Coronavirus lukker julemærkehjem i Hobro

Det er en køkkenmedarbejder, der er testet positiv for covid-19.

Børnene på julemærkehjemmet i Hobro er tirsdag blevet sendt hjem. Det sker efter en blandt køkkenpersonalet på julemærkehjemmet er testet positiv for covid-19.

Ingen af de 41 børn, der var på hjemmet eller det pædagogiske personale er i fare få at være blevet smittet. Men da hele køkkenpersonalet er blevet sendt hjem, har man også valgt at sende de øvrige personer på hjemmet hjem, da der ikke er nogen til at lave mad.

Køkkenpersonalet får først lov at vende tilbage, når de er testet negative eller er blevet raske. Det forventes at være løst på søndag, hvor børnene så kan vende tilbage igen, oplyser direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland