I Jerup ligger en gammel stationsbygning. Bygningen er tom, faldefærdig og har udviklet sig til noget af en øjebæ.

- Vi vil rigtig gerne have den bygning væk. Det er det første, man ser, når man kommer med toget, siger Annika Frederiksen, der er formand for Jerup Borgerforening.

- Konsekvensen er, at folk ikke tør flytte hertil. Vi ender med, det kommer til at ligne en spøgelsesby på et tidspunkt, siger hun.

Jerup er ikke den eneste nordjyske by med faldefærdige, ejeløse huse. Huse som borgerne ønsker fjernet. Faktisk findes de overalt i Nordjylland, men der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer bygningerne.

Flere nordjyske kommuner går aktivt ud og køber ejendommene på tvangsauktion. Men det gør man ikke i Frederikshavn Kommune.

- Det er ikke en kommunal opgave at eje kommunale boliger. Dét, der er vigtigt, er, at vi har et samarbejde med private. Vi går rigtig gerne ind og hjælper, men det er ikke Frederikshavn Kommune, der skal eje bygningen, siger Brian Kjær (S), formand for distriktsrådet i Frederikshavn Kommune.

Den praksis er Mette Hardam, der sidder i byrådet for Venstre dog ikke enig i. Hun så gerne, at kommunen ville opkøbe tvangsauktioner og rive dem ned.

- Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt, at en kommune skal ud og eje ejendomme. Men vi er bare i en situation, hvor flere og flere ejendomme skæmmer i bybilledet, og det har nogle konsekvenser for byerne. Jeg tror, det er en investering, der er godt givet ud på den lange bane, siger hun.

Vesthimmerland river flere boliger ned

Siden 2011 er over 2000 tomme, faldefærdige huse blevet revet ned i Nordjylland. Vesthimmerlands Kommune har brugt 90 millioner på at rive omkring 300 huse ned.

- Vi er gået ind med hård hånd og sagt, de her huse her, dem tror vi simpelthen ikke på kan bruges til udlejning eller beboelse i fremtiden, siger Per Bach Lauersen (V), der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Til forskel har Frederikshavn Kommune kun revet lige knap 130 ejendomme ned med penge fra den nedrivningspulje, man kan søge hos staten. Her betaler staten 60 procent, mens kommunen selv står for 40 procent.

- I virkeligheden synes jeg, det er synd, at vi river smukke huse ned. Især i en tid, hvor vi taler klima og genbrug, siger Per Husted (S), nordjysk medlem af Folketinget.

Men det argument holder ikke, mener Mette Hardam.

- Det er et lyserødt billede, Per Husted tegner. Jeg har også gået i Dybvad og set de her enormt flotte bygninger. Det har sikkert været nogle af de flotteste i byen på et tidspunkt, og det er da synd og skam. Det er bare ikke realistisk, siger hun og fortsætter:

- Der kommer ikke nogen og putter den pose penge i, som det kræver, før det kan blive til beboelse igen.

Det er ikke antallet af penge, der er problemet

Både Mette Hardam og Brian Kjær anfægter ikke beløbet, som kommunerne har mulighed for at søge gennem nedrivningspuljen. I stedet ser de begge noget lovgivning, der står i vejen. Noget de gerne så, politikerne gjorde noget ved.

- Vi har brug for, at det bliver nemmere for os som kommune at få rettigheden til de her huse. Når vi i dag ser, at en sparekasse sætter sig imod, at vi sætter huset på tvangsauktion for at få nogen til at købe det, så det kan blive revet ned eller forskønnet, så kan vi ikke gøre noget. Der har vi nogle store udfordringer, siger Brian Kjær

Det lytter folketingsmedlem Per Husted til.

- Jeg bestiller ikke andet end at lytte. Jeg bor selv i Nordjylland, og det er mit område her. Vi skal gøre alt for at få det her på dagsordenen, siger han og fortsætter:

- Jeg kan høre, at det også handler om problemer med den private ejendomsret, som jo er svær at bøje. Men det er jo en diskussion, vi må tage op, når tilfældet er, at en sparekasse for eksempel modsætter sig, så kommunen ikke kan gøre noget, siger Per Husted.

Se hele debatten herunder: