Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ung landmand i oprør: Mistede pludselig millionstøtte

Foto: Privatfoto

En ung landmand fra Hobro-området mister knap en million kroner i støtte på grund af teknikaliteter. Han er rystet over, hvor firkantet et system han er blevet mødt med.

For godt halvandet år siden overtog Brian Christensen ejerskabet og driften af Finnerupgaard - et økologisk mælkebrug ved Hobro. Derved gik en barndomsdrøm i opfyldelse for den 32-årige landmand. 

Det var hans farfar, der i 1948 begyndte driften med malkekvæg, og efterfølgende overtog Brian Christensens far gården. Da Brian Christensen overtog bedriften som tredje generation, mente han, at gården havde brug for fornyelse i en mere grøn retning. 

Som landmand bliver man nødt til at følge med den grønne udvikling

Brian Christensen

I samråd med faren besluttede han sig for, at de skulle undersøge mulighederne for at investere i en ammoniakreducerende malkestald. 

Far og søn søgte om økonomisk støtte til byggeriet, og til deres store glæde fik de tilsagn om, at Natur- og Erhvervsstyrelsen ville støtte byggeriet med et tilskud på 982.000 kroner. 

På daværende tidspunkt var det stadig faren, der var den officielle ejer af gården, og derfor var det også faren, der var afsender på ansøgningen om tilskud. Det skulle vise sig at blive en dyr fejl.

Tilskuddet bliver annulleret 

Byggeriet af den nye malkestald gik i gang, og i september 2021 blev stalden taget i brug. Nu har Brian Christensen imidlertid fået besked om, at han alligevel ikke vil modtage de 982.000 kroner. 

Årsagen er, at det er hans far og ikke Brian Christensen selv, der har søgt om støtten. Den unge landmand kan ikke lave en ny ansøgning, da man ikke kan få støtte til noget, der allerede er bygget. 

Da Brian Christensen overtog mælkebruget, udvidede han fra 200 til 315 køer og anlagde en ny ammoniakbesparende malkestald. Foto: Privatfoto

- Det er enormt frustrerende, når man regner med, at man har fået støttekroner til et byggeri og så ikke får det alligevel, siger Brian Christensen opgivende. 

Det var ikke nogen nem opgave at finde finansiering til projektet, og det krævede mange møder med banken, hvor han skulle præsentere forskellige budgetter, inden lånet var i hus. Lånet er beregnet med, at han ville modtage den finansielle støtte, han var stillet i udsigt.

- At jeg ikke får de her penge alligevel betyder, at jeg sidder hårdere i det, fordi lånet er til meget høje renter, og det betyder, at jeg ikke kan investere yderligere i landbruget, siger Brian Christensen. 

Han anslår, at situationen sætter ham to-tre år tilbage i hans investeringsplaner for at udvikle Finnerupgaard. 

Langt fra Christiansborg til Hobro

Ifølge Brian Christensen bliver kravene til landmænd konstant skærpet, og derfor er man nødt til at bevæge sig med i en grønnere retning, hvis man skal overleve i erhvervet nu og i fremtiden, mener han. 

- Det gav rigtig god mening at bygge en 'grøn' stald. Den er bygget efter nutidens standarder, så den overholder alle nye love og krav i forhold til velfærd og økolog. Nu føler jeg lidt, det her grønne tiltag spænder ben for mig, siger den unge landmand. 

Brian Christensen vil gerne være en del af udviklingen og den grønne omstilling, men han synes, politikere og bureaukratiske processer gør det svært at være med. 

- Nogle gange kunne man ønske sig, at de, der laver reglerne, rent faktisk vidste, hvad de snakker om, siger han. 

Han er så frustreret over den situation, han er endt i, at han har skrevet et opslag på Facebook, som bliver delt flittigt. Han håber på den måde, at politikerne vil få øjnene op for, at der skal ske noget, hvis unge som ham selv skal være interesseret i at være i landbruget i fremtiden. 

- Jeg har altid drømt om at være landmand ligesom min far og min farfar. Det er en fantastisk livsstil, hvor man er omringet af dyr og natur. Men jeg skal love for, at det også  giver nogle panderynker, siger han afslutningsvist. 


Breaking

Reaktioner strømmer ind efter 'overraskende' borgmesterstop

Udmeldingen kommer få timer efter TV2 Nords afsløring.

Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen stopper som borgmester 31. oktober.

Det oplyser Frederikshavn Kommune.

Det sker ovenpå en række skandalesager i Frederikshavn Havn. En sag, der er endt i en igangværende advokatundersøgelse.

I pressemeddelelsen fremgår det, at hun i stedet tiltræder et job i KL, Kommunernes Landsforening.

- Jeg har fra dag et som borgmester vidst og sagt, at jeg ville give alt, jeg kunne som borgmester, og at den dag, hvor jeg mærker, at der skal andre på broen - ja så ville jeg stoppe. Nu har jeg mulighed for et meget spændende og vigtigt job som KL's repræsentant i Grøn Trepart, hvor jeg skal medvirke til, at kommunerne, sammen med andre parter, leverer på den historiske aftale om et grønt Danmark.

Trækker sig efter skandaler

Birgit S. Hansens farvel til Frederikshavn Kommune kommer efter en række sager om hendes rolle i sagen om den skandaleramte Frederikshavn Havn.

I søndags fortalte TV2 Nord blandt andet, at hun har kendt til et vigtigt notat om havnens kriseramte pengekasse allerede tilbage i 2022.

Alligevel sagde hun i foråret, at hun ikke havde kendt til havnens store vanskeligheder, da den måtte aflevere nøglerne og en milliardgæld til kommunen.

Torsdag morgen afslørede TV2 Nord, at en medarbejder fra Frederikshavn Kommune har forsøgt at skjule oplysninger for offentligheden om den kriseramte havn.

I en lækket lydoptagelse forklarer medarbejderen Frederikshavn Havn, hvordan de kan sørge for, at en skarp optrukket korrespondance mellem havnen og kommunens ledelse, herunder Birgit S. Hansen, ikke kommer med i den aktindsigt, som TV2 Nord søgte om.

Birgit S. Hansen har ikke ville udtale sig i den sag, og nu er hun på vej ud af døren på borgmesterkontoret.

Dækningen af skandalerne i Frederikshavn Havn siden efteråret er endt i en advokatundersøgelse, der blandt andet skal kigge på Birgit S. Hansens rolle i sagen.

Du kan følge vores liveblog herunder:


Erik blev hjerneskadet: Forsikringsselskab trækker 10 år gammel sag endnu længere ud

3F Midtvendsyssel er 'rystet' over sagen.

Den 4. august 2014 er mejslet ind i Erik Schacks hukommelse. Han var indsatsleder ved Falck og blev kaldt ud til en alvorlig ulykke på Strandby Havn.

To fiskere var omkommet på grund af giftige dampe fra forrådnede skidtfisk i lasten på en kutter – og en tredje person var i livsfare. Få timer efter redningsaktionen fik Erik Schack det dårligt. Han kastede så meget op, at han fik en rift i halspulsåren. En rift, der udløste blodpropperne i hjernen. 

I dag er han hjerneskadet, halvsidig lammet og er plaget af daglige smerter. 

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Erik Schack og 3F Midtvendsyssel kæmper i dag mod forsikringsselskabet Tryg for at få udbetalt erstatning. Nu er der gået mere end 10 år siden sagens begyndelse, der dog først havnede hos Tryg i ultimo 2021/primo 2022.

Men der er stadig ikke blevet udbetalt erstatning til trods for, at Vestre Landsret i 2021 afgjorde sagen.

Tryg har nu valgt at stævne Ankestyrelsen og dermed kan sagen strække sig i op til fire år endnu.

- Efter 10 år i karrusellen begynder man at sætte spørgsmålstegn ved retssystemet. Hvordan kan man få lov til det her?, spørger Erik Schack.

Han er klar til at fortsætte kampen for erstatning, men han understreger, at det kun skyldes, at han har stærk opbakning fra både sin advokat, 3F Midtvendsyssel og en familie, der støtter ham.

- Jeg er på sikker grund i forhold til at have opbakningen til at fortsætte. Det er livsnødvendigt, ellers tror jeg ikke, jeg havde holdt til det.

'Uartige metoder'

Fredag eftermiddag modtog Erik Schack et brev på størrelse med en kasse printerpapir. Det var stævningen, som Tryg har lavet mod Ankestyrelsen.

- Det er simpelthen uartigt at sende sådan et brev udenom advokaten. Det er da lidt af et chok at modtage et 10 centimeter tykt brev. Og hvordan skal Erik Schack kunne vurdere det en fredag eftermiddag?, spørger formand for 3F Midtvendsyssel Per Kjeldsen.

Se Trygs svar i bunden af artiklen. Her oplyser de blandt andet, at det ikke er dem, der har sendt stævningen til Erik Schack.

Her er brevet.

Han er mildest talt rystet over den seneste udvikling i sagen.

- Jeg havde ikke set det her komme. Det er usædvanligt, og det går ud over al fantasi. Jeg tænker jo på Eriks helbred og de udsigter, han har. De bliver ikke bedre - tværtimod. Det er jo en katastrofe at udsætte afklaringen i flere år, siger han.

Per Kjeldsen er ikke i tvivl om, at han fortsat vil kæmpe for Erik. Også selvom sagen er væsentligt længere end nogen anden, han nogensinde har måttet kæmpe for et medlem.

- Det er jo helt uhørt, at vi belaster retssystemet med sagen igen og igen, siger han.

Han mener, at sagen er særlig vigtig, fordi det er en anderledes arbejdsskades- og erstatningssag. Han mener, at sagen skal være med til at sikre, at der er et sikkerhedsnet for de danske reddere, der skal hjælpe os andre, når vi er i nødsituationer.

- Det er ikke bare min sag længere. Det er vigtigt for alle reddere, og det er vigtigt for mig, at ingen reddere nogensinde kommer til at havne i samme situation som mig, tilføjer Erik Schack.

Svar fra Tryg

Hvordan kan I, som en virksomhed med rigtig mange kunder, forsvare, at trække en enkelt sag om erstatning så langt ud?

  • Vi har en forpligtelse til at sikre, at skadesagerne bliver juridisk korrekt afgjort. Vi kan oplyse, at det ikke beror på Trygs forhold, at sagen har kørt i så mange år. Vi blev først bekendt med sagen ultimo 2021/primo 2022, og ved modtagelse af sagen har vi forsøgt at fremme den så meget som muligt.

Hvorfor har I stævnet Ankestyrelsen?

  • Generelt kan vi oplyse, at vi skal sikre, at alle nødvendige oplysninger i komplekse skadessager indgår i Ankestyrelsens afgørelse, fx udtalelser fra Retslægerådet eller vidneudsagn. Hvis dette ikke er tilfældet, kan vi stævne Ankestyrelsen for at sikre, at sagen bliver genbehandlet på et fuldt oplyst grundlag.

3F Midtvendsyssel kalder det for ”uartigt” at sende stævningen direkte til Erik uden om hans advokat. Hvorfor gjorde i det, og hvad mener I om kritikken?  

  • Det er Ankestyrelsen, som har pligt til at orientere skadelidte. Hvis skadelidtes advokat ikke er registreret som partsrepræsentant i Ankestyrelsen, sender Ankestyrelsen stævningen direkte til skadelidte. Det er således ikke Tryg, som har fremsendt stævning til skadelidte.

Tryg oplyser videre, at deres svar skal ses i lyset af, at de har begrænset mulighed for at udtale sig pga. GDPR.

"Det er, som vi tidligere har kommunikeret, desværre ikke lykkedes os at få samtykke til at udtale os i sagen fra Erik Schack, lyder det fra Tryg".


Efter brøler: Kommune gør det dyrere at sende børn i dagpleje

Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Det bliver 594 kroner dyrere per barn.

Forældre med børn i dagplejen i Brønderslev Kommune bliver i dag - torsdag - varslet om en stigning i dagplejetaksten.

Taksten stiger fra 2635 kroner til 3229 kroner om måneden for en heldagsplads.

Stigningen sker ifølge kommunen, da beregninger har vist, at kommunen har krævet for lidt, fordi børnetallet var regnet forkert.

- Det er meget beklageligt, at vi må forhøje taksten. Det er vi bestemt ikke glade for. Den korte forklaring er, at vi er blevet opmærksomme på, at det børnetal, taksterne har været beregnet ud fra, har været for højt. Dermed har vi opkrævet for lidt. Det er derfor, vi nu må hæve taksterne, forklarer formand for Børne- og Skoleudvalget Bettina B. Kjeldsen (S) i en pressemeddelelse.

Derfor stiger taksten

Formanden forsikrer derfor, at udvalget nu vil følge børnetallet tæt.

- Det er klart, at vi ikke ønsker flere af den her slags overraskelser, der er så ubelejlige for forældrene. Men fejl kan ske, også hos os. Nu har vi politisk en opgave med at følge op på de her beregninger og sikre os, at de fremadrettet holder. I forlængelse heraf hilser jeg det velkomment, at der er lavet en ny model for opfølgning, så vi forhåbentlig undgår gentagelser.

Taksten for en dagplejeplads beregnes ud fra de samlede udgifter til dagpasning. Jo flere børn, jo flere dagplejere. Ud over udgifter til dagplejerne er der også en række faste udgifter, som ikke er påvirket af antallet af børn. Jo flere børn i dagplejen, jo flere børn kan de faste udgifter fordeles ud på. Når børnetallet nu reduceres, så bliver der færre børn at fordele de faste udgifter ud på, og dermed stiger taksten.

Takststigningen kommer til at gælde fra 1. januar 2025.


Handler det om mig?! Pludselig sprang konfetti omkring Rikke

Rikke Nielsen troede, hun var inviteret til Aabybro for at løbe for velgørenhed sammen med Stine Rex. Men der var en skjult bagtanke med det hele.

Da Stine Rex satte verdensrekorder og løb penge ind til Smilfonden i seks hele dage i august, kom folk fra nær og fjern for at løbe med hende.

Rikke Nielsen fra LykkeLiga var også inviteret med, og fredag aften var hun klar til at løbe for at støtte ultraløberen.

En uanende Rikke Nielsen og Sisse Fisker får mikrofon på, så de kan blive interviewet, mens de løber sammen.

Helt tilfældigt (næsten) var lokale LykkeLiga-spillere fra Aabybro også mødt op for at heppe på løberne.

Hvad Rikke Nielsen ikke vidste var, at kollegaer, håndboldholdet fra Aabybro og ikke mindst TV2 Nord havde lagt en helt anden plan for hendes løbetur.

Nu skal det handle om Rikke Nielsen

Rikke Nielsen mødte op klar til at løbe.

Men inden hun kunne løbe med Stine Rex, så måtte hun lige en tur rundt om søen sammen med Smilfondens bestyrelsesformand Sisse Fisker for at blive interviewet af TV2 Nords reporter.

Spørgsmålene handlede bare meget mere om Rikke Nielsen og LykkeLiga end arrangementet i Aabybro.

- Hvad er Rikke for et ansigt ud ad til for Nordjylland? Det er jo i virkeligheden det, det handler om? Blev der spurgt.

Men Rikke Nielsen anede ikke uråd til trods de små hints i spørgsmålene.

- Jeg kan bare huske, jeg tænkte, det var da utroligt, at LykkeLiga var der og en masse gode mennesker. De tog fuldstændigt fusen på mig, husker Rikke Nielsen om det hele.

Med Rikke Nielsen behændigt af vejen på sin løbetur stillede det lokale LykkeLiga-hold op med konfetti og flag, klar til at fejre hende.

Så faldt femøren

Endelig nåede Rikke Nielsen tilbage til festpladsen. Golfvognen, hun løb bag, kørte ind foran publikum, og så sprang det hele ellers i luften.

Konfettirør sprang, jublen brød løs, børnene råbte tillykke og endelig kunne Sisse Fisker løfte sløret for hemmeligheden:

- Vi har jo ikke kun lokket dig herop for at løbe. Det er fordi, du er kåret til Årets Nordjyske Ambassadør!

Og her gik det op for Rikke Nielsen, hvorfor al snakken handlede om LykkeLiga.

- Jeg tænkte, så hold da op med at snakke om mig, siger Rikke Nielsen.

Årets Nordjyske Ambassadør 2024

Rikke Nielsen får prisen som Årets Nordjyske Ambassadør for sit utrættelige arbejde for LykkeLiga, hvor hun har gjort børn og unge fra specialområdet til håndboldstjerner.

Udgangspunktet for LykkeLiga findes i Rikke Nielsens egen familie. Hun oplevede nemlig, at datteren Magda, der er født med Downs syndrom, ikke kunne starte i en idrætsforening ligesom mange andre børn.  

Rikke Nielsen fortæller, hvordan hun oplevede overraskelsen og hvad det betyder for hende at modtage prisen.

Dommerne ved Årets Nordjyde begrunder valget af Rikke Nielsen sådan her:

- Der er mange måder at være en god ambassadør for Nordjylland på. Rikke Nielsen er det altid med et smil og en lune. Hun har kæmpet for at børn, der traditionelt ikke har haft plads i foreningslivet, nu kan være med gennem LykkeLiga. Alle er stjerner og alle skal have muligheden. Det har nu bredt sig fra Nordjylland til resten af landet og videre udenfor grænserne til for eksempel Tyskland, Færøerne og Grønland. Derfor vinder hun prisen som Årets Nordjyske Ambassadør. 

Og det er en berørt Rikke Nielsen, der tager imod prisen som Årets Nordjyske Ambassadør i forbindelse med awardshowet Årets Nordjyde.

- Det er så overvældende at få sat alle de fantastiske gloser på en. Det er faktisk lidt svært at rumme, for det er jo det, jeg gør hver eneste dag selv til vores cheftrænere. Siger ”I gør det så godt, og sammen kan vi det her!” og så er det lige pludselig rettet mod mig, siger Rikke Nielsen i forbindelse med prisoverrækkelsen.  

Du kan se hele Årets Nordjyde her:


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Passagerer i hele Nordjylland måtte igen på togbussen, hvis de ville frem.

Opdateret klokken 12.10

Signalerne virker nu igen på strækningen. Det betyder, at togdriften er vendt tilbage til normal. De første toge afgår ved middagstid. Derfor er de sidste togbusser afgået.

En signalfejl mellem Langå og Aalborg betød, at togene ikke kunne køre mellem Langå og Aalborg/Aalborg Lufthavn. Det betød, at togtrafikken tværs gennem Nordjylland stod helt stille. Der blev derfor sat togbusser ind, men da DSB ikke kunne nå at skaffe nok togbusser, blev rejsetiden forlænget.

Samtidig fremgik det af DSB's hjemmeside, at der heller ikke kørte tog på strækningen fra Skagen til Aalborg.

"På grund af tekniske problemer med signaler er alle ture på rute 69, rute 75 og rute 76 desværre aflyst," skrev DSB.

Her var der ligeledes indsat togbusser.

"Vi beklager ulejligheden," lød det.

Ruterne opdateres på Rejseplanen løbende.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Togkaos igen, igen

Og det er ikke første gang, at nordjyderne har skullet benytte togbus. Der har næsten lige været et omfattende sporarbejde, der har betydet, at pendlere i en længerevarende periode har måttet benytte sig af togbus frem for almindelige tog.

Og DSB havde da også varslet, at der på visse strækninger igen ville blive indsat togbusser fra torsdag til og med 22. november.