Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så tæt var den mest forhadte mand i Aalborg på at åbne Gigantium

Legenden over dem alle i Frederikshavn følte sig taget for givet i hjerteklubben.

Gad vide?

Gad vide om de 864 kampe, over 500 point og et uddødeliggjort trøjenummer - som han havde taget efter Michael Jordan - var blevet det samme?

Mike Grey, der i dag er 48 år og arbejder som livredder, havde i mange år rekorden som den spiller med flest kampe i den danske ishockeyliga.

Men Frederikshavn-legenden var faktisk ret tæt på at tage det forbudte skifte henover Limfjorden i sine velmagtsdage. 

Og hvordan havde Nordjylland taget imod det?

Ville ligaens måske mest forhadte spiller kunne elskes i Aalborg? Og ville hans navn blive tilsværtet til ukendelighed hjemme i Frederikshavn?

- At flytte fra Frederikshavn til Aalborg - eller omvendt - er jo ikke kun det der med at skifte klub. Der er jo mange følelser i det, siger han i dag til TV2 Nords Tredje Halvleg:

- Eller ikke flytte, men spille for Aalborg i hvert fald, indskyder hovedpersonen selv.

Spørgsmålet er så hvor smart det havde været at blive boende i Frederikshavn, men tørne ud for AaB Ishockey og have navnet "Grey" på ryggen.

De evige toere og Danmarks største arena

Det var mens Heinz Ehlers, Nordjyllands måske største ishockeynavn nogensinde, var træner for stortsatsende Aalborg, der på det tidspunkt var under AaB-paraplyen.

Henning G. Jensen (S) var borgmester i byen og endte med at åbne Gigantium Isarena, landets største dedikerede ishockeyhal. 

På holdet var store stjerner, og Mike Grey indrømmer at det var tættere på end man på forhånd skulle tro, når man tænker på Mr. Frederikshavn og 'hadeklubben' Aalborg.

- Det var jo et spændende hold, siger Mike Grey og nævner blandt andre nuværende Aalborg-træner, Jens Nielsen, som en af profilerne.

Foto: Preben Nielsen - eframe.dk

- Aalborg var jo vanvittigt tæt på at blive mester. Ikke bare én, to eller tre år i træk, så jeg snakkede med Heinz - og det synes jeg faktisk var fedt - vi snakkede overhovedet ikke økonomi eller noget som helst, husker Mike Grey i dag.

- Jeg er sådan lidt ærgerlig over det, fordi jeg synes ikke, man er så god til at passe på sine egne spillere. Det er måske ikke kun i Frederikshavn. De satte måske ikke så meget pris på,

at en som har været der i mange år..., fortsætter Mike Grey tøvende, trods det er tyve år siden.

Blev du taget for givet?

- Ja, det gjorde jeg egentlig. "Han flytter jo ingen steder, ham der," var tankegangen nok.

Men det blev aldrig.

Heller ikke selvom Heinz Ehlers og Mike Grey fortsatte flirten over telefonen.

Blandt andet med udsigterne til en ny hal.

- Til sidst ringede jeg og sagde: "Ved du hvad, Heinz, det kan jeg sgu ikke."

Fjerde periode før russerklø

I stedet måtte han betræde isen i Gigantium som White Hawks-spiller. Til gengæld delte han omklædningsrum med flere Aalborg-profiler som Bo Nordby, Ronny Larsen og Frederik Åkesson på landsholdet.

Sammen med dem var han manden bag - og målscorer i - en af de største danske sportspræstationer og sensationer i nyere tid. 

Danmarks første kamp ved A-VM nogensinde.

5-2 mod USA.

- Jeg får faktisk helt kuldegysninger, når du spørger, selvom det er 21 år siden snart. Det er vildt, hvad dansk ishockey egentlig har kunnet gøre siden 2002, hvor vi rykkede op i Ungarn, husker han om den historiske kamp.

Men faktisk var fejringen få dage senere endnu større - også selvom det endte med et nederlag til Rusland. Forinden havde Schweiz nemlig slået USA og det sendte helt sensationelt Danmark videre i deres allerførst A-VM.

- Det var lige ved, at der var "fjerde periode," inden kampene var gået i gang, at vi hoppede rundt på bænkene. Vi jublede nærmest, som om vi havde vundet, husker Mike Grey, inden han vender tilbage til gåsehuden og USA-kampen.

- Jeg kan huske det her billede med voksne mænd, der faktisk står og græder i rød-hvide trøjer. De der tårer, de triller bare ned i øjnene. Altså, det er jo..., siger Mike Grey og tager luft ind.

- Det var ikke kun for os tosser, der rendt rundt nede på isen, det var stort.

Hvordan er det at blive hadet? Noget af det, og meget andet sætter ishockeylegenden, klubmanden og statistik-nørden Mike Grey ord på i nyeste afsnit af Tredje Halvleg med Brix & Jørgensen.

Den er tilgængelig nu og sendes i aften på TV2 Nord 19.45, på Salto, tv2nord.dk samt TV2 PLAY.


Jan har demens - særlig træning holder den i skak

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt pilotprojekt viser, at målrettet fysisk træning kan gøre stor forskel for mennesker ramt af demens.

Da Jan Tranberg for to år siden ikke længere kunne finde ud af at tænde computeren, vidste den tidligere IT-mand, at noget var helt galt.

En tur hos lægen og flere undersøgelser senere kunne en overlæge overlevere det svar, han havde frygtet:

Du har alzheimers.

Med sine 72 år ligger Jan i den unge ende af folk, der får demens.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Og netop motionen er måske en rigtig god ting at holde fast i.

Se indslaget herover.

Pilotprojekt med sved på panden

Jan Tranberg er en af de syv mænd, der har været med i et pilotprojekt fra Rebild Kommune og UCNs fysioterapiuddannelse. Her har man testet, om målrettet træning for borgere med demens har gavnlig effekt.

- Vi har fokus på, at det skulle være høj intensitet, for det er det forskningen bakker op omkring, så det er det, der virkelig har fyldt meget, og så har vi haft fokus på at støtte fællesskabet og give gode oplevelser til borgerne, fortæller Camilla Køpke Rasmussen, der er en af de to fysioterapeuter, bag forløbet.

Camilla Køpke Rasmussen og Lærke Juul Nielsen har haft stor succes med deres træning.

Træningen er en del af Rebild Kommunes demensstrategi, og det har gjort indtryk at se, hvilken forskel det gør i den enkelte borgers liv.

- Det har betydet rigtig meget for livskvaliteten hos de enkelte. De er jo på meget forskellige niveauer. Men der er ingen tvivl om, at det med egen mestring i eget liv, det betyder rigtig meget for den enkelte borger, fortæller centerchef i Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Birgitta Sloth Christiansen.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

De hurtige fremskridt, der er opnået med høj intensitet og simple øvelser, har både været overraskende og givende at være en del af, fortæller Lærke Juul Nielsen, projektets anden fysioterapeut.

- Det er jo det, der bærer dem videre, og de kan meget mere, end man tror. De er rigtig gode til at give den gas og vil rigtig gerne give den gas, understreger hun.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset. Det samme gælder for mændenes fællesskab.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, fortæller Jan Tranberg.

De gode resultater vækker så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

- Alt andet giver jo ikke mening, så der vil også blive lavet nye hold, og dem, der træner her i dag vil også blive inviteret ind, når vi starter et nyt forløb, fortæller Birgitta Sloth Christiansen.


Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital bekræfter, at Nordjylland har fået det første tilfælde af coronavirus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Epedemien er sæsonbetonet, og opfører sig, som influenza plejer.

I øjeblikket er der særligt mange, som bliver ramt af en infektionssygdom.

Og det er særligt influenza, som folk bliver ramt af. Det er på trods af, at en vaccine blev tilbudt gratis til ældre over 65 år og andre borgere i særlige risikogrupper. I øjeblikket er omtrent 12 personer indlagt i Nordjylland med influenza.

- Ved juletid begynder de første tilfælde, og så de kommende uger, der bliver der flere og flere, så vi er i en epidemi af influenza nu, forklarer Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Og lige præcis den fase, vi står i nu af den her epidemi, hvad er det for en fase?

- Ja, det er den tid, hvor der over nogle uger kommer flere og flere tilfælde, indtil vi når et toppunkt, som formentlig kommer i løbet af februar, svarer han.

Men det er meget normalt, så der er ikke noget usædvanligt ved det, vi oplever lige nu?

- Nej, det er jo sæsonbetinget og klimatisk. Det jo vinter, og indimellem kommer der lidt sne, og indimellem er der lidt koldt og regn. Og det er jo de vilkår, som er godt for virus - og smitte i blandt mennesker, siger Henrik Nielsen.

Antallet af påviste tilfælde og indlagte er på højt niveau og både antal tilfælde og indlæggelser er stigende, skriver SSI i den ugentlige opgørelse.


Hans arbejdsplads er 'Danmarks bedste': Fahad er stolt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det vækker smil på fabrikken i Aalborg, at de er blevet hædret med titlen som 'Årets Arbejdsplads' af 3F.

Fahad Mohammed Omar, der har arbejdet på fabrikken i et helt årti, er i hvert fald et stort smil, da TV2 Nord møder ham fredag.

- Det motiverer en til at være her i 10 år mere. Siemens er bare et glad sted, mere kan jeg ikke sige, smiler han.

Se hele indsalget øverst i artiklen.


Foto: Ib Wiliam Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske succestræner kan jobbe fra hjemmet i Vodskov.

Jacob Friis er netop præsenteret som finsk fodboldlandstræner. Men han kommer primært til at opholde sig i Nordjylland.

Det kom lidt som en overraskelse og så alligevel ikke.

- De har valgt blandt så mange, og at det så lige blev mig, det er jeg da enormt stolt og ydmyg over, fortæller han.

Sådan lyder det fra den nordjyske succestræner, Jacob Friis, der i starten af ugen blev præsenteret som ny cheftræner for det finske A-landshold.

Og den nordjyske beskedenhed er ikke til at tage fejl af.

- Det er jo ikke sådan, jeg render rundt og klapper mig selv på skulderen hver dag, så det er jo nok menneskelig natur, at det er rart at blive bekræftet i, at noget af det, man gør, ikke er helt skidt.

Jacob Friis har tidligere været cheftræner i AaB og Viborg. Han har senest fungeret som assistenttræner i den tyske Bundesligaklub Augsburg. Men selvom trænergerningen snart i stedet foregår i Finland, flytter ham og familien hjem til Nordjylland.

Nærmere bestemt Vodskov.

- Jeg elsker fodbold og er privilegeret over at leve af at være fodboldtræner. Men det, der er endnu vigtigere, er, at familien har det godt og trives, siger Jacob Friis.

Hør hvad han fortæller om det nye job her:

TV2 Nord talte fredag med Jacob Friis over FaceTime.

Savnet hjem

Han og familien har nu boet 15 måneder i Tyskland. Fodboldtrænerens tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år har i mellemtiden gået på international skole.

Men savnet til det nordjyske har været stort.

- Vi har haft det godt i Tyskland, men når man har små børn, så vil de gerne være tæt på bedsteforældre, venner og alt det, de kender. Nu får jeg det bedste fra begge verdener, siger han.

I jobbet som finsk landstræner behøver Jacob Friis nemlig ikke at være i Finland på fuld tid.

Ifølge ham er det et moderne job, hvor mange opgaver kan varetages fra hjemmet i Vodskov.

- Jeg skal have en god fornemmelse af, hvad der sker i finsk fodbold og besøge klubberne i Finland, siger han og forsætter:

- Men en lige så stor del af arbejdet ligger i at screene de finske spillere, der spiller rundt omkring i Europa og hele verden. Det er et internationalt moderne job, hvor det er lidt underordnet, hvor man er bosat. Meget af arbejdet ligger andre steder.

Rejsedage væk fra familien kan dog ikke undgås. Så nordjyden skal have gang i lidt skema-gymnastik.

- Nu får jeg flere sammenhængende dage, hvor jeg er væk fra familien, men også flere sammenhængende dage, hvor jeg kan planlægge min tid og mine opgaver, så vi kan være sammen, lyder det fra Jacob Friis.

Jacob Friis begynder i jobbet som finsk landstræner på søndag, mens han og familien flytter til Nordjylland i slutningen af marts.


Nordjyske borgmestre er enige: Nyt værft til Forsvaret bør være her

Et nyt værft, som skal bygge fartøjer til Forsvaret, bør placeres i Frederikshavn. Det mener de nordjyske borgmestre og regionen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det værft, som de næste 25 år skal bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe til Forsvaret, skal ligge i Frederikshavn. Det mener sammenslutningen af de nordjyske borgmestre og regionen.

Hvor og hvem som skal bygge og stå for det værft, som skal levere de mange skibe, er endnu ikke besluttet.

Frederikshavn blev allerede sidste år nævnt, som et muligt bud på en placering, da Det Maritime Partnerskab sammen med regeringen fremlagde en rapport, som konkluderede, at der bør investeres 40 milliarder kroner i byggeri af både det nye værft og de 55 fartøjer.

På havnen i Frederikshavn ligger et areal på hele 135.000 kvadratmeter tomt, og det er velegnet til placering af et værft. Frederikshavn Kommune er i gang med at få området til at opfylde kravene for et værftsbyggeri.

- Her ser vi muligheder for at lave noget, siger Frederikshavns borgmester Karsten Thomsen (S).

Ny lokalplan sendt i høring

Et enigt Økonomiudvalg i Frederikshavn Kommune besluttede onsdag at sende en ny lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 område i offentlig høring. Den nye lokalplan vil blandt andet tillade, at der på området må bygges i op til 50 meters højde og dermed dobbelt så højt, som den nuværende lokalplan tillader.

Den nye lokalplan vil også tillade, at der ændres på vejen i området, hvis det måtte blive nødvendigt. Dermed er den nye lokalplan tilpasset de krav, som der bliver stillet til byggeriet af et nyt værft.

- Det er i hvert fald en mulighed for, at det her område kan komme i spil til at bygge, vedligeholde og servicere flåden. Vi har alle muligheder, og vi har Orskov, der har de nødvendige kompetencer, så det ligger lige til højrebenet at udnytte det her areal, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Der skal investeres 40 milliarder kroner

Det Maritime Partnerskab Danmark fremlagde sammen med regeringen for snart et år siden en rapport, som konkluderede, at der skal investeres 40 milliarder i at bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe i Danmark til søværnet, og i stedet for at skibene skal bygges ud i verden, så var vurderingen, at det fremover skal ske i Danmark.

Udover at verden er blevet et farligere sted, så er vurderingen, at Danmark i det nuværende sikkerhedsklima skal kunne klare sig selv og derfor bygge sine egne skibe og reparere dem, hvis de går i stykker.

I stedet for at være afhængig af andre lande eller fremmede fabrikker, skal det hele laves og ordnes i Danmark.

I Nordjylland er Business Region North Denmark, som er en sammenslutning af de 11 kommuners borgmestre og regionen, enige om, at et nyt orlogsværft bør placeres i Frederikshavn.

BRN-formand: Frederikshavn er ideelt

Formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V), lagde fredag formiddag vejen forbi området på havnen, som Frederikshavn Kommune peger på, som placering for et nyt værft.

- Vi er meget optaget af, at vi får de her aktiviteter til Frederikshavn. Vi mener, at vi har et stærkt mandat. Det er jo ikke så tit, at 11 kommuner og en region kan stå sammen om noget så vigtigt som erhvervsudvikling. Vi har en speciel lokalitet her på havnen, som i øvrigt også er NATO-havn. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale, siger Per Bach Laursen (V).

To nordjyske borgmestre på den grund på havnen, hvor de mener et nyt værft kan placeres.

Frederikshavn blev sammen med Odense sidste år nævnt, som de mest oplagte steder at placere et nyt værft.

- Vi vil gerne have landspolitikerne til at få øjnene op for Frederikshavn, siger formanden for Business Region North Denmark, Per Bach Laursen.

800 nye arbejdspladser på spil

Det anslås at koste omkring 2,4 milliarder kroner at bygge et nyt værft med industrihal på 160 meter i længden, og værftet ventes at skulle beskæftige mellem 500 og 800 mand.

- Det betyder alt, at vi her i Nordjylland står sammen, og vi har de kompetencer, som der skal til. Vi skal nok skaffe folkene, hvis vi får mulighederne for det, siger borgmester Karsten Thomsen (S).     

Når politikerne på Christiansborg har besluttet, hvor det nye værft placeres, så vil det første fartøj til søværnet kunne være klart i løbet af fire år. Sådan lød vurderingen sidste år, da planerne blev fremlagt. I Frederikshavn sætter man allerede nu ekstra fokus på at have folk klar, og derfor har kommunen netop bevilliget ekstra penge til Erhvervshus Nord til den opgave.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at servicere arbejdspladserne Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen.