælles middagslur 

Hesse og konen har valgt ikke længere at have hund selv. Det blev for bøvlet, når de skulle ud at rejse eller på camping, men også nu hvor parret er ved at sælge deres hus og ikke ved, om de må have hund i en ny lejlighed, fravælger de det. 

- Vi ved ikke, om man må have hund i en ny lejlighed, så det er dejligt at kunne komme herned og låne en, siger han.

Og låne - det gør han. Af og til tager han nemlig hundene fra internatet med ud på en gåtur omkring sit hus. Når turen slutter, skal de hjem til Hesse og have en bid frokost - og så er det tid til en fælles middagslur.

- Så har jeg et tæppe eller en lille kurv til hundene ved siden af mig. Men nogle gange kan hundene ikke dy sig, og så hopper de op til mig. Normalt måtte mine hunde jo ikke komme op, men så lader jeg som om, jeg sover, og så opdager jeg det ikke, fortæller Hesse Tønning med et lille smil. 

Se hele afsnittet af "Dyreinternatet" øverst i artiklen. Du kan se de to første afsnit af anden sæson og en snigpremiere på tredje afsnit lige HER.