TV2 Nord

Ikonisk milliardprojekt er på vej på Aalborg Havnefront

Lejlighederne får en varierende størrelse på 70, 140 og 210 kvadratmeter for at tage hensyn til forskellige familiemønstre og økonomiske udgangspunkter, og på toppen placeres en offentligt tilgængelig sky bar og restaurant.

Syv nordjyske investorer er gået sammen om at skabe et enestående oplevelsesmekka for alle med interesse i sjældne biler, supersportsvogne og motorcykler.

Det milliarddyre projekt er opstået ud fra ønsket om at skabe et samlingssted for biler, motorcykler og specialværksteder, og i 8-tallet skal der ud over den dynamiske museumsudstilling med plads til 350 køretøjer være værksteder, bilklargøring, restaurant, isbar, eventrum og kontorer.

Ud over biludstilling skal der blandt andet være kontormiljøer i det nye bilmekka. Foto: Bjarke Ingels Group

Er man vild med biler, er der noget at glæde sig til i det nye bilmekka. Foto: Bjarke Ingels Group

Bilmekkaet og lejlighedstårnet bliver et iøjnefaldende og ikonisk element på Aalborgs østlige havnefront. Foto: Bjarke Ingels Group

I toppen af det 107 meter høje tårn kommer der en skybar og restaurant. Foto: Bjarke Ingels Group

Lejlighederne i højhuset bliver i forskellige størrelser fra 70 til 210 kvadratmeter. Foto: Bjarke Ingels Group

1 af 8

Syv nordjyske investorer vil i samarbejde med Bjarke Ingels Group opføre et oplevelsesmekka for bilentusiaster på havnefronten i Aalborg.

Er du vild med sjældne biler, supersportsvogne og motorcykler, venter der måske i fremtiden en rigtig lækkerbisken på Aalborgs havnefront. I hvert fald hvis det står til syv nordjyske investorer, som er gået sammen med arkitektfirmaet BIG - Bjarke Ingels Group - om at skabe en 8-talsformet bilremise, der skal blive et levende museum og samlingspunkt for bilentusiaster.

Hvis Aalborg Kommune giver tilladelse til projektet, som forventes at koste omkring en milliard kroner, skal det ligge på havnefronten øst for KMD-huset. Ved siden af bilremisen vil investorgruppen opføre et 107 meter højt tårn med lejligheder, der får en unik udsigt over Aalborg. Tårnet skal bestå af syv parkeringsetager og dernæst 21 etager med lejligheder. Heraf er to af etagerne reserveret til fællesrum, restaurant samt sports- og fritidsaktiviteter.

Lejlighederne får en varierende størrelse på 70, 140 og 210 kvadratmeter for at tage hensyn til forskellige familiemønstre og økonomiske udgangspunkter, og på toppen placeres en offentligt tilgængelig sky bar og restaurant.

Hvis projektet bliver en realitet, kommer Bjarke Ingels Group til at binde Aalborgs havnefront sammen. I forvejen står firmaet bag beboelsesejendomme på den gamle spritfabrik i den vestlige ende af Aalborg, fire kilometer fra det nye projekt.

Læs også Verdensberømt arkitekt skal tegne et nyt Aalborg - mød ham med Club Nord

De syv investorer bag projektet er Eigild Christensen, Mads Peter Veiby, Jacob Christensen, Jørgen Bønsdorff, Jan Nygaard, Mark Nielsen og Jacob Bang. De er alle erhvervsfolk med en glødende interesse for biler. Det milliarddyre projekt er opstået ud fra ønsket om at skabe et samlingssted for biler, motorcykler og specialværksteder, og i 8-tallet skal der ud over den dynamiske museumsudstilling med plads til 350 køretøjer være værksteder, bilklargøring, restaurant, isbar, eventrum og kontorer.

Noget tilsvarende findes blandt i Berlin og Stuttgart, hvor bilremiser er blevet et stort tilløbsstykke og et mekka for alle, der har lyst til at udstille eller bare se på dyre, sjældne, usædvanlige eller klassiske biler og motorcykler.

- Vi vil gerne opføre dette arkitektoniske mesterværk, fordi vi elsker biler og ønsker at dele vores kærlighed med alle, der har lyst til at bruge huset eller bare komme og kigge ganske gratis. Samtidig har vi ønsket at skabe et lejlighedsfyrtårn, der sammen med de to øvrige BIG-projekter i Aalborg for alvor vil sætte byen og Nordjylland på verdenskortet. Projektet hele binder havnefronten sammen og sikrer for første gang, at man kan gå fire kilometer langs det, der i vores optik er på vej til at blive landets mest attraktive havnepromenade. Vi er oprigtigt stolte over idéen, men i sidste ende skal politikerne naturligvis først tage endeligt stilling til planerne, før de kan realiseres, forklarer Eigild Christensen, der udgør en syvendedel af investorkredsen.

Læs også Verdenskendt arkitekt tegner nordjysk sognegård

Projektet er på nuværende tidspunkt præsenteret for borgmesteren, rådmanden og stadsarkitekten. Næste skridt er, at byggeriet skal behandles i By- og Landskabsforvaltningen, hvorefter der skal vedtages en lokalplan.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord