Et overrevet korsbånd i oktober 2019 ødelagde ikke blot EM-drømmen for håndboldspilleren Simon Hald – også håbet om OL i sommeren 2020 led et seriøst knæk, og chancerne for at være blandt Nikolaj Jakobsens 14. udvalgte var efter landsholdsspillerens eget udsagn ”nærmest urealistiske”.

Men nu kan den 27-årige Flensburg-Handewitt-spiller igen øjne muligheden for at få et af sine største ønsker opfyldt.

Coronakrisen har tvunget Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at rykke OL et år frem i kalenderen, og til den tid burde Simon Hald for længst være tilbage i topform.

- Hvis jeg sådan skal se helt egoistisk på det, så var nyheden om udskydelsen af OL en god nyhed for mig, fortæller Simon Hald til TV 2 SPORT.

Simon Hald stammer fra Sdr. Tranders og har tidligere spillet for Nøvling IF, Aalborg Håndbold og Team Vesthimmerland.

Det udskudte OL giver masser af tid og plads til at komme sig - og det glæder stregspilleren.

- Nu har jeg en noget større mulighed for at blive udtaget – jeg kan i hvert fald nå at blive fuldstændig fit igen, og jeg når også at spille en del kampe med en masse intensitet. Udskydelsen giver mig også meget mere tid til at arbejde med mig selv, så jeg forhåbentlig bliver endnu bedre end før min skade, lyder det fra stregspilleren, der lige nu har fuldt fokus på at genoptræne sit venstre knæ.

Derfor har han også valgt at blive i hjemmet i Tyskland, selv om langt de fleste holdkammerater for længst har taget turen tilbage til deres hjemland, inden grænserne lukkede. Men for Simon Hald kan en god genoptræningsperiode blive altafgørende for, at han ikke kommer til at opleve problemer med knæet efterfølgende, og i Tyskland har han muligheden for at konsultere sin fysioterapeut to-tre gange om ugen.

Bygger langsomt på

Det er efterhånden et halvt år siden, landsholdsspilleren blev skadet i et opgør mod sin gamle klub Aalborg i Champions League. Nu er han så småt begyndt at løbe igen, og helt generelt går det den rigtige vej.

- I starten kunne jeg godt mærke, at det ikke helt var som før. Jeg er ikke helt på 100 procent endnu, men jeg mærker ikke særlig meget til knæet. Nu har jeg heldigvis fået lidt ekstra tid, så vi tager det stille og roligt og bygger langsomt på.

Lige nu er der ingen, der ved, hvornår der igen kan spilles håndbold. Ligesom herhjemme er også store dele af Tyskland lukket ned, og her er man endda også gået skridtet videre og har indført regler om at bære mundbind ved indkøb samt ved brug af offentlig transport, og forsamlinger i det offentlige rum over to personer er fortsat forbudt.

- Jeg er nødt til at finde noget positivt i det negative

Og mens krisen altså raser i store dele af verden, så er tankerne om OL et godt afbræk i den hverdag der ellers er vendt fuldstændig på hovedet.

- Det er nok også sådan, man er nødt til at se lidt på det – jeg er nødt at finde noget positivt i det negative, lyder det fra landsholdsstregen, der kalder drømmen om OL ”det største”.

- OL er bare det ypperste, du kan opnå som sportsmand. Det er en blanding af mange ting, for det første er der noget historisk i det, og så er det kun hvert 4. år - modsat VM eller EM, der jo spilles hvert år. Og så er det også meget svære at komme med. Kun 14 mand bliver udtaget, så det er et endnu mindre vindue end til normale slutrunder, hvor vi må være 16.

- Og så er det også alt det andet omkring OL. Der foregår mange andre ting end bare håndbold – det er en helt anden måde man repræsenterer sit land.

Med nu godt halvandet år til at overbevise landstræneren om, at han er stregspilleren, man skal satse på i Tokyo, er Simon Hald om muligt endnu mere motiveret til at komme styrket ud af den lange skadespause.

Målet er, at han igen er klar til at spille håndbold, hvis sæsonen skydes i gang efter sommerferien, og her kan coronakrisen måske endnu en gang kastet en lille positiv flig af sig i kampen om spilletid for det tyske storhold.

- Der er jo ikke andre, der spiller håndbold lige nu, så rent håndboldmæssigt taber jeg ikke så meget til mine holdkammerater. Nu sidder vi alle sammen i samme båd – vi kan ikke gøre, hvad vi elsker, og jeg er knapt så meget efter, når vi en gang kommer i gang igen, lyder det fra Simon Hald.