Der er som bekendt intet, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.

Tirsdag viste de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at inflationen i december lå på 8,7 procent, hvilket gennem det seneste år har taget tusindvis af danskeres økonomi i et jerngreb.

Men der er store forskelle på, hvor meget dyrere for eksempel smør og kød er blevet, og modsat er mange andre varer faktisk generelt faldet i pris.

Til gengæld er det ofte de varer, vi ikke kan klare os uden, der er steget i pris, mens de mere hyggelige, sjove eller luksuriøse varer er blevet billigere.

Derfor er det ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby også svært for mange at tilpasse deres dagligdag til de nye priser.

- Hvis det var alle luksusvarerne, der steg i pris, kunne man noget lettere skrue ned for sit forbrug. Men når det er de nødvendige ting, der stiger mest, bliver det alt andet lige sværere at spare, siger hun til TV 2.

Mad bliver dyrere, men bøger er til spotpris

Det kommer nok bag på de færreste, at de allerstørste prisstigninger skal findes ved energikilder som strøm, træpiller og kul.

Men ser man for eksempel på de ti typer varer, der i december 2022 var steget mest i pris sammenlignet med samme måned året før, finder man faktisk kun to slags varer:

Energi og mad.

- Vi har jo et basalt forbrug, vi ikke kan komme udenom. Vi skal have noget varme, vi bliver nødt til at bruge noget strøm, og vi skal have mad på bordet, siger Ida Marie Moesby.

Ser man modsat på, hvilke varer der er faldet mest i pris, tegner der sig et modsat billede.

De største prisfald finder man nemlig inden for bøger, teknologi og udstyr til fritidsaktiviteter.

Hård konkurrence giver større prisstigninger

Det kan måske virke frustrerende, at de største prisstigninger også er blandt de sværeste at spare væk.

Men ifølge Ida Marie Moesby er der flere gode grunde til, at det hænger sådan sammen.

Det er nemlig de eksplosive energipriser, der langt hen ad vejen er skyld i de seneste måneders rekordhøje inflation.

Og netop fødevareproduktion er en energitung affære.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvor meget butikker og webshops faktisk tjener for hver vare, de sælger – det kaldes også for ”avance”.

I Danmark har der i årevis været benhård konkurrence mellem for eksempel supermarkederne, og derfor har de i forvejen trykket avancen relativt langt ned for at trække flere kunder i butikken.

Men det betyder også, at de hurtigt begynder at tabe penge, når for eksempel smør og ost bliver dyrere at producere. Medmindre de altså selv sætter priserne op.

- Det kan være et tegn på mere konkurrence i nogle sektorer end andre. Er der mindre konkurrence, kan man lidt bedre æde af sin egen gevinst ved hvert salg for at bevare sine kunder.

- Vi er lidt fanget som forbrugere

Derudover er der også det djævelske ved priser, at de simpelthen er mindre risikable at sætte op på varer, folk ikke kan leve uden.

Der skal nemlig relativt store prishop til, før vi helt sparer smørret, kaffen eller strømmen væk.

Modsat skal det ikke blive meget dyrere, før vi begynder at læse færre bøger eller dropper at købe nye højtalere, især hvis vores økonomi i forvejen er presset.

- Vi er lidt fanget som forbrugere, når prisen på dagligvarer stiger rigtig meget, for vi er tilbøjelige til stadig at købe mange dagligvarer, selvom de bliver dobbelt så dyre, siger Ida Marie Moesby.

Som et tænkt eksempel nævner forbrugerøkonomen, at hvis alle danskere besluttede sig for at stoppe med at købe smør, ville prisen – indenfor rimelighedens grænser – også styrtdykke.

Den samlede inflation toppede foreløbigt i oktober. De seneste måneder er det begyndt at gå den anden vej igen.