Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens systemet kendte til lovproblemer: Statsministeren ringede selv og bad os fortsætte aflivninger, siger minkformand

Foto: TV 2 / Grafik

Lørdag den 7. november fik minkavlerformand Tage Pedersen et opkald fra landets øverste chef, statsminister Mette Frederiksen (S). Tage Pedersen fortæller nu om indholdet af samtalen.

To opsigtsvækkende telefonsamtaler kaster nyt lys over, hvad der skete i dagene efter historisk mink-pressemøde. Alvorlig udvikling, siger ekspert.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og forhenværende departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard bliver nu ifølge eksperter viklet dybere ind i minkskandalen.

Mens departementschefen og flere andre i regeringens embedsværk vidste, at der var problemer med loven i forhold til at kræve alle mink aflivet, ringede statsministeren direkte til formanden for landets minkavlere og slog fast, at alle mink skal aflives.

Det står formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen, frem og fortæller til TV 2.

- Mette Frederiksen ringer og siger, at regeringen står helt fast på, at alle mink skal aflives. Der er ikke nogen vej tilbage, fortæller Tage Pedersen.

Opkaldet fandt sted lørdag 7. november. Inden samtalen med statsministeren havde Tage Pedersen ringet til departementschef Henrik Studsgaard fra Fødevareministeriet og bedt om et klart svar på, om aflivningerne skulle fortsætte eller ej. Ifølge Tage Pedersen var det den samtale, der resulterede i, at Mette Frederiksen efterfølgende ringede ham op.

På det tidspunkt havde departementschefen vidst i flere dage, at der var problemer med lovgrundlaget, viser regeringens egen redegørelse over forløbet.

De nye oplysninger er problematiske for både statsministeren og departementschefen, vurderer professor i forfatningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

- Det er en meget alvorlig udvikling i sagen. Det bringer statsministeren lige ind i kernen af problemet, fordi hun helt ekstraordinært går ind og overtager sagen og ringer til minkavlerformanden. Der overtager hun ansvaret for det her, siger Frederik Waage.

- Og det belaster departementschefen yderligere, fordi han sidder med kendskab til problematikken uden at stoppe det, siger han.

Samtalen med departementschefen

Telefonsamtalerne fandt sted tre dage efter det historiske pressemøde, hvor regeringen havde beordret alle landets mink aflivet.

I dagene efter pressemødet kom minkavlerne i tvivl om, hvorvidt de skulle fortsætte med at aflive deres dyr eller ej, fordi eksperter havde sået tvivl om regeringens beslutning i medierne. Særligt udenlandske eksperter var langtfra lige så bekymrede over fundet af den nye virusmutation, cluster 5, som den danske regering.

- Det får mange avlere til at ringe til mig og spørge, hvad pokker vi er i gang med, og om jeg nu er sikker på, at vi ikke skal stoppe. Jeg kan jo ikke svare på det. Det er kun myndighederne, der kan svare på det, siger Tage Pedersen.

Derfor ringede Tage Pedersen lørdag 7. november om morgenen til Henrik Studsgaard, der på det tidspunkt var departementschef i Fødevareministeriet og i dag er departementschef i Miljøministeriet.

- Jeg ringer til ham og siger, at vi har et stort problem. Avlerne er simpelthen i tvivl, om det er det rigtige, vi gør, så det skal vi have afklaret med den øverste ledelse. Det lover han at tage fat i hurtigt, siger Tage Pedersen.

Ifølge Tage Pedersen gav departementschefen efterfølgende besked om, at statsministeren ville ringe ham op.

Statsministeren ringede med klar besked

Statsministeren ringede Tage Pedersen op lørdag 7. november om formiddagen, og de havde en længere diskussion om sagen, fortæller han.

- Jeg sagde til hende: Jeg ser to muligheder. Nummer et er, at vi stopper aflivningerne nu og får undersøgt, om det er det rigtige, vi gør. Nummer to er, at vi fortsætter, hvis hun er sikker på, at det er det rigtige, og hvis hun kunne gå ud at sige det klart. Ellers ville vi ikke fortsætte, fortæller han.

- Det svarede hun helt klart på: Der er ikke noget at gøre. Mink skal fjernes fra Danmark af hensyn til folkesundheden. Det står hun bag, og sådan er det, refererer Tage Pedersen.

Ingen nævnte lovproblemer

Under telefonsamtalerne lørdag 7. november sagde hverken departementschefen eller statsministeren, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, eller at der var tvivl om lovgrundlaget, og ingen af dem forsøgte at bremse aflivningerne, fortæller Tage Pedersen.

- Nej, jeg hører første gang om manglende lovhjemmel om søndagen 8. november, siger Tage Pedersen.

På det tidspunkt var der elles udbredt viden i statsapparatet om, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Departementschef Henrik Studsgaard havde selv deltaget i drøftelser om lovgrundlaget allerede onsdag 4. november om aftenen, altså tre dage før samtalen med minkavlerformanden. Det viser regeringens redegørelse over forløbet. Drøftelserne foregik med Fødevarestyrelsen, som vurderede, at der ikke var lovgrundlag til at aflive alle mink.

Efter drøftelserne konkluderede Fødevareministeriet samme aften i en mail til Justitsministeriet, at ministeriet var enig i Fødevarestyrelsens vurdering af, at ”der ikke er hjemmel til aflivning af alle mink”, står der i redegørelsen. Der står videre, at Fødevareministeriet fra torsdag 5. november gik i gang med et udkast til en ny hastelov, der skulle gøre det lovligt at kræve alle mink aflivet.

Statsminister Mette Frederiksen har oplyst, at hun først blev bekendt med, at der manglende lovhjemmel, søndag 8. november - dagen efter samtalen med minkavlerformanden.

Ifølge redegørelsen fik Statsministeriet dog allerede lørdag 7. november besked om, at Fødevareministeriet arbejdede på den nye hastelov, men ministeriet afviser at oplyse, om Statsministeriet var i besiddelse af den viden, inden statsministeren talte med minkavlerformanden.

Minkavlerformanden er vred over, at departementschefen ikke sagde til ham, at der var problemer med lovgrundlaget, og at hverken han eller statsministeren bremsede aflivningerne.

- Jeg har ikke ord for det. Det er voldsomt kritisabelt. Måske skulle han ikke selv sige det til mig, men han skal da sige det til nogen, der skal stoppe det, siger Tage Pedersen.

TV 2 har forsøgt at få svar på, om Henrik Studsgaard informerede Statsministeriet eller statsministeren om lovproblemerne, men både Henrik Studsgaard, statsministeren og Statsministeriet afviser at svare på det.

- Grov fejl, hvis departementschef ikke advarede

Det er først og fremmest problematisk, at departementschef Henrik Studsgaard ikke selv oplyste minkavlerformanden om, at der var lovproblemer, og at han ikke forsøgte at bremse aflivningerne, da de talte i telefon. Det vurderer professor Frederik Waage.

Men ifølge professoren åbner oplysningerne om telefonsamtalerne også for nye spørgsmål, som bør undersøges til bunds.

For det første er det centralt at finde ud af, om departementschefen forsøgte at advare statsministeren – eventuelt via Statsministeriet – om lovproblemerne, før hun talte med minkavlerformanden.

- Det er jo helt uholdbart, hvis departementschefen har bragt statsministeren ind i billedet her, og statsministeren ikke har fået at vide, at der mangler lovhjemmel. Det er en meget grov fejl, hvis statsministeren ikke får den oplysning, siger Frederik Waage.

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing mener også, at det skal undersøges, om departementschefen forsøgte at orientere statsministeren eller Statsministeriet om lovproblemerne.

- Der er endnu mere, der tyder på, at departementschefen har et problem, fordi han skulle jo have gjort opmærksom på det. Det er meget alvorligt, hvis han ikke gjorde det. Det er en af embedsmændenes vigtigste opgaver at understøtte deres politikere, hvis der er et problem i forhold til lovgrundlaget, siger Sten Bønsing.

Departementschef, statsminister og Statsministeriet afviser at kommentere

TV 2 har forsøgt at få et interview med departementschef Henrik Studsgaard, men han afviser at kommentere sagen og henviser til en redegørelse, der er lavet over forløbet.


TV 2 ville gerne have spurgt, om Henrik Studsgaard orienterede statsministeren og/eller Statsministeriet om lovproblemerne, og hvorfor han ikke oplyste minkavlerformanden om lovproblemerne eller forsøgte at bremse aflivningerne, når han kendte til lovproblemerne.


Statsminister Mette Frederiksen afviser også at stille op til interview eller kommentere sagen, og Statsministeriet afviser at svare på faktuelle spørgsmål. 


TV 2 har forsøgt at få svar på, om Henrik Studsgaard orienterede Statsministeriet og/eller statsministeren om lovproblemerne, og om Statsministeriet og/eller statsministeren kendte til den manglende lovhjemmel, eller at der var tvivl om lovgrundlaget, da Mette Frederiksen talte med minkavlerformanden.


Statsministeriet ”henviser til redegørelsen og har ikke yderligere at tilføje”.

Ekspert: Statsminister har problem

For det andet er det centralt at få svar på, om statsministeren vidste, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink eller tvivl om lovgrundlaget, da hun talte med minkavlerformanden, påpeger Frederik Waage.

- Statsministeren skal forklare, om hun virkelig ikke har fået at vide, at der mangler lovhjemmel, på det her tidspunkt. At hun selv taler med en brancheorganisations formand, viser jo, hvor tæt hun er på det her forløb, siger Frederik Waage.

Men selv hvis statsministeren ikke blev oplyst om lovproblemerne inden samtalen, har hun et problem, vurderer Frederik Waage.

- Det kan sagtens være, at hun er blevet fejlrådgivet, som nogle mener, at Mogens Jensen (forhenværende fødevareminister, red.) også blev. Men når statsministeren selv påtager sig rollen og ringer til minkavlerformanden i en situation, hvor han spørger lige netop til, om de skal stoppe aflivningerne, bringer det hende meget tæt på. Det bringer hende i en position, som er lige så svær at forklare, som det var for Mogens Jensen, der er gået af som minister, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S), Statsministeriet og departementschef Henrik Studsgaard afviser at stille op til interview om sagen.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.