Meteorsværm, planeter og lysende natskyer. Der er mange spektakulære syn i vente på himlen hen over sommeren, hvis man ved, hvor man skal kigge hen, og hvornår man skal gøre det.
Artiklen blev oprindeligt udgivet i juni 2021.
Sommeren er kendetegnet ved lyse og lange nætter, og de fleste tilbringer formentlig mere tid under stjernerne i det lunere vejr end i vinterhalvåret.
Derfor har TV 2 Lorry spurgt astrofysikeren, Michael Linden-Vørnle, hvad vi skal holde øje med af fænomener på himlen, når vi nu alligevel tilbringer så meget tid udendørs.
Spørgsmålet er, om der er andre, der står og kigger den anden vej
Lysende natskyer
Et af de fænomener, der er helt særlige for sommerhalvåret, er faktisk også helt unikke for netop vores breddegrad - nemlig de lysende natskyer.
Skyerne er særlige, fordi de befinder sig langt højere over jorden, end helt almindelige skyer gør.
En almindelig sky vil typisk befinde sig omkring 15 kilometer over vores fødder. En lysende natsky derimod - ja, den befinder sig i intet mindre end 70 til 90 kilometer over jorden og svæver rundt på grænsen til rummet.
Skyerne ser ud som om, de lyser - deraf navnet - men de lyser ikke selv. Derimod består de overvejende af frossent vand, og de reflekterer derfor solens lys.
- Du er ikke i tvivl, hvis du ser en lysende natsky. Det er sindssygt flot. De har et smukt, blåligt og perlemorsagtigt skær. Det er et af de få himmelfænomener, som vi har her i Norden, som man ikke har andre steder, siger Michael Linden-Vørnle.
I Danmark kan vi typisk se de lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli, og de ses bedst, hvis man kigger i nordlig retning fra klokken 23 om aftenen og frem til timerne efter midnat.
Og så kræver det både, at de almindelige skyer, der ligger lavere på himlen, bliver væk, og at solen specifikt befinder sig mellem 5 og 13° under horisonten.
Solsystemets største planeter - og Jupiters tre måner
Er man ude for at se på stjerner og retter blikket mod syd, så vil der formentlig være to prikker på himlen, der lyser særligt stærkt.
Det er dog ikke stjerner, der som bekendt er kugler af varm gas - tværtimod er det vores solsystems største planeter, Jupiter og Saturn, man vil kunne se.
Hvis du tager en kikkert og ser på Jupiter, så vil du tydeligt kunne se, at det ikke er en stjerne, og du vil kunne se Jupiters tre måner, der står som små prikker ved siden af planeten
- De vil være meget iøjnefaldende, fordi de står forholdsvis lavt, og de er klarere end dem, der normalt er på himlen. Jupiter lyser kraftigt, og den til højre lyser ikke helt så kraftigt, og det er Saturn, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Hvis man vil se de to planeter, så er det fra slutningen af juni og frem til begyndelsen af august - og det kræver, at man enten er meget sent oppe, eller at man står meget tidligt op. Man kan nemlig bedst se dem omkring klokken tre om natten.
Hvis man er mere end almindeligt interesseret i at se de to planeter, så kan det være en god idé at alliere sig med en, der ejer en stjernekikkert, for så vil der være et helt særligt syn i vente:
- Hvis du tager en kikkert og ser på Jupiter, så vil du tydeligt kunne se, at det ikke er en stjerne, og du vil kunne se Jupiters tre måner, der står som små prikker ved siden af planeten, siger Michael Linden-Vørnle, der tilføjer, at det også burde være muligt at se månerne med en almindelig kikkert.
Sommertrekanten
Står man i forvejen og spejder mod Jupiter og Saturn, så kan man med fordel løfte blikket en anelse og se, hvad der ligger over dem.
Der vil man kunne se tre klare stjerner, der sammen kaldes sommertrekanten. De hører til i hvert deres stjernebillede, der hedder Myren, Svanen og Ørnen, fortæller Michael Linden-Vørnle.
- Sommerhimlen er så lys, at man vil kun kunne se de stærkeste stjerner. De tre stjerner er hver især de stærkeste i hvert deres stjernebillede, siger han.
Sværm af stjerneskud
Hvert eneste år i midten af august - den 12. - vender den tilbage, men det gør ikke synet af meteorsværmen, perseiderne, mindre smukt.
- Den kommer altid som et urværk og giver pænt mange stjerneskud, siger Michael Linden-Vørnle.
Perseiderne er en meteorsværn, der er opkaldt efter stjernebilledet Perseus. Det skyldes, at når stjerneskuddene falder over himlen, ser det ud som om, de strømmer ud fra netop det stjernebillede
Meteorsværmen stammer fra kometen 109P/Swift-Tuttle, og når vi fra Jorden vil kunne se Perseiderne som et "urværk", så skyldes det, at Jorden hvert år omkring den 12. august krydser kometens bane.
Selvom Michael Linde-Vørnle påpeger, at det om sommeren ikke gør en forskel, om man befinder sig i byen eller i mørkere, mindre lysforstyrrende omgivelser, når man skal se stjerner, så anbefaler han alligevel, at man søger ud af byen for at se perseiderne.
Står der nogen og kigger den anden vej?
Har du alligevel fundet stjernekikkerten frem, så er der også noget andet, du kan kigge efter - Michael Linde-Vørnle kan dog ikke sige, hvornår og i hvilken retning du skal rette kikkerten for at se det.
- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der ikke skulle være liv andre steder, og der er en del ting, der tyder på, at universet er uendelig stort, og så vil der i virkeligheden være uendelig meget liv derude, siger Michael Linden-Vørnle.
- Det er den der berusende tanke, når man kigger op i stjernemylderet, at næsten alle de stjerner, du kigger på, formentlig har en eller flere planeter omkring sig, og der er måske nogen af dem, der har liv omkring sig.
Så hvad skal vi kigge efter for at se en UFO?
- Vi har jo ikke fundet det endnu, men jeg tror roligt, man kan kigge op i stjernemylderet og sige: 'Wauw, vi er helt sikkert ikke alene, og spørgsmålet er, om der er andre, der står og kigger den anden vej, lyder svaret fra astrofysikeren.