I Overlade i Vesthimmerlands Kommune drejede nøglen om til den lokale folkeskole, fordi der var for få børn. 

Men indbyggerne i Overlade ville have en skole. Så man overtog bygningerne og lavede en friskole.

– Det er fordi, man er lokalt forankret og gerne vil at Brugsen overlever. At byen overlever. Man vil gerne, at man har naboer og venner, og at der sker noget i ens egen lillebitte andedam. Selv om Ranum ligger tæt på, bare en 7-8 kilometer væk,  så er det ikke ens egen andedam. Det er HER man bor, det HER der er det vigtige, forklarer Troels Bergholdt, Skoleleder, Overlade Friskole og Børnehus.

Og Heidi Møller, der har to børn på skolen, valgte også friskolen til, fordi den ligger lokalt i Overlade:

– Hvis der havde været en lokal folkeskole, havde vi valgt den. Vi vil gerne have at vores børn går i skole med dem, de bor i nærheden af. Men det var ikke noget nemt valg, for der er både fordele og ulemper ved både en friskole og en almindelig folkeskole, forklarer Heidi Møller, der siden kom til at undervise på skolen.

130 folkeskoler tilbage i Nordjylland

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne i Nordjylland lukket folkeskoler på stribe. Især yderområderne er blevet hårdt ramt.

Fra at nordjyderne havde 216 skoler at vælge imellem, er der nu 130. Frederikshavn Kommune er eksempelvis gået fra at have 22 skoler til nu fem. Og hopper vi til Hjørring Kommune er de gået fra at have haft hele 27 skoler til nu at være nede på syv.

– Vi tog jo en tur for nogle år siden. Og det er jo et krydsfelt mellem, at der ikke er elever nok og så det, at en lille skole med få elever alt andet lige vil være dyrere at drive per elev end en stor skole, siger Søren Smalbro (V), Borgmester i Hjørring Kommune.

Og borgmesteren understreger, at man trods de mange skolelukninger i kommunen har et godt udbud af skoler:

- Det, vi ser i Hjørring, er et miks af noget friskole; privatskolerne og så vores kommunale skoler. Og det miks det har vi det egentligt fint med. Det, jeg synes, er vigtigt, det er, at vi samlet set har skoleudbud rundt omkring i vores kommune.  

Friskoleleder: forkert at lukke små folkeskoler

Lige nu er Vesthimmerlands Kommune i gang med at se på antallet af institutioner og skoler i kommunen. Der skal spares penge, for der er færre børn end før. Men selv om Troels Bergholdt står i spidsen for en friskole med succes, synes han, det er forkert, når kommunen lukker de små samfunds folkeskoler:

- Friskole-folkene er ikke interesseret i at overtage noget som helst. Vi er tilfredse med, at vi er her. Vi skal være et alternativ til folkeskolen, vi skal ikke være det dominerende. Det skal være folkeskolen, der er det bærende i det her land, slår skolelederen for Overlade Friskole og Børnehus fast.

Og friskolelederen frygter konsekvenserne, hvis politikerne bliver ved med at lukke små skoler i de mindre samfund.

– De små skoler skaber noget kultur. En oplevelse af, at vi kan noget her. Vi gør noget sammen. Og er der ikke de institutioner, så falder tingene fra hinanden. Så flytter folk ud og så bliver det sådan noget ”Låsby-Svendsen”, med nogle folk der bor til leje et par år, og så flytter de igen. Og det er ikke befordrende for et lokalsamfund. Det er befordrende, at der bor nogen, som gerne vil bo her og ligge noget energi og ansvar, siger Troels Bergholdt.

Borgmesteren mener, det er for dyrt 

Vesthimmerlands borgmester vil gerne prioritere skoler ude i de små samfund. Men økonomien hænger ikke længere sammen. Der kommer flere ældre og færre børn. Kommunen er en geografisk stor kommune, der traditionelt har haft mange små skoler, men nu skal der spares.

– Det kommer til at gå hårdt ud over de steder, hvor en skole lukker. Men vi er også nødt til at tage bestik af den affolkning, der har været i landdistrikterne. Det er selvforstærkende, når vi lukker skoler, men vi har ikke en uendelig økonomi. 

- Desværre er vi så nødt til at lukke nogle af de små skoler, som har en højere pris per elev for at skaffe midlerne til bedre og større skoler, lyder det fra Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerlands Kommune.