Selvom et lønløft vil hjælpe noget, så er det langt fra, hvad man på Storvorde Plejecenter mangler.
Mandag middag fremlagde regeringen på et pressemøde sit forsøg på at løse den gordiske knude, det er, at visse udvalgte faggrupper i det offentlige får højere løn, mens modkravet er skæve vagter og fuld tid.
Det lyder på et lønløft på tre milliarder kroner fordelt mellem faggrupperne social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fængselsbetjente og sygeplejersker, til gengæld for, at faggrupperne arbejder mere og på flere skæve tidspunkter.
Et af de steder, der mangler hænder er på plejecentret i Storvorde, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe på besøg samme tid, som pressemødet pågik.
- Vi kan jo se, at vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år, og i for eksempel SOSU-faget har vi svært ved at rekruttere nu. De medarbejdere, vi har brug for, bliver kun en større udfordring i årene, der kommer. Vi i regeringen har sagt, at vi gerne vil gå ind og forhandle et lønløft i de her brancher, hvor man bidrager til, at vagtplanen går op, hvilket kan hjælpe med at rekruttere og fastholde i fremtiden, forklarede hun.
Mangler flere hænder
På det nordjyske plejecenter er der dog ikke problemer med selve rekrutteringen.
- Vi kan altid bruge flere kollegaer, men kommunerne er bundet op af budgettet. I forhold til opgaver, der er vi bestemt ikke nok og kunne godt bruge flere kollegaer, for vi har rigtig mange opgaver, som vi varetager, konstaterer Helle Holm, der er social -og sundhedsassistent på Storvorde Plejecenter og tillidsrepræsentant for en del af plejebolig funktionen.
For hende er det ikke selve lønnen, der spiller en afgørende rolle. Alligevel ser hun anerkendende på det mulige lønløft.
- Et lønløft er da et fint beløb, som kan være med til at løfte faget. Det er jo også en anerkendelse, da det er et vigtigt fag og arbejde, som vi udfører, påpeger Helle Holm.
- Personligt er det ikke pengene, jeg er ude efter, det er flere hænder, som vi mangler. Flere kollegaer og mere tid. Det vil være min drøm, at jeg har færre beboere og mere tid til dem. Tid til at lave de små ting, bakker kollega Bente Søndergaard Severinsen, der også er social- og sundhedsassistent, op.
For selvom både Helle Holm og Bente Søndergaard Severinsen er glade for deres arbejde, så er det ikke uden blod sved og tårer.
- Det er fysisk og psykisk hårdt, for vi har travlt og mangler personale. Tingene går for hurtigt, men vi gør det så godt, vi kan, med det vi har, konstaterer Bente Søndergaard Severinsen.
Kan I så følge med?
- Vi skal kunne følge med, for vi har med mennesker at gøre, men ekstra hænder ville hjælpe meget.
