18-årig varetægtsfængslet for drab

18-årig mand er nu varetægtsfængslet i fire uger på psykiatrisk sygehus og sigtet for drab på 51 årig.

Onsdag eftermiddag er den 18-årige mand, der blev anholdt onsdag formiddag, blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg. 

Nordjyske anklagere oplyser på deres twitter, at den 18-årige er varetægtsfængslet i fire uger på psykiatrisk sygehus. Han er sigtet for drab på 51-årig mand. Der er kæret til landret.

Der er tale om drabet på den 51-årige mand, der blev fundet dræbt og afbrændt i Arkildsdal i Nørresundby onsdag morgen.

I følge TV2 Nords reporter blev der i retten, inden dørene blev lukket, sagt, at den 18-årige skulle have dræbt den 51-årige med slag i baghovedet. Derefter slæbte han den 51-årige udenfor, hvor han overhældte ham med brandbar væske og stak ild til ham.

Den 18-årige nægter sig skyldig.

Nordjyllands Politi har tidligere onsdag oplyst, at der er tale om en tragisk familiehændelse. 

 


Når psykisk syge dræber

psykisk_syg.jpg

Når psykisk syge dræber: Bedre hjælp i vente til nordjyder med svær psykisk sygdom

default_thumb

play Psykiatridirektør efter 14 drab: - Vi har fået et wake-up call

280419 Morten Larsen Bindslev Drab Når psykisk syge dræber

Undersøgelse af drab medfører øget fokus på tværfagligt samarbejde

def_thumb,50_percent

play Når psykisk syge dræber: Regionen er klar med akut psykologhjælp

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland