Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Havnestrid om industrispionage: Hanstholm Havn politianmelder tidligere salgschef

Foto: Hanstholm Havn

En tidligere salgschef hos Hanstholm Havn anklages nu for at have tilegnet sig fortrolig viden med henblik på at give den videre til havnen i Hirtshals. Han afviser selv alle anklager.

Det kom højest uventet for ledelsen i Hanstholm Havn, da havnens salgschef den 31. januar valgte at sige sin stilling op for i stedet at skifte til en tilsvarende stilling i Hirtshals. Det skete nemlig kun 27 dage efter, at selvsamme salgschef var tiltrådt i jobbet hos den nordvestjyske havne-bastion.

Nu er der så nyt i sagen, for fredag er det nemlig kommet frem, at Hanstholm Havn har valgt at politianmelde den tidligere medarbejder for overtrædelse af loven for forretningshemmeligheder. Hanstholm Havn anklager den tidligere salgschef for at have videresendt fortrolige dokumenter til en privat Gmail-adresse.

Det skriver Hanstholm Havn i en pressemeddelelse.

- Vi er dybt rystede over forløbet og er af hensyn til vores ejere og investorer nødsaget til at involvere myndighederne. Hanstholm Havn står over for betydelige investeringer i de kommende år, og vi har brugt mange ressourcer på at tilegne os den nødvendige viden og at lægge en ambitiøs strategi. Vi frygter, at den nu er i hænderne på en af vores konkurrenter, fortæller Nils Skeby, der er direktør i Hanstholm Havn, i en pressemeddelelse.

Vi er dybt rystede over forløbet og er af hensyn til vores ejere og investorer nødsaget til at involvere myndighederne. Hanstholm Havn står over for betydelige investeringer i de kommende år, og vi har brugt mange ressourcer på at tilegne os den nødvendige viden og at lægge en ambitiøs strategi. Vi frygter, at den nu er i hænderne på en af vores konkurrenter

Nils Skeby, direktør, Hanstholm Havn

- En storm i et glas vand

Dokumenterne skulle ifølge Nils Skeby indeholde viden om havnens udvikling, økonomi og strategi samt en række interne og fortrolige notater. Han frygter derfor, at salgschefen har tilegnet sig den viden med henblik på at kunne anvende det i sin nye stilling.

Det er dog en anklage, som tidligere salgschef Steen Hintze på ingen måde kan genkende.

- Jeg ser det her som et storm i et glas vand. Jeg har haft it-problemer i forbindelse med at have været hjemsendt under corona. Derfor har det været en løsning at benytte mig af en Gmail, så jeg kunne udføre de opgaver, som jeg er blevet stillet. Jeg kan endda dokumentere, at direktøren selv har kommunikeret til mig via den mail, fortæller Steen Hintze.

- Jeg har aldrig haft adgang til fortrolige dokumenter fra Hanstholm Havn. De dokumenter, jeg har haft, har jeg downloadet fra internettet, hvor de har været offentlige tilgængelige. Jeg har aldrig haft til hensigt at dele fortrolige oplysninger med nogen.

Blev bortvist 27 dage efter tiltrædelsen

Den nu tidligere salgschef i Hanstholm Havn, Steen Hintze, tiltrådte stillingen den 4. januar i år. Senere på måneden den 31. januar valgte han så at opsige den igen, og her blev han i samme ombæring bortvist, da han havde takket ja til et job hos Hirtshals Havn.

Efterfølgende har Hanstholm Havn valgt at igangsætte en juridisk undersøgelse for at sikre, at fortrolig og følsom viden ikke ville komme videre. Det er på baggrund af den undersøgelse, at havnen nu har valgt at indgive en politianmeldelse.

- Både Hanstholm Havn og Hirtshals Havn er kommunalt ejede, og man kan derfor tænke, at vi ikke bør se os som konkurrenter. Men her er det vigtigt at forstå, at vi også repræsenterer et stort antal privatejede virksomheder, der har valgt at bakke op om og investere i vores fremtidige vækst, og det er klart, at vi skal være med til at beskytte disse investeringer, fortæller direktør Nils Skeby fra Hanstholm Havn i en pressemeddelelse.

Selv afviser Steen Hintze dog, at det skulle have noget på sig.

- Hvis man bliver tilbudt nogle bedre vilkår, så kan man jo flytte, så længe man overholder de overenskomstmæssige forhold, der er indgået. Det har jeg fulgt ud til fulde, og det er grunden til, at jeg er skiftet, fortæller Steen Hintze.

Hirtshals Havn: - Vi er fuldstændig uinteresserede i de oplysninger

Hanstholm Havn har udover anmeldelsen til Midt- og Vestjyllands Politi sendt et brev til Hirtshals Havn, hvori der tages forbehold for at søge forbud eller påbud nedlagt mod både den bortviste salgschef og Hirtshals Havn.

- Hanstholm Havn står over for betydelige investeringer i de kommende år, og vi har brugt mange ressourcer på at tilegne os den nødvendige viden og at lægge en ambitiøs strategi. Vi frygter, at den nu er i hænderne på en af vores konkurrenter, lyder fra Nils Skeby i pressemeddelelsen.

Hirtshals Havn afviser dog at skulle have set fortrolige oplysninger fra Hanstholm og kalder anklagerne for "fri fantasi."

- Vi har ikke noget at bruge det til. Vi er fuldstændig uinteresserede i de oplysninger. Vi kan simpelthen ikke forestille os, hvad det er, at Hanstholm Havn skulle kunne fortælle os af betydning, fortæller Anker Laden-Andersen, der er formand for bestyrelsen i Hirtshals Havn.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.