Nu må brakmarker blive til foder: Men hjælpen er for lille og kommer for sent
Foto: Ib William Christensen
Fredag var første dag, de nordjyske landmænd måtte høste græs på deres brakmarker og bruge som foder. Men håndsrækningen er ikke nok til at dæmme op for tørkens konsekvenser.
Det er fra i dag, fredag, blevet lovligt for de nordjyske landmænd at høste deres brak-marker og bruge udbyttet til foder. Det har Landbrugsstyrelsen besluttet, efter tørken har gjort det svært for landmændene at skaffe foder til deres dyr.
Og det har givet travlhed for landmændene og maskinstationerne. Maskinfører Anders Christensen har været i gang med slå brakmarker ned hele dagen.
- Folk vil jo gerne have noget foder i hus. Alle mangler foder, siger Anders Christensen.
Tidligere har det ikke været tilladt at bruge brakmarkernes afgrøder som foder. Men nu er EU-reglerne blevet lempet for at hjælpe de mange tørkeramte landmænd i Europa. En af dem er Thomas Jørgensen fra Sæby. Hans dyr plejer at leve af græsset, der gror på markerne, men her er der snart ikke mere tilbage at spise.
- Der er ikke ret meget mad til dem. Vi bruger det foder, som vi skulle have brugt til vinter. Og så håber vi, at der kommer noget græs snart. Så det her er en stor fordel, fordi vi i princippet ikke har noget alternativ her og nu, siger Thomas Jørgensen.
Kunne have brugt hjælpen tidligere
Også hos LandboNord byder man foderinititativet velkomment. Men man understreger, at høsten fra brakmarkerne langt fra er nok til at afhjælpe tørkens konsekvenser for nordjysk landbrug.
Det betyder noget for dem, der har nogle dyr, som nu får noget foder, de kan supplere med i en måned. Men så meget rykker det heller ikke.
Birger Fredsgaard Larsen, LandboNord
- Det betyder noget for dem, der har nogle dyr, som nu får noget foder, de kan supplere med i en måned. Men så meget rykker det heller ikke, siger Birger Fredsgaard Larsen, planteavlskonsulent ved LandboNord.
Det ville nemlig have været en større hjælp i Nordjylland, hvis man havde fået tilladelsen til at slå brakmarkerne ned allerede den 1. juli, som man gjorde i Sverige.
- Jo før, jo bedre. Vi kunne godt have ønsket os, at vi havde fået lov lidt før, siger landmand Thomas Jørgensen.
Umiddelbart er der ikke noget bud på, hvorfor reglerne først er blevet lempet i Danmark nu. Men politikerne har de seneste uger fået øjnene op for, hvor kritisk det står til med landbruget - og derfor er hjælpen kommet.
Regn er eneste redning
Der er dog ikke umiddelbart flere politiske initiativer på vej for at redde landbruget, fortæller Dansk Folkepartis landbrugsordfører Lise Bech. Derfor er der ifølge de pressede landmænd kun én ting, der kan redde foder-høsten og dermed flere køer fra slagtning: Regn.
- Hvis en græsmark får en 40-50 millimeter vand her i juli og august, så kan det nok give et ordentligt græs, man kan bruge til oktober, siger Birger Fredsgaard Larsen fra LandboNord.
Indtil da høster landmændene løs på brakmarkerne og sender stille bønner af sted til vejrguderne. Der er dog ikke meget vand at hente på vejrudsigten for den kommende uge, men derimod mere sol og temperaturer op over 30 grader mod slutningen af ugen.