LIGE NU:

Efter TV2 Nord-indslag: Grete fra Vojens har fået nordjysk telefon-ven

En historie fra TV2 Nord har nu fået stor betydning for hverdagen for sønderjyske Grete Diekmann. For den 61-årige sønderjyde kommenterede på TV2 Nords Facebook-opslag med historien om en ældre mand, der havde fået en telefonven - og vupti, der gik ikke længe, så fik Grete Diekmann sig en nordjysk telefonven.

Der blev stille i hjemmet i Vojens den dag i juli, Grete Diekmann blev alene. Hun havde sagt farvel til sin bedste ven gennem 44 år. Ægtemanden Erling var død på hospice efter et langt sygdomsforløb.  Forud var gået nogle hårde måneder også for Grete Diekmann, der passede og plejede sin kræftsyge mand.

Pludselig var han væk - og hun var alene. Omgangskredsen var blevet mindre, og oven i kom coronaen.

- Så bliver det pludseligt tomt. Jeg savner ham, og det er så hårdt, men jeg har heldigvis mit gode humør, og Erling ville ikke bryde sig om, hvis jeg mistede humøret eller kontakt med andre mennesker, ja han ville, at jeg skulle leve livet, fortæller Grete Diekmann.

Hun er 61 år og invalidepensionst og aktiv på Facebook. Her faldt hun mandag over et opslag fra TV2 Nord.  Opslaget handlede om 81-årige Thomas og 47-årige Anne-Mette, der var blevet telefonvenner.

 
 

- Jeg kunne se glæden

- Da jeg så det, tænkte jeg, hvor er de bare cute de to. Jeg kunne se glæden hos dem begge, når de talte om og med hinanden. Det var lige sådan noget, jeg kunne bruge. En at snakke med. En der lige gad ringe mig op og have lidt styr på mig, fortæller Grete Diekmann med et smil.

Hun gik ind og kommenterede på TV2 Nords Facebook-opslag og skrev, at sådan en telefonven kunne hun også godt have brug for, da hun var blevet enke for fire måneder siden. 

- Jeg tror, det allerede var om tirsdagen, der sagde det "bling" på Facebook, og jeg tænkte, at det var min datter, der havde skrevet noget, men det var det ikke. Tænk, så var der en fra Nordjylland, der havde skrevet til mig, at hun gerne ville være min telefonven, fortæller Grete Diekmann.

- Jeg blev så glad, tilføjer hun.

Det var indslaget fra TV2 Nord herunder, som dukkede op på Grete Diekmanns Facebook-side:

Da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned 11. marts, åbnede Ældre Sagen en telefonven-ordning for at hjælpe mod isolation og ensomhed. Det har skabt 1200  nye venskaber 1200 i hele Danmark. Et af de par er 81-årige Thomas Elkær fra Aars og 47-årige Anne-Mette Kepler fra Dronninglund.  De ringer fast sammen to gange om ugen, hvor de taler om stort og småt - til glæde for begge. For Thomas Elkær har det særlig stor betydning, fordi han ikke kan komme ud, som han plejer, og for Anne-Mette Kepler er det en stor glæde at hjælpe andre.

Hul igennem til Nordjylland

Grete Diekmann skrev straks tilbage, og kort efter var der hul igennem på telefonlinjen mellem Nordjylland og Sønderjylland.

- Hun ringede mig op, og du ved du hvad, vi snakkede sammen i næsten halvanden time, griner Grete Diekmann og tilføjer:

- Jeg er heller ikke den, der holder munden lukket. Og jeg kan godt sige dig, vi snakkede om alt mellem himmel og jord.

Der bliver grint og grædt

Den nordjyske telefonven er 35 år - og er et andet sted i livet end 61-årige Grete. Alligevel har de to meget tilfælles.

- Hun prøver noget af det, jeg har prøvet i livet. Jeg  har en anden livserfaring med mig som 61-årig, forklarer Grete Diekmann, som understreger, at der både bliver grint og grædt i telefonen.

Siden mandag har de to talt sammen i telefonen hver eneste dag. De taler om, hvad de skal lave i løbet af dagen - om de skal have besøg og om dagens menu i henholdsvis Sønderjylland og Nordjylland.

- Og vi snakker og snakker, men vi skal  se om vi kan komme ned på tre kvarters samtale om dagen, lyder det med et grin fra Grete Diekmann, som godt ved, at hun er et meget åbent og talende menneske.

- Jeg er utroligt åben, og hun er jo nordjyde, så det tager lidt tid at få hende til at snakke og åbne sig, mener Grete Diekmann og griner.

Hun er taknemmelig for sin nye telefonven i Nordjylland og håber forbindelsen holder langt ud i fremtiden.

- Det er frivilligt og friviligt hvor længe,  det skal være - og vare, men det er dejligt at mærke den hjertevarme der er hos andre mennesker, når man rækker ud - at der så rent faktisk er nogle, der vil hjælpe, siger Grete Diekmann.

Ældre Sagen oprettede i forårets coronanedlukning en telefonordning for at imødekomme ensomhed

 

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

boernehave (1)

41-årig på anklagebænken: Tog flere end 1300 billeder af afklædte børn i børnehave

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

Til forsiden

Til forsiden