Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske virksomheder er bedst: Angsten holdt Rikke hjemme, men nu har hun drømmejobbet

Nordjyske virksomheder er særligt gode til at ansætte psykisk sårbare. Det viser et EU-støttet projekt, som skal kortlægge, hvordan man hjælper en gruppe, som ellers står langt væk fra arbejdsmarkedet.

Der kommer hurtigt noget på hylderne, når 42-årige Rikke Østerlund er på arbejde i Rema 1000 i Frederikshavn.

Svær angst har i mange år, holdt hende uden for arbejdsmarkedet, men den tid er ovre nu.

 - Jeg har lyst til at komme på arbejde, fordi jeg føler mig mere stabil, og jeg er vokset med opgaven, så for mig er det win-win, fortæller Rikke Østerlund, der er flexjobber. 

Stort potentiale 

Rikke Østerlund er bare en af flere psykisk sårbare, som har fået varig beskæftigelse gennem det EU-støttede projekt: Jobstyrke i Nord. Blandt aktørerne er den socialøkonomiske virksomhed Topvirk i Frederikshavn, som ser stort potentiale i målgruppen.

- De er nogle gode og stabile medarbejdere, der er trofaste og loyale overfor den arbejdsplads, de kommer på, pointerer Børge Landgrebe, der er direktør for Topvirk.

Topvirk har syv værksteder, hvor 29 fastansatte løser forskellige opgaver for andre virksomheder. De ansatte er måske nok psykisk sårbare, men med overskud nok til også at tage andre psykisk udfordrede ind i kortere perioder for at gøre dem klar til nordjyske virksomheder.

-  Det skal jo ende med, at de skal have et job og ud i virkeligheden, det skal ikke ende med at de skal være her, og det er vi gode til her, 

Succesen ligger ifølge direktøren i nære kontakter og gode netværk i Nordjylland. Topvirk henvender sig direkte til virksomhedsejere med konkrete bud på arbejdskraft - og det bliver i langt de fleste tilfælde til et ja tak.

- Man tager et ansvar, for det kunne lige så godt være mig, som dig, understreger han. 

Glad for beslutningen

Det er også præcis det, som gør, at Rikke Østerlund er landet på sin drømmearbejdsplads.

- Hvis man har noget, man går med, så er man altid velkommen til at komme, der er ikke noget der, fortæller Rikke Østerlund.

Chefen har heller ikke et sekund fortrudt, at hun åbnede dørene for en psykisk sårbar som Rikke Østerlund.

- Jeg oplever det, som værende en kæmpe success. Mig og Rikke har et godt samarbejde, og hun er både dygtig til at udføre de opgaver, hun får, og kunderne, samtidig er hun meget mødestabil, Line Dannow Nielsen, der er købmand.   

Den nordjyske model for at få psykisk sårbare ud på arbejdsmarkedet ser ud til at virke - og uden tvivl i Rema 1000 på havnen i Frederikshavn, hvor samarbejdet mellem Rikke Østerlund og Line Dannow er begyndt at minde om et ægteskab. 

- Jeg tror, det her er ende stationen for mig, så mig og Line har planer om at blive gamle sammen, griner Rikke Østerlund. 

Nordjylland er bedst

Grunden til, at Nordjylland er landets bedste til at få psykisk sårbar i job, skyldes flere ting, ifølge Carsten Lunden, der seniorkonsulent for Cabi, der er projektleder af Jobstyrke i Nord.

- Det er så stor en success i Nordjylland, fordi de to store socialøkonomiske virksomheder Topvirk og og Huset Venture Nordjylland har formået at afklare den her målgruppe, sådan at de har fået mod på at komme ud på arbejdsmarkedet igen, og det er der ikke så stor erfaring med i resten af landet, forklarer Carsten Lunden. 

Man tager et ansvar, for det kunne lige så godt være mig, som dig

Børge Landgrebe

Virksomhedernes arbejde i Nordjylland giver også især mening for især borgerne, virksomhederne og samfundet, ifølge seniorkonsulenten. 

- Det giver klart mening for borgerne, da de på grund af psykiske sårbarheder har haft svært ved at være en del af sociale relationer og sociale fællesskaber, dermed også arbejdsforhold. Nu har de fået nogle redskaber, så de har mod på at komme ud på arbejdsmarkedet. Det giver et mere indholdsrigt liv og følelsen at bidrage til samfundet

- Samfundet får jo det ud af det, at de her borgere, som tidligere har fået passiv forsørgelse, faktisk kan trives på arbejdsmarkedet. Virksomhederne får nogle medarbejdere, der er i stand til at håndterer de opgaver, som de er ansat til. Virksomhederne er også med til at løfte nogle mennesker, hvilket kan give arbejdsgiveren noget selv, men også medarbejderne, der kan se, at arbejdspladsen tager ansvar og løfter i flok.     


Foto: Christopher Høeg Lundberg / TV2 Nord

Vild konkurrence: Brandmænd skulle forcerer 242 trappetrin

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Søndag blev brandmændenes OL, ’World Firefighters Games’, for alvor skudt i gang i Aalborg.

Og dagens vel nok hårdeste disciplin var det såkaldt ’stairrun’ – eller trappeløb om man vil – på Eternittens lange trappe op mod Vandbakken.

Godt og vel 250 brandmænd fra hele verden skulle løbe den kun 750 meter lange rute, men undervejs skal der forceres tre trapper og 242 trappetrin – hurtigst muligt.

- Det kræver nogle rigtig gode ben og nogle rigtig gode lunger, hvis man skal have succes her, siger Dennis Pedersen, der til daglig er brandmand hos Nordjyllands Beredskab.

Han står klar i målområdet med sin polske kollega Jaroslaw Bialas, der som nærmest den eneste har taget næsten fuld brandmandsuniform på.

- Jeg er meget spændt, siger Jaroslaw Bialas og fortsætter:

- Men jeg løber mest for at have det sjovt i dag.

Ikke kun for mændene

32 kvindelige brandmænd fik også prøvet kræfter med den hårde udfordring – til fleres store forundring.

- Min familie siger, jeg er skør, og det må jeg jo give dem ret i. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor jeg gør det her, men når jeg så kommer i mål, så ved jeg hvorfor - for det føles så godt, siger den 22-årige tysker Meicke Denecke.

For mange af dagens deltagende har hele oplevelsen med brandmands-OL også et ekstra fokus, der betyder meget.

- Konkurrencen bliver bedre og bedre hvert år, fordi du møder folk fra hele verden, og man begynder at genkende folk - så man får virkelig bygget et venskab med folk fra hele verden, og det er fedt, forklarer Hanne Vandersmissen fra Belgien.

Dansker i toppen

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Han løb turen på præcis tre minutter, og det var nok til en samlet syvendeplads.

- Der var lige lidt gummiben efter trappen, så det kunne måske have været lidt bedre, men jeg er egentlig meget godt tilfreds, siger Nicolai Kanstrup.

Også for ham har hele oplevelsen med brandmands-OL fået en ekstra betydning.

- Der er en fed stemning, og det er fedt at møde alle de andre fra hele verden. Så det er bare en god dag med god stemning, fortæller han.

Knap så hurtigt gik det for Dennis Pedersen, der dog formåede at nyde turen undervejs.

- Det er altid fedt, når nogen hepper og holder med en, men jeg kommer nok ikke til at vinde - jeg er dog ret tilfreds alligevel, lyder det.


Foto: (Privatfoto)

Nicolai har fået to parkeringsafgifter og en rykker på gratis parkeringsplads

Nicolai Jakobsen er uforstående overfor Avantparks svar på kritikken.

Fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan Thomas Villefrance fik en parkeringsafgift på 850 kroner, selvom han havde holdt på en gratis parkeringsplads ved Nørresundby Bibliotek.

Siden er vi blevet kontaktet af flere, der har oplevet det samme.

Blandt andet har Nicolai Jakobsen modtaget hele to parkeringsafgifter for at holde på den gratis p-plads.

- Jeg har klaget over dem begge, og den ene er blevet annulleret, men den anden er der fortsat en sag på, forklarer han.

Han har dog modtaget en rykker for sagen, som fortsat er i gang, selvom den burde være sat i bero.

- Det er træls, og det er et mærkeligt system, de har kørende. Det kan blive et problem, pointerer han.

Svært at klage

Nicolai Jakobsen fortæller desuden, at firmaets klageproces hverken er nem eller enkel at tilgå.

- Jeg vil ikke sige, at det er nemt. De gange jeg har skrevet ind, har jeg følt, at jeg skulle lave et juridisk forsvar for mig selv. Man kan desuden kun sende billeder og ikke videoer, hvis man kunne sende videoer, kunne man med det samme se, at det var galt, forklarer Nicolai Jakobsen.

Han tænker at klagesystemet kan være nok til, at nogle måske vælger at betale bøden. Ligesom han frygter, at flere ikke tænker over, at der er noget galt og bare betaler.

- Den er ikke sjov, og at det er problem, der sker for flere mennesker, det er træls, påpeger han.

Ikke korrekt svar

Han er desuden uforstående overfor Advantparks svar til Thomas Villefrances sag, hvori firmaet skriver, at der er tre ind- og udkørsler.

- Der er kun en ind og udkørsel til parkeringspladsen, så du kan ikke komme ind til de ni gratis pladser uden at benytte indkørslen med kameraerne, konstaterer Nicolai Jakobsen.     

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Avantpark, som ikke er vendt tilbage. TV2 Nord har dog tidligere fået en kommentar fra en repræsentant i Avantpark:

Svar fra Avantpark

'Parkeringspladsen ved Biblioteksgården i Nørresundby er en parkeringsplads der har 3 ind- og udkørsler, som overvåges af vores ANPR-styringssystem (Automatic Number Plate Recognition, red.), hvor der bruges kameraer til at registrere et køretøjs registrering, når det kører ind og ud af en parkeringsplads, hvilket sikrer, at der kun udstedes en parkeringsafgift, når reglerne for parkeringspladsen er blevet overtrådt.'

'Der er lavet restriktioner for at forhindre misbrug af parkeringspladser og sikre, at der er pladser til rådighed for tilladelsesindehavere, når de skal benytte disse, hvilket fremgår af de fem fremtrædende og meget synlige skilte, der giver bilisterne klar vejledning i, hvordan de skal bruge parkeringspladsen på en ansvarlig måde.'

'Bilisten har fået en parkeringsafgift for at have besøgt parkeringspladsen den 29. august uden at have en gyldig tilladelse. Vi har modtaget deres appel og vil kontakte bilisten, når den er blevet gennemgået. Avantpark har en klageproces, som bilisterne kan bruge til at klage over deres parkeringsafgift. Hvis bilisten mener der er  formildende omstændigheder, vil vi opfordre dem til at fremhæve dette ved deres appel.'


Foto:

22-årig kom alvorligt til skade ved kemieksplosion - her er status

Institutlederen er usikker på, hvorvidt man gennemfører de resterende planlagt shows.

Lørdag kom en 22-årig mand alvorligt til skade i forbindelse med en eksplosion under et kemishow på Tønder bibliotek, som Aalborg Universitet stod bag.

Udover den 22-årige kom tre børn lettere til skade. De to af børnene blev kørt til behandling på sygehuset, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

- Han har det efter omstændighederne godt, men han er kommet alvorligt til skade med hænderne, og han er blevet syet. Det ser heldigvis ud til, at der ikke er sket skade på nerverne, så der er god mulighed for, at han vil få følelsen tilbage i hænderne, og han er ved godt mod, fortæller Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han oplyser desuden, at den 22-årige mand har begge hænder i gips.

Sikkerheden var god nok

De resterende medarbejdere, som overværede episoden men slap for skrammer, er ifølge institutlederen også påvirket af episoden.          

- De er selvfølgelig chokeret og bekymret i forhold til publikum, hvor de tænker over, hvad er der sket, og hvordan de har oplevet det, forklarer han.

Institutlederen oplyser desuden, at der ikke er en finger at sætte på medarbejderne i forhold til håndteringen af sikkerheden.

- Jeg har snakket med mine to medarbejdere, som var dernede og den medarbejder, som ikke kom til skade, og de kan konstatere, at der er arbejdet med sikkerheden lige efter bogen. De har arbejdet meget omstændigt i vurderingen af sikkerheden i forhold til både lokalet og andet, konstaterer han og tilføjer.

- Men der er sket nogle uheldige omstændigheder, der gør, at forsøget af en eller anden grund er fejlet.

'Klassisk' forsøg var synderen bag eksplosionen

Hændelsen skete under udførelsen af et ifølge institutlederen 'meget klassisk' kemiforsøg, som hedder "Ånden i glasset".

Forsøget går ud på, at man skaber en kemisk reaktion i en flaske, som gør, at en røgsky kommer ud af flasken.

- Når man har sådan en kemisk reaktion, så udvikles der gasser, og så vil trykket stige. Hvis gassen ikke kan komme ud, så sprænger beholderen. Det er hvad, vi har observeret, der er sket, men vi ved ikke, hvorfor gassen ikke kunne komme ud, konstaterer Kim Lambertsen Larsen.

Man mangler derfor fortsat svar på, hvad der præcist skete under forsøget.

Institutlederen fortæller, at man har lavet de her kemishows i over 20 år, og at ingen af forsøgene er nye forsøg.

- Det er gamle kendinge, som bliver brugt i de her shows. Det er sådan nogle forsøg, som bliver vist hvert år til julekemishow på skolerne, pointerer han.

Aflyser måske de resterende shows

Lørdagens hændelse har chokeret både de deltagende og Kim Lambertsen Larsens medarbejdere, derfor er det på nuværende tidspunkt uvist, om man vælger at gennemføre de resterende kemishows, som egentlig er planlagt.

- Vi sidder lidt på hænderne, for vi skal have fundet ud af, om det er nok at ændre programmet, eller om vi skal udsætte de shows. Der er mange aspekter i det, og der er også et hensyn at tage til dem, der skal afholde showet. Selvom de ikke var med i lørdags, så berører det også dem, og de skal op på hesten igen, konstaterer institutlederen.

Det er første gang, at man hos Aalborg Universitet har oplevet, at en medarbejder er kommet til skade i så voldsomt et omfang.

- Hvis vi har oplevet skader tidligere, har det været skader, som man kan opleve i et laboratorium som at skære sig eller andet, afslutter Kim Lambertsen Larsen.


Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

Her er 10 gode råd til at håndtere et skybrud

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn og lokale skybrud. Læs her, hvad man kan gøre før og under et skybrud for at undgå skader i huset.

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser flere steder i landet.

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

I det østlige Nordjylland ser det ud til at blive værst mellem klokken 10 og 15 mandag, hvor der kan falde op til 34 millimeter.

Vandmængder i denne størrelsesorden kan medføre overfyldte kloakker og vandløb og skabe store ødelæggelser i private hjem.

- Vi ser oftest skaderne opstå som følge af indtrængen af vand i kælderen, så derfor skal man huske at løfte sine ejendele op på et underlag, der ikke suger vand, udtaler Jan Graversgaard, der er direktør for Skadeservice, Bygning & Løsøre i Alm. Brand Group, der omfatter forsikringsselskaberne Codan, Alm. Brand og Privatsikring i en pressemeddelelse.

- Vi ser også skader i forbindelse med utætheder i tagkonstruktionen og fyldte tagrender og nedløbsrør. Det kan i sidste ende medføre store skader på både bolig og indbo, hvis man ikke har sikret sig, tilføjer han.

Det kan du gøre

Derfor kommer Forsikringsselskabet Alm. Brand Group med gode råd til, hvordan man kan sikre sig mod et skybrud:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.

  • Løft dine ting mindst 10 centimeter fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.

  • Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.

  • Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.

  • Brug eventuelt vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.

  • Har du ikke monteret et højvandslukke, kan du lægge plastik og en tung sandsæk over dine gulvafløb og toilet for at begrænse opstigende kloakvand. Du kan også med fordel montere en vandsikringsprop i gulvafløbet for at undgå opstigende kloakvand.

  • Monter en regnvandsventil på nedløbsrør for at afkoble tagvandet og derved undgå opstigende vand fra gulvafløb. Regnvandsventilen sørger for at vandet føres væk fra din bolig.

Er skaden sket?

Hvis skaden er sket, og vandet er trængt ind i dit hjem, er der stadig en række ting, du kan gøre ifølge forsikringsselskabet.

  • Begræns skaden ved at flytte dine ting så hurtigt som muligt væk fra vandet.

  • Prioritér de ting, der ikke kan erstattes, for eksempel billeder, vigtige papirer eller kunst.

  • Brug gummistøvler og -handsker, når du bevæger dig i vandet. Ved skybrud blandes regnvand ofte med kloakvand. Det kan gøre dig syg, hvis vandet for eksempel kommer i kontakt med en rift på huden.

  • Sørg for at pumpe vandet væk, og fjern fugten ved hjælp af en affugter. Husk at lukke vinduerne, når affugteren kører. Skru ikke op for varmen. Det sætter ekstra gang i bakterievæksten og fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.

  • Meld så hurtigt som muligt skaden til Alm. Brand. Bed også om praktiske instrukser, for eksempel om du selv skal kontakte et bestemt skadeservicefirma.

  • Husk at gemme alle kvitteringer for materielindkøb og håndværkerassistance, og smid ikke ødelagte ting væk, før du har talt med os. Tag billeder eller film de ting, som er blevet ødelagt.


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.