Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De, der vil i byrådet, hedder Peter eller Jens og er 52 år

Der er størst sandsynlighed for, at du er 52 år og hedder Jens eller Peter, hvis du er byrådskandidat i Nordjylland. Det viser data fra kommunalvalget.

Med hjælp fra stamdata fra Paqle og data fra KMD, forsøger vi at tegne arketypen på en nordjysk byrådskandidat.

Mød Peter nederst i artiklen. 

”Hvad er barnets navn?”

Tager man et kig på listen af kandidater til kommunalvalget i Nordjylland og sorterer efter fornavn, vil ‘Peter’ fremgå 30 gange. Og det er måske slet ikke så underligt. 

I Danmark er ’Peter’ nemlig det navn, flest danskere har som første fornavn, ifølge Danmarks Statistik.47.655 personer hed ’Peter’ til første fornavn i starten af januar 2021.

Der er næststørst sandsynlighed for, at en nordjysk byrådskandidat hedder ’Jens’. 29 Jens’er er opstillet. ‘Jens’ er det navn, tredjeflest danske mænd hedder til første fornavn.

Top-30 fornavne på de nordjyske kandidatlister

  1. Peter 30
  2. Jens 29
  3. Per 18
  4. Søren 17
  5. Thomas 17
  6. Michael 16
  7. Niels 16
  8. Ole 16
  9. Henrik 15
  10. Jan 14
  11. Morten 13
  12. Hans 11
  13. Lars 11
  14. Mette 11
  15. Jørgen 10
  16. Jesper 10
  17. Lene 10
  18. Poul 10
  19. Brian 9
  20. Erik 9
  21. John 9
  22. Martin 9
  23. Anders 8
  24. Flemming 8
  25. Henning 8
  26. Karsten 8
  27. Mogens 8
  28. Pia 8
  29. Claus 7
  30. Helle 7


Fornavne er på grund af datamæssige begrænsninger defineret som det første fornavn inden et mellemrum. Det vil sige at en ”Anne Mette” bliver til en ”Anne” mens ”Anne-Mette” forbliver en Anne-Mette. 

Næstflest danske mænd hedder ’Michael’, og så har vi allerede rundet to ud af tre navne på journalisterne bag denne artikel.

På 14. pladsen finder man det første kvindenavn. Det er 'Mette', som 11 opstillede kandidater i Nordjylland hedder. Tre pladser længere nede står der ’Lene’, som 10 kandidater hedder og på 28. pladsen finder man ’Pia’ med 8 dobbeltgængere.

Søger man i databasen, er der faktisk hverken en kandidat på 52 år eller 51 år, som hedder Peter, selvom de to parametre betegner en gennemsnitlig, nordjysk byrådskandidat. Men der en kandidat på 52 år, der hedder Jens:

Kun 204 af 973 opstillede kandidater i Nordjylland har et unikt fornavn.

Nordjyske kandidater per parti

Venstre 196

Socialdemokratiet 190

Konservative 137

Enhedslisten 95

SF 67

Kandidater andre partier/lister 65

Dansk Folkeparti 61

Nye Borgerlige 61

Radikale Venstre 51

Kristendemokraterne 27

Liberal Alliance 14

Alternativet 7

Veganerpartiet 2

Alder er bare et tal

Den ældste opstillede kandidat er 79 år og de yngste er 18 år, som er minimumsalderen for at kunne opstille.

Gennemsnitsalderen er 52 år.

Den ældste kandidat i Nordjylland var 79-årige Hildo Rasmussen, som stillede op for Socialdemokratiet i Brønderslev.

- Jeg har det godt med min alder og jeg har haft et godt valg, siger Hildo Rasmussen (S), som fik 349 personlige stemmer og dermed syvende flest i Brønderslev Kommune.

Han mener ikke, at der er behov for flere kandidater på 79 år, men at det er vigtigt med variation.

- Min alder har ikke været en hæmsko. Jeg har kunnet klare alle de opgaver, jeg har fået, så jeg har ingen problemer med min alder. Alle har noget, som holder dem i gang. Med mig er det politik, siger Hildo Rasmussen (S) til TV2 Nord.

I den anden ende af aldersskalaen er der fire kandidater på 18 år: Astrid Gravgaard Hald (EL) i Aalborg, Markus Munk Jensen (K) i Thisted samt Anna Vallentin Møller (K) og Jonas Steffensen (DF) fra Jammerbugt Kommune.

Beregninger er lavet ud fra de 794 kandidater ud af 973, der har udfyldt en valid fødselsalder i vores kandidatsystem.

Stemmetal er ikke bare et tal

Det vigtigste for en byrådskandidat er selvfølgelig de personlige stemmer. Altså hvor krydser, vælgerne har sat ud for netop Peter på 52 år. Eller en anden. 

I gennemsnit har alle kandidater fået 268 stemmer. 

Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen (S) er den nordjyske kandidat, der har fået flest stemmer: 14.453. 

Jan Nymark Thaysen (V) (t.v.) fik 4.350 personlige stemmer og Thomas Kastrup-Larsen (S) (t.h.) fik 14.453 personlige stemmer i Aalborg Kommune.

På Læsø har Nye Borgerliges Danny Depenau Petersen fået 0 stemmer, ifølge KMD. 

Hvis en kandidat har fået nok stemmer til at blive valgt ind i byrådet, har vedkommende i gennemsnit fået 697 stemmer.

Så her kan du møde arketypen for en nordjysk byrådskandidat: 

En gennemsnitlig, nordjysk byrådskandidat

Navn: Peter (evt. Jens)

Køn: Mand

Alder: 52 år

Parti: Venstre (evt. Socialdemokratiet)

Personlige stemmer: 697 (hvis han bliver valgt ind)

Kilde: KMD & Paqle


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”