Rikke Rugholts hverdag ser noget anderledes ud, end den gjorde blot få år tilbage. 

Hendes 12-årige søn lider af autisme og er derfor en del af psykiatrien i Frederikshavn Kommune. Det har han været i flere år. Men uden bedring. 

Rikkes søn er ramt af mange symptomer fra autismen - og jo længere tid, der går, jo flere symptomer som angst, skoleværing og selvdestruktivi adfærd, kommer til. Det betyder også, at sønnen ikke har været i skole i snart tre år, på trods af, at han er tilknyttet en kontaktklasse på Nordstjerneskolen i Frederikshavn. 

- Det er det tilbud, man har tænkt, at min søn kunne trives i. Det har vist sig siden, at det kan han ikke. Når man får en autismediagnose, ser man på, hvilke rammer børn som min søn har brug for, og der tænker man rigtig meget i kasser. Kasser, som min søn slet ikke passer ind i, fortæller Rikke Rugholt og fortsætter: 

- Derfor står han nu overfor en rehenvisning til psykiatrien igen, til trods for at han er udredt. 

Langsommelig process - tiltagende symptomer 

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022. 

Og grellest står det til i Nordjylland. 

Her er den gennemsnitlige venteliste på at blive udredt 85 dage, mens ventelisten til efterfølgende behandling er lige så lang. 

Rikke Rugholt og hendes søn har selv lidt under den langstrakte process, og det har påvirket familien: 

-Jeg er ramt af det hver eneste dag. Vi prøver bare at få hverdagen til at fungere, men lige nu er jeg alene med min søn 24/7, fordi han ikke har det tilbud, han har krav på, fortæller hun. 

- Selvom man har autisme, skal man i en eller anden grad socialiseres, det har man stadig et behov for. Han begynder selv at efterspørge en indsats, mens han bliver mere og mere selvdestruktiv, og det er bekymrende. Jeg har været ved læge, kommune og skole, og der er lavet en handlingsplan for ham, men det går alt for langsomt, mener Rikke Rugholt. 

Ikke kun et sundhedsproblem

Folketingskandidat for SF, Theresa Berg, er trist over at høre Rikkes situation: 

- Rikke er bare en ud af mange, der beviser, at ventelisten i Nordjylland er massiv. Det her trækker jo spor helt ind i ungdomslivet, i voksenlivet, og i beskæftigelsesindsatsen, og ikke mindst i familierne, som bliver så påvirkede. Vi er nødt til at gøre noget, der virker nu. Jeg tror ikke nødvendigvis, det skal være et quick fix, men noget, der holder på den lange bane, siger hun. 

Og til det kommer Jakob Axel Nielsen, som er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti med et løsningsforslag: 

- Vi har et helt pengeskab fyldt med lønkroner, vi mangler bare nogle gode hænder, at give de lønkroner til. Men betragter vi det her kun som et sundhedsproblem, så fejler vi. Det involverer også børnehaverne, skolerne, og så skal politikerne erkende problemets størrelse og lade fagligheden spille ind, lyder det. 

Hjælpeløs i systemet 

At de manglende ressourcer ikke kun betyder længere ventetid men også dårligere kvalitet, kan eksempelvis ses i psykoedukationen, som går ud på, at børn, unge og deres pårørende bliver undervist i, hvordan man bedst håndterer børnenes psykiske sygdomme.

En mangelvare, som også har påvirket familien Rugholt: 

- Jeg har haft rimelig mange ressourcer med min baggrund som sygeplejerske, men sidder stadig som mor og er hjælpeløs, og føler, at selvom vi får hjælp og der bliver lyttet til os, så bliver det aldrig rigtig løst. Der bliver ikke taget udgangspunkt i, hvem min søn er, og hvem vi er som familie. Der mangler noget samspil og samarbejde med os som familie, og det kræver, at man tænker ud af boksen, siger Rikke Rugholt. 

Hvorfor? 

- Der er den største vilje til at løse det her, men vi kan ikke trylle faglighed og flere uddannede psykiatere frem, som ikke findes endnu. Vi skal til at tale fagligheden op, så folk har lyst til at søge ind i psykiatrien, foreslår Jakob Axel Nielsen, og spørger: 

- Hvorfor kommer der så mange flere børn og unge, der får psykiske udfordringer? Hvad er det, der sker i et samfund, der er så rigt, har så mange muligheder, og alligevel henstiller så mange unge mennesker med udfordringer? Man skal prioritere de svære tilfælde, som Rikkes søn, for ellers bliver de sværere, understreger han. 

Og det er Therese Berg Andersen enig i: 

- Vi skal bruge masser hænder til at gribe børnene, inden det er for sent. Og det gør vi ved tværfaglig ekspertise, siger hun. 

Kan ikke komme videre 

Selvom Rikke Rugholt mener, at alt det, politikerne foreslår, lyder godt, så mangler hun også at se resultater af det, der bliver lovet. 

- Det er nemmere sagt end gjort, siger hun. 

- Jeg ved, I har god vilje, og tror, det nok skal lykkes på et tidspunkt, men lige nu har vi mange børn og unge mennesker, som bliver tabt, heriblandt min søn. Han er 12 år nu. Vi har brugt fire år på det her, og kan ikke komme videre, siger hun og understreger: 

- Jeg har efterspurgt og råbt op på den pæne og samarbejdsvillige måde, og jeg står stadig her og mangler det sidste skridt.