Europæisk energipris til Frederikhavns borgmester
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Birgit S. Hansen modtager europæisk energipris for sin rolle i Frederikshavns Kommunes klimaplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2050.
Birgit S. Hansen (S), modtog mandag som en ud af tre kvinder prisen "Woman in Energy Award 2021".
Frederikshavns borgmester fik tildelt energiprisen for sin rolle i Frederikshavns Kommunes klimaplan, som skal reducere CO2-udledningen med mere end 90 procent i 2050.
Energiprisen uddeles på Europa-Kommissionen initiativ i forbindelse med EU Sustainable Energy Week.
Prisen uddeles af en ekspertjury og af borgerne via en offentlig afstemning.
- Grøn omstilling er alles ansvar, og vi skal handle nu. Det gør vi i Frederikshavn Kommune, og vi håber, at vi kan inspirere andre til at gøre det samme, udtaler Birgit S. Hansen blandt andet i en pressemeddelelse.