Vendsyssel FF ude af pokalen - FC Nordsjælland møder FCK
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Norske Ulrik Yttergaard Jenssen stod for FC Nordsjællands andet mål i kampen. Arkiv.
Nedrykkerne måtte indkassere et 0-2 nederlag mod de tidligere kollegaer fra Superligaen.
Det er slut med pokalfodbold i Hjørring i denne omgang, efter FC Nordsjælland sikrede sig en 0-2 sejr onsdag aften i 1/16-finalen af pokalturneringen.
Superligaholdet sad solidt på kampen, og med et mål i hver halvleg viste holdet fra Nordsjælland, at der er klasseforskel på den bedste og den næstbedste liga.
Efter en halv times spil var det Clinton Antwi, der bragte udeholdet foran, og 12 minutter før slutfløjtet fik den norske forsvarsspiller Ulrik Yttergaard Jenssen udvidet føringen til 0-2, der også blev kampens resultat.
FC Nordsjælland møder i næste runde FCK i ottendedelsfinalerne.