Godt nyt til de små: Otte nye vuggestuer i Jammerbugt Kommune

I løbet af de næste tre måneder indvies otte nye vuggestuer i Jammerbugt Kommune.

8 nye vuggestuer er på vej til de mindste og deres familier i Jammerbugt Kommune. De nye vuggestuer er et resultat af den proces, som Jammerbugt Kommune i tæt dialog med borgere, institutioner, politikere samt Børne- og Familieforvaltningen gennemførte i 2016. Processen havde fokus på en ny struktur på 0-6 års området. Det skriver Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse. 

De nye vuggestuer skal ligge i Ørebro, Trekroner, Tranum, Ulveskov, Gjøl, Nørhalne, Saltum og Vester Hjermitslev. Vuggestuerne skal etableres i de børnehaver og institutioner, der i forvejen har hjemme i de otte byer. Kun i Tranum er det nødvendigt med en lille tilbygning, for at få plads til den nye vuggestue. 

Vuggestuerne indvies: 

4. maj:                                            Ørebro kl. 14.00 og Trekroner kl. 15.15.
30. maj:                                          Nørhalne kl. 10.00, Gjøl kl. 11.15 og Ulveskov kl. 12.30
19. juni:                                          Vester Hjermitslev kl. 10 og Saltum kl. 11.30.
14. august:                                    Tranum kl. 11.00

Det er planen, at vuggestuerne skal ombygges og indrettes således, at de på bedst mulig måde understøtter pædagogiske og omsorgsmæssige behov for børn i vuggestuealderen. 

Det er et anlægsbudget på 5.666.450 kroner, der skal finansiere de nye vuggestuer. 


Seneste nyt

fra Nordjylland