Seneste nyt

fra Nordjylland

Fiskevogn får sur smiley

 Fiskevogn får sur smiley

- Noget af det her systemværk er så meget til grin.

Sådan lyder det fra Søren Vilhelm Villadsen den oprørte ejer af Hanstholm Fish & Chips Aps, der netop har fået en kontrolrapport af de trælse med en sur smiley.

Det skete blandt andet med begrundelsen: "Der er ikke rindende vand til hygiejnisk vask af hænder i vognen. Der er en vandbeholder med dykpumpe, som er koblet til vasken i vognen, men den virker ikke under tilsynet."

- Jeg er kraftædemig så gal på dem, siger Søren Vilhelm Villadsen og forklarer, at hans ansatte var i gang med at gøre rent i vognen, da kontrolløren fra Fødevarestyrelsen kom.

- Hun havde netop været ved at tørre af og gøre rent, og så var vores vandtønde løbet tør for vand. Jeg har selv tjekket det, og det virker upåklageligt. Det er bare sindssygt uheldigt, siger han.