LIGE NU:

Endnu en brand: Oudrup Østerhede står i flammer

Nordjyllands Beredskab har nu kæmpet mod halvanden kilometer flammer i knap fire timer.

Alene i dag har der indtil videre været mere end 26 brande i Nordjylland, og netop nu står flere marker i flammer.

Nordjyllands Beredskab er blandt andet at finde på Oudrup Østerhede ved Aars. Her har en mejetærsker startet branden, og flammerne har efterfølgende fået fat i små nærliggende skovplantager.

- Det går hurtigt og voldsomt, og flammerne har spredt sig omkring halvanden kilometer hver vej, siger indsatsleder ved Vesthimmerlands Beredskab.

Beredskabet fik meldingen klokken 14:00, og de er fortsat i færd med at slukke branden.

- Vi har nogenlunde styr på det nu. Vi mangler dog at få styr på skovplantagerne, så der er en forfærdelig masse efterslukning mellem træerne, men der er ingen fare for spredning, siger indsatslederen.

Selvom Vesthimmerland Beredskab så småt er ved at få styr på branden på Oudrup Østerhede kan de langt fra ånde lettet op. Mark brandene tigger nemlig ind uafbrudt.

Herunder kan du få et overblik over dagens markbrande.

Oversigt over dagens brande

Det brænder flere steder i Nordjylland i de her dage