Nogle udsatte patienter har haft særlige mutationer af coronavirus i kroppen måneder før, at varianterne viste sig i resten af verden.
Sidste sommer var en britisk mand i 70'erne på hospitalet, hvor han blev testet positiv for covid-19.
Kort efter blev han sendt hjem, men en måned efter blev han indlagt igen. Han havde haft kræft og været igennem kemobehandling, så hans immunforsvar var svækket og kunne ikke slå virussen ned.
Lægerne behandlede ham med blodplasma fra patienter, der havde antistoffer mod covid-19, men uden held: 102 dage efter, at manden var testet positiv, døde han.
Briten er sandsynligvis en vigtig brik i puslespillet til at forstå, hvordan de meget omtalte nye mutationer af coronavirussen er opstået – og hvorfor de er opstået hurtigere, end man regnede med, de ville.
For efter behandlingen med blodplasmaet opdagede lægerne, at virussen i mandens krop muterede og udviklede sig, så den kunne undgå antistoffer og trænge mere effektivt ind i celler.
Nu mener flere forskere, at en måde, mutationerne udvikler sig på, er i personer med et svækket immunforsvar.
For en krop med et svagere immunforsvar kan nemlig fremskynde evolutionsprocessen og skabe nye, forbedrede varianter af coronavirussen, lyder det.
Man må antage, at det kan ske i alle de her folk. Og hvis det gør, er det noget skidt
Månedsvis af mutationer
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, er der to måder, mutationerne kan opstå eller blive selekteret.
Det første scenarie er, at en person med et dårligt immunforsvar bliver ramt af virussen og ikke kan slå den ned.
De fleste af os vil slå virussen ned efter en uges tid. Men for immunsvækkede personer kan det tage flere måneder at få bugt med den. For eksempel har et amerikansk studie vist, at virussen kan være aktiv i op til otte måneder.
Og jo længere tid, virussen er i kroppen, jo flere mutationer kan der samles i en variant.
Hvem er immunsvækkede?
'Immunsvækket' eller 'immunkomprommiteret' dækker over en bred skare: Kræftpatienter, folk der har fået organtransplantioner eller lider af leukæmi eller diabetes. Nogle forskere mener også, at det omfatter folk i høj alder.
- Men essensen er, at de er sårbare, fordi de rager alt til sig. Og hvis de bliver ramt, så er sygdomsforløbet længere og mere alvorligt, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Mutationsraten for coronavirus ligger ret lavt. Den muterer cirka en eller to gange om måneden, hvilket er langsommere end influenzavirus og meget langsommere end HIV-virus, der "muterer som død og djævel", fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
Langt de fleste af mutationerne er ligegyldige, fordi de ikke giver virussen nye fordele. De bliver naturligt nedkæmpet af kroppen.
Men selv om der er langt mellem den type mutationer, der "forbedrer" virussen, så findes de - og risikoen for at det sker, er større hos en person, der har den aktive virus længe i kroppen.
- Efter flere måneder kan der være et sammensurium af mutationer, og så er der større risiko for, at en af dem kan have en fordel, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Behandling med uheldig effekt
Scenarie nummer to er meget lig det, den britiske mand var igennem.
Her bliver personer smittet med covid-19, men er ikke i stand til at nedkæmpe sygdommen. Derfor får man behandling med antistoffer fra raske personer – eller bliver vaccineret – for at komme virussen til livs.
Men hvis der gemmer sig en ny mutation i kroppen, som antistofferne ikke kan fange og slå ned, opstår der et problem, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
- For så bliver alt andet slået ned, og efter behandlingen er det kun mutationen, der er tilbage, siger han.
Andre tilfælde af mutationer i svækkede personer
En 45-årig mand fra Boston med en autoimmun sygdom blev smittet med covid-19 i foråret 2020. 154 dage efter han døde af sygdommen. Men inden da nåede virussen at mutere, blandt andet i en klynge på mere end 20 mutationer, hvoraf flere af dem mindede om dem, man ser i den britiske og den sydamerikanske variant, som først viste sig omkring en måned efter mandens død.
En 21-årig amerikansk mand, der led af leukæmi og havde været gennem kemoterapi, blev indlagt med vand i lungerne og lå i respirator på grund af covid-19. Efter 45 dage blev han udskrevet, men senere blev han indlagt flere gange og behandlet med plasma fra raske patienter. Over 250 dage efter, han var testet positiv, blev den 21-årige endeligt testet negativ. Undersøgelser viste, at virussen havde muteret 14 gange.
I begge tilfælde steg antallet af mutationer, jo længere henne i sygdomsforløbet, patienten var, og særligt efter behandlingen med blodplasma.
Problemet opstår
De to situationer bliver først et problem, hvis personen med den nye mutation er i kontakt med andre. For så vil den kunne sprede sig.
Det er ikke hundrede procent sikkert, at der opstår mutationer i immunsvækkede personer, understreger Jan Pravsgaard Christensen.
- Men man må antage, at det kan ske i alle de her folk. Og hvis det gør, er det noget skidt, siger han.
Problemet ved de nye varianter, som for eksempel britske B117 og brasilianske P1, er, at de spreder sig hurtigere eller kan være mere dødelige.
Det er derfor, at flere lokale udbrud i Danmark har trukket overskrifter de sidste dage.
Hvad betyder det så?
Først og fremmest er opdagelsen af, at immunsvækkede patienter kan udvikle mutationer, et argument for, at smitten skal holdes nede, siger Jan Pravsgaard Christensen.
For jo lavere smittetallene er, des mindre er risikoen for, at en immunsvækket person bliver smittet.
I Danmark må man antage, at en stor del af de immunsvækkede personer allerede er vaccineret eller planlagt vaccineret tidligt, mener Jan Pravsgaard Christensen.
Men mutationerne blandt immunsvækkede personer understreger, hvor vigtigt det er, at de får vaccinen.
- Pointen er, at her er nogle personer, der er i risiko for at udvikle mutationer. Derfor giver det mening at vaccinere dem, både for de enkelte, men i høj grad også for samfundet i det større billede, siger han.