- Lykkes det alligevel at komme ud på Kystmuseet, bliver man mødt af ansatte uden lokalhistorisk indsigt.

Sådan lyder et af udsagnene i en decideret krig, der er brudt ud i Nordjylland.

Der er højlydt uenighed om alt fra ejerskab, personalekvalifikationer og ønske om dialog mellem Kystmuseet i Frederikshavn og Slægts- og Lokalhistorisk Forening i byen.

Den historie fortæller kanalfrederikshavn.dk. 

De har talt med begge parter, og det er ikke ligefrem hjertelig dialog, der hersker mellem dem.

Anette Jørgensen, der er formand for Slægts- og Lokalhistorisk Forening, kalder hele situationen ’grotesk.’

Det er hende, der mener, at Kystmuseets personale ikke ved noget om lokalhistorie.

- De aner ikke, hvad der foregår. Vi har hørt fra folk, som har stået på arkivet i åbningstiden og ventet på betjening i over en halv time. Det er simpelthen ikke i orden, siger hun til lokalmediet.

'Hendes udfald er imod bedre vidende'

Hun tordner videre og er utilfreds med, at borgere kun har adgang til museets lokalhistoriske arkiv tirsdage fra 12-15 og onsdag fra 10-15, og ikke længere onsdag aften.

Folk, som arbejder og går i skole, har dermed ingen mulighed for at bruge arkivet, mener hun.

Men den kritik køber direktør for Kystmuseet i Frederikshavn, Henrik Gjøde Nielsen, absolut ikke.

Henrik Gjøde Nielsen fortæller til Kanal Frederikshavn at der mere eller mindre ingen brugere var på de aftener.

De eneste besøgende var bestyrelsen - og altså Anette Jørgensen selv.

Hun mener desuden, at det er borgerne - og slet ikke Kystmuseet og Henrik Gjøde Nielsen - der ejer arkivalierne på museet.

- Det er altså et arkiv, som vi startede for over 40 år siden, som de nu pludselig mener, de ejer, lyder det fra Anette Jørgensen.

- Det har aldrig været tilfældet. Fra 2009 har arkivalierne tilhørt Kystmuseet og før den tid Bangsbo Museum, understreger museumsdirektøren, der ikke ligefrem har meget til overs for kritikken.

Kritik for brug af museets lokaler

Heller ikke kritikken af hans ansatte.

- Hendes udfald er både i modstrid med de faktiske forhold og imod bedre vidende, siger han og fortsætter:

- Jeg har gentagne gange været i dialog med Anette Jørgensen og forklaret hende forholdene, men når jeg oplyser noget, Anette Jørgensen ikke bryder sig om, afbryder hun dialogen, slutter Henrik Gjøde Nielsen.

Sidste kritikpunkt er, at de ansatte - som altså anklages for ikke at vide en pind om lokalhistorie - også bruger museets lokaler som frokoststue.

Udsigterne til forsoning er ikke umiddelbart lyse fra Anette Jørgensen.

- Jeg er bange for, at museet når at ødelægge en masse undervejs, og det bliver svært efterfølgende at genopbygge tilliden, mener Anette Jørgensen.