Cyber-truslen stiger: Elever legede hackere for en dag

Der er brug for folk, der interesserer sig for cybersikkerhed på danske arbejdspladser, mener Telenors sikkerhedsekspert.

50 elever fra nordjyske erhvervsuddannelser i både Aars og Hjørring var torsdag samlet ved telenor for at lære om cybersikkerhed. 

En gruppe af danske virksomheder gør nemlig hvad de kan for at inspirere dem, inden de skal ud i erhvervslivet.

Hos Telenor skulle eleverne både lave kommunikationsmateriale om datasikkerhed, og de spillede også mod hinanden Telenors egenudviklede brætspil, som henholdsvis hackere og virksomhed. 

- Vi har lige lavet en opgave, hvor vi skulle forklare, hvordan et password bedst muligt laves, så vi har valgt at være kreative med en Tiktok-video, fortæller 17-årige Mona Christensen, der er i gang med en handelsuddannelse på HEG, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.

Rådene lyder blandt andet på aldrig at bruge det samme password og at bruge en form for kode i stedet for rigtige ord. 

Følger du selv rådene?

- Haha, nej det gør jeg dog ikke, siger hun. 

Trusselsniveauet stiger  

Telenor er en blandt 50 danske virksomheder, der har inviteret unge indenfor for at lære dem om cybersikkerhed i den virkelige verden.

- Det er fordi, vi synes, det er enormt vigtigt, budskab at komme ud med, at vi interesserer os for cybersikkerhed. Det er meget vigtigt, at vi får flere cyberkompetencer i Danmark, og det her kan være et godt sted at starte, siger Per Olsen, der er sikkerhedsekspert ved Telenor.

Ifølge Dansk center for cybersikkerhed er truslen mod Danmark blevet værre siden krigen i Ukraine. 

Det er især risikoen for cyberaktivisme, hvor hackergrupper gør, hvad de kan, for at fremme deres dagsorden, som er vokset. 

- Målet med dagen er, at de får indsigt i, hvad cybersikkerhed er for noget. Hvordan arbejder man med cybersikkerhed på en arbejdsplads som vores? Og hvordan kan de tage det med hjem og få det til at præge en kommende uddannelse, siger Per Olsen. 

Ifølge Center for Cybersikkerhed er truslen fra cyberkriminalitet meget høj i Danmark. Det samme er truslen fra cyberespionage.

En del af pensum  

I løbet af en håndfuld timer er eleverne ved at være gennem forløbet hos Telenor. Og det er nogle smilende elever, der går fra brætspilsdysten. 

Har du lært noget? 

230323 230323 cybersikkerhed anbj 6396

- Det har jeg. Vi har fået mere fokus på, hvad det reelt handler om, det her, siger Mona Christensen. 

Men hun er dog ikke helt sikker på, at hun kommer til at bruge sin nye viden. Hun har nemlig allerede lagt planer for fremtiden. 

- Jeg vil gerne arbejde i en tømmerhandel, for jeg synes, det kunne være spændende at lave noget andet end en normal pigeting, siger hun. 

Kommer du så slet ikke til at bruge, det du har lært i dag? 

- Jo, det gør man nok. Man får nok fokus på de her fishing-mails, vi har haft om.

Tag med på cybersikkerhedsdagen her:


Seneste nyt

fra Nordjylland