Tidligere værge, kommune og bosted spænder ben - men både Sind og Venstres retsordfører bakker op om Mettes kamp for værgeretten over sin bror.
Mette Gramstrup Ratzer har nu ventet på svar i seks uger fra Familieretshuset på, om hun kan blive værge for sin bror Hans.
Men hun møder kraftig modstand.
Vi fortalte første gang om familien i april måned, hvor Hans Gramstrup Ratzer var indlagt på Aalborg Universitetshospital i 25 dage.
Her fik familien forbud mod at besøge ham - angiveligt på opfordring fra hans værge. Forbuddet var ikke lovligt, og værgen trak sig, da TV2 Nord fortalte om sagen.
Hvis de ikke kan bruge mig som værge for min bror, forstår jeg ingenting
Dermed kunne Mette Gramstrup Ratzer endelig blive værge for sin bror. Men så let går det ikke.
Vurderinger kan spille ind på afgørelse
Den tidligere værge, bostedet i Vesthimmerland og Hans' hjemkommune Aarhus gør nemlig hvad de kan, for at forhindre hende i at få værgeretten.
- Jeg står i en situation, hvor jeg ikke ved, om jeg kan blive værge for Hans eller ej, og det føles ikke særlig rart, siger Mette Gramstrup Ratzer.
Det er Familieretshuset, der afgør, om Mette kan blive værge for Hans. De har bedt Aarhus Kommune, bostedet i Vesthimmerland og den tidligere værge om at vurdere hendes evner.
Alle tre parter forsøger at forhindre, at hun kan blive værge.
Bostedet skriver blandt til Familieretshuset:
”Det er tvivlsomt, om hun er i stand til at agere objektivt og passe på Hans i den svære relation til mor.”
Vejen til at få det bedre er bare meget kortere, når man har familie og venner med ind over
Bostedet betragter altså Mette og Hans' mor som et problem.
Men den argumentation forstår Mette Gramstrup Ratzer ikke, for det er jo hende og ikke moren, der søger om at blive værge i sagen.
- Det er da enormt træls og frustrerende, at de modarbejder mig. Jeg bliver da nervøs for, om Familieretshuset kan finde på at lægge vægt på de ting, de vurderer mig på, siger Mette Gramstrup Ratzer
Vigtig omsorg
Ifølge Lone Hørstrup fra Sind er det vigtigt, at personer som Hans ikke kun har tæt kontakt til professionelle plejere. De kan nemlig ikke tilbyde den samme omsorg som en søster:
- Hun kan give et meget tættere kontaktforløb til ham - både det at, hun kan være sammen med ham og sørge for, at hans mor kan være der for ham, når hun har lyst, siger Lone Hørstrup, Formand for Sind Aalborg og fortsætter:
- Det er jo også Hans’ behov det drejer sig om. Vejen til at få det bedre er bare meget kortere, når man har familie og venner med ind over, siger Lone Hørstrup, Formand, Sind Aalborg.
Kender hende ikke
Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen bakker op om den lokale formand for Sind:
- Det almindelige udgangspunkt er jo, at det er familien, der skal være værger i sådan en situation her. For mig skal der være tungtvejende argumenter for igen at udpege en professionel værge, siger Preben Bang Henriksen.
Mette Ratzer forstår ikke, hvordan Aarhus Kommune, bostedet i Vesthimmerland og den tidligere værge kan udtale sig imod hende, for de kender hende faktisk ikke:
- De tre parter har jo i tre år ikke villet inddrage mig eller min mor i nogen som helst møder, selvom vi har bedt om det. De har intet gjort overhovedet for at få et samarbejde i gang med os som familie, siger Mette Gramstrup Ratzer.
Hun frygter, at kommunen og bostedet modarbejder hendes ønske om at blive værge, fordi hun ønsker, at hendes bror Hans flytter til et bosted i Aarhus. Det risikerer at koste både bostedet og kommunen millioner af kroner.
Men hvis de på den måde har part i sagen, bør det ifølge Preben Bang Henriksen få konsekvenser:
- Hvis de pågældende udsagn er påvirket af et eller andet hensyn, så bør Familieretshuset tage hensyn til det og eventuelt se bort fra dem eller tillægge den mindre værdi. Efter min opfattelse bør der gælde de samme regler her som ved en domstol, nemlig at Familieretshuset vægter de forskellige vidneudsagn på forskellig vis, siger Preben Bang Henriksen.
Skal have "god værgeerfaring"
Den tidligere værge anbefaler til Familieretshuset, at der igen bliver udpeget en professionel værge, selvom han indrømmer, at han aldrig har mødt Mette Gramstrup Ratzer. Han skriver til Familieretshuset:
”Min opfordring er, at der beskikkes en værge med en god lang ”værgeerfaring”, der har den ekstra tid dette værgemål kræver”.
TV2 Nord har tidligere afsløret, at den tidligere værge ikke besøgte Hans en eneste gang, mens han i 25 dage var indlagt på Aalborg Universitetshospital.
Har du et godt tip?
Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.
Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder eller send en mail til redaktion@tv2nord.dk
Alligevel påvirkede han sygehuset til at at udstede et ulovligt besøgsforbud for familien og gav besked på, at de pårørende ikke skulle kontakte ham mere:
- Det lyder ikke menneskeligt, og det lyder ikke som om, han har sit hjerte med i sit arbejde, når det netop er mennesker, man har med at gøre. Jeg tænker, det er fint, at han ikke længere er værge for Hans, siger Lone Hørstrup fra Sind.
Mette Ratzer kan nu kun vente på, at Famileretshuset afgør, om hun kan blive værge for sin bror. Og hun vil blive meget overrasket, hvis man ikke finder hende kvalificeret.
- Jeg er tilknyttet som børnefaglig psykolog ved Familieretshuset, så på den måde kender de mig jo professionelt og betaler for mine ydelser, så hvis de ikke kan bruge mig som værge for min bror, forstår jeg ingenting, siger hun.
TV2 Nord har adskillige gange bedt Familieretshuset om et interview i sagen, men er blevet afvist hver gang. I stedet har vi modtaget skriftlige svar.
Vi har blandt andet spurgt Familieretshuset, hvilken betydning man tillægger de nævnte udsagn om Mette Gamstrup Ratzer, som Aarhus Kommune, botilbuddet og den tidligere værge.
Mail fra Famililieretshuset
I søger værger netop nu. Som nævnt kræves der ingen særlige kvalifikationer. Er Familieretshuset på baggrund af ansøgninger i stand til at afgøre, om en person er egnet eller ej?
Familieretshuset søger i øjeblikket ikke værger. I en antagelsesproces ser vi på ansøgernes samlede kvalifikationer og vurderer ud fra det, om de er egnede som værger. Familieretshuset forsøger løbende at sikre, at vi har det rette antal faste værger med de rette kompetencer fordelt over hele landet, så vi er i stand til at sikre, at også borgere, der ikke har pårørende, der kan eller vil påtage sig opgaven, kan få en værge.
Hvorfor er det nødvendigt at inddrage udtalelser fra tredjepart, når en værge har sagt op – og en ny skal udpeges?
Når der skal træffes beslutning om, hvilken værge der skal beskikkes, er Familieretshuset lovgivningsmæssigt forpligtet til i rimeligt omfang at inddrage personer blandt borgerens nærmeste, der kender den værgede og dennes behov. Alle afgørelser om, hvorvidt en pårørende eller professionel skal være beskikket som værge, træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens situation. Input fra de forskellige personer og andre, der kender den værgede, indgår i den vurdering. I en afgørelse om udpegning af en værge spiller bl.a. en række hensyn til den værgede borgers behov, ønsker fra ansøger og familie og viden fra fagpersoner, der er tilknyttet borgeren.
Hvilken kildekritik anlægger Familieretshuset overfor tredjepartskilder?
Familieretshuset forsørger at få belyst situationen fra alle relevante vinkler. Det er også derfor, at det i nogle situationer er nødvendigt med en udtalelse fra kommune, bosted eller andre (udover de nære pårørende) med kendskab til borger. I forbindelse med den konkrete og individuelle vurdering af en sag har det betydning, om den dokumentation, vi får, er udtryk for subjektive betragtninger og oplevelser eller har et mere objektivt præg.
Hvilken betydning tillægger Familieretshuset, at disse kilder kan have part i sagen vedr. Beskikkelsen af ny værge.
Part i en sag om beskikkelse af en ny værge er rent forvaltningsretligt alene borger, den nuværende værge, samt den person, der eventuelt har søgt om at blive værge. Alle andre er i forvaltningsretlig forstand bipersoner. Som nævnt vil Familieretshuset forsøge at få belyst sagen fra alle relevante vinkler herunder også fra personer, der rent juridisk ikke er parter i sagen.
