Coronastatus med Henrik Nielsen: Infektionen er væk i Nordjylland

Der har ikke været nye tilfælde af smitte med COVID-19 den seneste uge i Nordjylland. Corona er næsten væk fra Nordjylland, siger ledende overlæge Henrik Nielsen.

Der har været 0 nye smittetilfælde i den seneste uge i Nordjylland. 

- Det betyder i praksis, at infektionen i øjeblikket ikke er i Nordjylland, siger ledende overlæge på Aalborg universitetshospital Henrik Nielsen til TV2 Nord. 

I de grå kommuner, har der ikke været nye smittetilfælde det seneste døgn.
I de grå kommuner, har der ikke været nye smittetilfælde det seneste døgn.
Foto: Sundhedsstyrelsen

Første tilfælde af coronavirus i Nordjylland var d. 8. marts.

Efterfølgende er 437 nordjyder bekræftet smittede med COVID-19 ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen. Her er ikke fratrukket dem, der er erklæret raske igen. 

- Corona er næsten væk fra Nordjylland. Over den sidste måned har der været meget få tilfælde, og ingen nye tilfælde over den sidste uge, siger ledende overlæge Henrik Nielsen.

I region Nordjylland er 22 døde, mens de var smittet med COVID-19. 

Men de lave tal betyder ikke, at vi nu kan vende helt tilbage til virkeligheden før coronapandemien. 

- Det betyder, at vi nu har mulighed for at vende mere og mere tilbage til et normalt samfund. Det kan vi gøre, fordi vi meget tæt følger udviklingen, så vi opdager eventuelle nye tilfælde. 

 

Kan det komme igen?

De lave smittetal betyder samtidigt, ifølge Henrik Nielsen, at meget få er blevet immune overfor COVID-19.

- Vi har tillært os nogle meget effektive måder at omgås hinanden, så vi virkelig nedsætter smittespredning. Og de kommende måneder har vi stadig en god anbefaling af at holde afstand, god håndhygiejne og ikke samles for mange mennesker, fortæller ledende overlæge Henrik Nielsen til TV2 Nord og fortsætter:

- Det kan formentlig godt komme igen. Selvom det i disse dage er væk fra Nordjylland, findes det rundt omkring i Danmark og i verden. Og smittekæder kan opstå igen. Der er ikke nogen, der garanterer os, at det ikke kan vende tilbage igen i løbet af sommeren eller efteråret. Derfor er det vigtigt, at vi følger antallet, tester og poder. Og at man ved sygdom bliver undersøgt, så vi meget tidligt kan opdage, hvis det begynder at stige igen. 

 

 


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland