Mødrehjælpen efterlyser coronaregler for samvær: - Vi svigter rigtig mange børn lige nu

Nordjyske skilsmissebørn kommer i klemme mellem forældrene, fordi der ikke er lavet særlige samværsregler, der kan gælde under coronakrisen.

Uklare retningslinjer for samvær under corona har klare konsekvenser for børn i skilsmissefamilier, ifølge Mødrehjælpen. Siden 11. marts har de fået mange henvendelser fra frustrerede forældre.

- Vi har oplevet, at konflikterne er blevet mere voldsomme under corona. Det skyldes blandt andet, at retningslinjerne fra Familieretshuset ikke har været klare, lyder det fra Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen.

quote Det er børnene, det går ud over. De er i midten af det hele.

Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen

Det er Familieretshuset, som udstikker reglerne for blandt andet samvær. Og ifølge Trine Schaldemose er formuleringerne for upræcise, og det er dybt problematisk.

- I vejledningerne for samvær står der ’overvej’ eller find selv ud af det. Og når der står 'overvej', er det op til fortolkning og forhandling. Hvis en forælder får symptomer, så står der, at man kan ’overveje’, om barnet skal afleveres til den anden, og det giver virkelig mange problemer. 

Ifølge Trine Schaldemose kan konflikterne også tage udgangspunkt i, om barnet for eksempel er raskt nok til samvær.

- Lige nu giver vi børnene et kæmpe ansvar i de her konflikter. De kommer til at være med til at fortolke retningslinjerne og bliver involveret i en dialog om, hvorvidt de vil blive hos den ene eller anden forælder.

Den yderligere konfliktoptrapning rammer børnene hårdt, fordi mange i forvejen har det svært på grund af corona, og derfor har særligt brug for stabile relationer, fortæller Trine Schaldemose.

- Vi svigter rigtig mange børn lige nu. Børnene mistrives, de får ondt i maven, de holder op med at lege, siger vicedirektøren, og forklarer, at det primært gælder familier med et konfliktniveau, der i forvejen er højt. 

- Det kan vi ikke være tjent med

Det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K) anerkender udfordringerne og vil gå videre med sagen.

- Jeg har set de her retningslinjer, og de er meget løst formuleret og op til forældrene selv at finde ud af det. Det kan gøre det ekstra vanskeligt i samværssager, hvor der i forvejen er konflikter.

- Jeg vil tage fat i ministeren, for det her kan vi ikke være tjent med. De børn har krav på at få et ordentligt samvær, siger Per Larsen (K), der er medlem af Social- og Ældreudvalget.

Han peger både på bedre vejledning og mindre ventetid i Familieretshuset som løsninger. Hos Mødrehjælpen håber man på snarlig handling.

- Vores appel er, at man i fællesskab går ind og laver nogle regler for samvær, så børnene helt trygt kan se både deres mor og far, siger Trine Schaldemose.

TV2 Nord har søndag forsøgt at få et interview med den ansvarlige minister på området, Social- og Ældreminister Astrid Krag, men det har ikke været muligt. Ministerens presseafdeling henviser til de gældende vejledninger på Familieretshusets hjemmeside.


Forsiden lige nu

20230930-161448-L-4432x2952ma

Den store bøddel nedlagt: Aalborg Håndbold sejrer i magtdemonstration med profiler i hopla

Miljøkrav
Seneste nyt

Har du styr på din dieselbil? I morgen træder nyt miljøkrav i kraft

310323 310323 Anders Cinicola mind 6529

Fra søndag udrulles gratis vacciner igen: - Der er rift om tiderne

3F
Seneste nyt

Raser over Arbejdstilsynets fotopolitik efter sag i Frederikshavn: - Nu må de tage sig sammen

20230930-161448-L-4432x2952ma

Den store bøddel nedlagt: Aalborg Håndbold sejrer i magtdemonstration med profiler i hopla

Miljøkrav
Seneste nyt

Har du styr på din dieselbil? I morgen træder nyt miljøkrav i kraft

310323 310323 Anders Cinicola mind 6529

Fra søndag udrulles gratis vacciner igen: - Der er rift om tiderne

3F
Seneste nyt

Raser over Arbejdstilsynets fotopolitik efter sag i Frederikshavn: - Nu må de tage sig sammen

Iltsvind Limfjorden

Muslingefiskere frygter for fremtiden efter kraftigt iltsvind

PH 160322 IN 19 Ukrainere i landbruget Still

Særlov for fordrevne ukrainere forlænges: Sådan påvirker det dem

Lotto
Seneste nyt

13 millioner i gevinst: Sådan vil nordjysk lottovinder bruge pengene

Skilt

Har du også undret dig? Det betyder skiltet

290923 Malene Larsen frsk 11119

play Malene har kæmpet i 17 år: Nu er der fundet en behandling, som virker

ÅN Årets ambassadør blurred

Mød de nominerede til Årets Nordjyske Ambassadør

AaB 1

play AaB moser lokalrivaler: Svensk stjernefrø tryllede igen

Isbrydere
Seneste nyt

'Øjebæ' blev fjernet - det skal der ske nu med nordjysk havn

PH 290923 IN National madspildsdag Still

play Jane sætter fokus på madspild: - Det er noget svineri

borgmestre

play Skattestigninger i Aalborg går udover de resterende kommuner: - Det dur ikke

vejr

Risiko for stormende kuling i Nordjylland i weekenden

vesthimmerland

Gratis buskørsel til skoleelever - Vesthimmerlands Kommune lander bredt budget

play Steffan har set frem til lokalopgør: - Jeg har brugt hele ugen på at handle ind og gøre klar

290923 Skørping frygter lukning af bibliotek

Velbesøgt livsnerve blev reddet - nu er den gal igen

Til forsiden

Til forsiden