Mia-sagen: 36-årig mand varetægtsfængsles i fire uger, mens den anden sigtede løslades

Én løslades, mens den anden varetægtsfængsles i fire uger. Sådan lyder kendelsen fra Retten i Aalborg, som netop er blevet læst op.

Retten i Aalborg har netop besluttet, at én af de to 36-årige mænd, der er sigtet for at have dræbt Mia Skadhauge Stevn, bliver varetægtsfængslet i fire uger. Den anden løslades i sagen.

Anklager Mette Bendix kærede rettens afgørelse om at løslade den ene af de sigtede. Det betyder, at landsretten skal tage stilling til løsladelsen, og ifølge TV2's retsreporter Astrid Søndberg, sker det inden for få dage.

Grundlovsforhøret startede klokken 11 og var i gang i mere end fire. Begge mænd nægtede sig skyldig i sigtelsen mod dem. 

Ifølge sigtelsen skulle de to mænd have dræbt Mia Skadhauge Stevn på en ukendt adresse i Nordjylland. Drabstidspunktet skulle være fundet sted mellem den 6. februar 06:09 og den 9. februar klokken 11:20, hvor de to mænd blev anholdt.

Sender pressen ud

Politet leder fortsat efter Mia Skadhauge Stevn, som endnu ikke er fundet. Den 22-årige sygeplejestuderende blev sidst set i live på overvågningsbilleder, der viste, at hun steg ind i en bil foran Netto på Vesterbro i Aalborg. Det gjorde hun klokken 06.09.

Ved retsmødets start blev der indført navneforbud, hvilket betyder, at medier eller privatpersoner ikke måtte bringe oplysninger, der kunne identificere de sigtede. Retten valgte tillige at sende pressen ud undervejs, således anden halvdel af grundforhøret foregik bag lukkede døre. Efterfølgende havde de sigtede så mulighed for at afgive forklaring. De havde dog ikke pligt til at udtale sig.




Mia-sagen

Mette Grith222

"En tand grovere": Drabsdømtes advokat sammenligner med 'ubådssagen'

play Uenigt nævningeting - her bliver dommen læst op

110222 Mia Skadhauge Stevn blomster Vesterbro split

Mias familie reagerer: - Ingen straf virker hård nok

Nu er dommen afsagt: Så lang tid skal Mias drabsmand i fængsel

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland