Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny forsvarschef fra Aalborg vil ruste danske soldater til ”den ultimative kamp”

Foto: TV 2

Michael Hyldgaard har tirsdag givet sit første længere interview til TV 2's forsvarskorrespondent, Anders Lomholt.

Hyldgaard kommenterer også de fejl, hans forgænger begik i rollen som forsvarschef. Han mener ikke, der er mistillid mellem politikerne og Forsvaret.

For godt en måned siden stod Michael Hyldgaard på flådestationen Korsør og mødte for første gang pressen i sin nye rolle som fungerende forsvarschef.

Det så ud, som om han var mere presset end i hele sin tid i Jægerkorpset

Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør for det uafhængige forsvarsmedie Olfi.dk, om Michael Hyldgaards interview

Dengang var han noget kortfattet i sine svar på de spørgsmål, journalisterne havde til den lange række af skandaler, der de seneste år har præget Forsvaret, og Forsvarets rolle fremover.

Men onsdag formiddag gav han sit første længere interview til TV 2.

Her kom han blandt andet ind på, hvad han ser som den største trussel mod Danmark, hvilke hovedopgaver det danske forsvar står overfor at løse, og hvad hans egen rolle bliver i den store omstilling, som Forsvaret står foran.

- Det er en alvorlig og seriøs opgave, som jeg tager på mig. Jeg er bevidst om, at det er det, jeg er gået ind til, siger han og tilføjer, at han går til opgaven med "stor ydmyghed".

Michael Hyldgaard svarer også på, hvad han mener er Forsvarets største opgave lige nu.

Den nye soldat vil ikke mærke forsvarsforliget

Som en del af opgaven med at "forsvare kongeriget Danmark og den danske befolkning" bliver det helt specifikt at påbegynde implementeringen af den nye forsvarsaftale til 95 milliarder kroner.

Og det kommer til at tage tid, før det kan mærkes på landets kaserner, fortæller han.

- Hvis man forventer, det hele er fiks og færdigt efter sommerferien, er det selvfølgelig ikke tilfældet, men vi kan se, at projekterne begynder at gå i gang, siger Michael Hyldgaard.

Han vurderer, at "den helt nye soldat" ikke umiddelbart vil kunne mærke forliget.

- Der har vi en kommunikationsudfordring i forhold til de helt unge – hvad kommer de til at mærke, hvornår kommer der til at ske noget?

- Det er en stor opgave, der involverer rigtig mange penge. Det er på en dyster baggrund, at vi skal det her, men det er en god aftale for Danmark, siger han.

Forbereder ultimativ kamp

Den dystre baggrund er krigen i Ukraine. Ifølge Michael Hyldgaard er Ruslands præsident, Vladimir Putin, den største trussel mod Danmarks sikkerhed lige nu.

Han vil dog ikke spekulere for meget i, hvordan situationen bliver for danske soldater, hvis Danmark som NATO-medlem havner i krig i Baltikum. Men i det danske forsvar forbereder man sig på det, han kalder "den ultimative indsats".

- Det gør alle soldater. Når man skal værne om Danmark, er det det, der kræves. Om nødvendigt skal vi kunne indsætte hele kampkraften, siger Michael Hyldgaard.

Kan du se en fremtid for dig, hvor danske soldater er i kamp i Baltikum?

- Jeg kan kigge bagud og konstatere, at danske soldater har været i kamp, for eksempel i Irak og Afghanistan. Hvis det er nødvendigt, skal danske soldater også gå i kamp i Baltikum. Det er i virkeligheden den ultimative kamp.

Hvad er den ultimative kamp?

- Vi forbereder os på konventionel kamp på en kampplads, hvor vi bruger alle de militære midler, vi har i værkstøjskassen.

Til det formål mener Michael Hyldgaard, at det er vigtigt, at Forsvaret får den rigtige bemanding og den rigtige udrustning. Det er der ifølge ham lagt op til i forsvarsaftalen.

Vil være ærlig om fejl

Michael Hyldgaards forgænger, Flemming Lentfer, blev fyret efter det kom frem, at den danske fregat Iver Huitfeldt var blevet sendt i kamp i Det Røde Hav med fejl på udstyret, som Forsvarsministeriet ikke var blevet advaret om.

Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Hvordan vil du undgå samme skæbne som din forgænger?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan, men det vil jeg forsøge på. Der er lavet en redegørelse, som afslutter den sag.

Michael Hyldgaard understreger, at Forsvaret "står på mål for de beslutninger, vi træffer, og tager ansvar, for de opgaver, vi leverer". Og hvis der sker fejl, vil han "undgå at lave flere af samme slags fremadrettet".

- Jeg tror, det er vigtigt at være ærlig omkring fejlene, så snart man opdager dem, og i min opfattelse er det god embedsmandsskik at gøre opmærksom på, når man laver fejl, at få dem rettet, siger han.

Ingen mistillid

I kølvandet på Iver Huitfeldt-skandalen har det været et omdiskuteret emne, om politikerne på Christiansborg og Forsvaret modarbejder hinanden. Det mener Michael Hyldgaard ikke.

Et af de store problemer, der har været, har været et tilsyneladende manglende samarbejde mellem den politiske del og og den operative del af Forsvaret? Der er vel en form for mistillid der? Hvordan vil du bygge bro henover den mistillid?

- Jeg synes ikke, jeg har oplevet mistillid. Ikke i det job, jeg havde før, eller det job, jeg har nu. Den måde, jeg går til tingene på, er, at få løst opgaven først og fremmest. Og jeg gør det i et samarbejde, for jeg ved, jeg ikke kan gøre det alene, siger Michael Hyldgaard.

Han tilføjer, at præmissen for samarbejdet må være, at hvis Forsvaret laver fejl, så "retter man dem op".

Virkede presset

Det var en "meget spag" fungerende forsvarschef, som afgav interview til TV 2s forsvarskorrespondent Anders Lomholt.

Det mener Peter Ernstved Rasmussen, der er redaktør for det uafhængige forsvarsmedie Olfi.dk.

- Det så ud, som om han var mere presset end i hele sin tid i Jægerkorpset. Han kunne ligeså godt have læst de svar op af en bog, siger han om Michael Hyldgaards svar.

Ifølge Peter Ernstved Rasmussen var det "mildest talt ikke-svar", som Hyldgaard kom med.

- Det var svært at udlede særlig meget af hans tanker om, hvad der egentlig skal ske, og hvad han ser, der er det vigtige lige nu, siger han.

Det er dog ifølge ham vigtigt at sige, at vi nu – i modsætning til med Flemming Lentfer – nu har en forsvarschef, der har solid operativ erfaring.

Michael Hyldgaard har været udsendt med Jægerkorpset flere gange og har været chef for Specialoperationskommandoen, hvor han dermed har stået i spidsen for Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen.

Hvis du vil se interviewet i dets fulde længde, kan du se det på TV2 Play her.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.