Åben motorvej og rolig morgen ovenpå stor ulykke

Motorvejen blev åbnet i nordgående retning klokken 22:30, efter den havde været spærret i knap et halvt døgn.

Fredag er startet roligt ud efter en katotisk dag på de større nordjyske veje. Det meddeler Vejdirektoratet.

Det er gode nyheder ovenpå en dybt tragisk ulykke, som fandt sted torsdag formiddag og kostede en 40-årig bilist og en 35-årig lastbilchauffør livet.

Efter ulykken indtraf var der lange køer i både sydgående og nordgående retning på motorvej 45's afkørsel mellem Purhus (38) og Handest (37).

Motorvejen blev fuldt åbnet sent torsdag aften, og fra Vejdirektoratet melder man om en rolig morgen.

- Der er dog glatføremeldinger flere steder, så det gælder om at køre ekstra forsigtigt, være opmærksom og holde afstand, lyder det.


Seneste nyt

fra Nordjylland