Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk teknologi redder liv: Daniels virksomhed bygger udstyr til nødhospitaler

Coronakrisen har fået en nordjysk IT-virksomhed til at tænke anderledes. Seluxit fra Aalborg har lavet intelligent teknik til et internationalt projekt, der omdanner shipping containere til intensivafdelinger.

Ved hjælp af internet-of-things-teknologi er den nordjyske virksomhed, Seluxit, med i et internationalt projekt, der går ud på at forvandle containere til intensivafdelinger.

Coronakrisen har fået en nordjysk IT-virksomhed til at tænke anderledes. Virksomheden Seluxit fra Aalborg, arbejder normalt med at lave intelligente huse, hvor ting som plæneklipperen og brændeovnen kan kommunikere med ejeren via en app, hvis der er brug for reperation eller mere brændsel. Teknologien kaldes IoT; Internet of Things.

Men nu er virksomheden også begyndt at producere teknik til et italiensk projekt kaldet CURA Pods, der laver shipping-containere om til intensivafdelinger - som potentielt kan redde liv.

De her container er jo nødhospitaler, som lige nu er til corona, men det kunne også være til en oversvømmelse, jordskælv eller måske til en krigszone

Daniel Lux, administrerende direktør, Seluxit.

- Vi måler på elektricitetsforbrug, det kan vise, at der måske er et apparat, der er gået i stykker. Vi måler på lufttryk, og fra det kan vi se, om et filter skal skiftes ud. Vi måler på CO2, så kan vi se om der måske er dårligt indeklima, og det er ret vigtigt i det her covid-19-tilfælde. Og vi måler på lufttryk af iltflasken, hvis den skal skiftes, så vi kan sende en alarm. Så havner det på en mobil hos en medarbejder. Han får et ’ding’, fortæller administerende direktør, Daniel Lux.

Det produkt, som Seluxit har udviklet, kommer til at ligne en elkasse, som skal sættes op i alle CURA Pods. Den sender beskeder videre til hospitalet, om hvordan lufttrykket er, om en beholder med ilt skal skiftes. På den måde sparer medarbejderne en arbejdsgang, fordi elektronikken selv giver lyd, hvis noget ikke er, som det skal være. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Teknologien sparer sundhedsmedarbejdere tid. For de behøver ikke længere tjekke de forskellige luftforhold manuelt. I stedet får de besked, hvis der er behov for ændringer. Det har nordjyske Seluxit og københavnske Onomondo sørget for.

- De her container er jo nødhospitaler, som lige nu er til corona, men det kunne også være til en oversvømmelse, jordskælv eller måske til en krigszone, forklarer han.

Amerikanske myndigheder er meget interesserede

Arbejdet begyndte for seks uger siden, da den nordjyske virksomhed havde fundet et projekt, hvor de kunne hjælpe med deres kernekompetence. De første containere blev taget i brug i Italien for kort tid siden, og når næste sending af de portable intensivafdelinger skal i brug, der det planen, at den nordjyske teknologi skal i.

- Vores teknologi er med til at hjælpe de her medarbejdere, så de kan fokusere på de relevante og vigtige opgaver, som at hjælpe patienterne. Ikke at sørge for, at en container kører ordentligt, siger Daniel Lux.

Om CURA Pods

  • CURA betyder Connected Units for Respiratory Ailments. Projektet er startet i Italien med henblik på at aflaste det pressede sundhedsvæsen. 
  • CURA er et open-source design for udvidede COVID-19-hospitaler. Det betyder, at alle har mulighed for at bruge designet og lave sin egen CURA Pod. 
  • Projektet forvandler containere fra rederier til intensivafdelinger med biocontainment ved hjælp af negativt lufttryk.
  • CURA har fået støtte fra World Economic Forum (COVID-19 Action Platform, and Cities, Infrastructure and Urban Services Platform).
  • Projektets første enhed er blevet udviklet med økonomisk støtte fra den paneuropæiske bank UniCredit og er nu installeret på et midlertidigt sygehus i Torino, Italien.

Indtil videre har en håndfuld medarbejdere arbejdet på projektet sideløbende med det daglige arbejde.

- Det tager jo en lille smule tid, men på den anden side er det et meget motiverende projekt, så folk arbejder også i deres fritid på det, fordi de synes, at det er et projekt, der giver mening, fortæller han.

Selvom projektet ikke kaster noget af sig endnu, regner Daniel Lux med, at det vil ændre sig.

- I starten donerede vi noget elektronik. Til det næste sælger vi 50 styk til kostpris, så der tjener vi ikke noget, men på sigt vil der også være en fortjeneste i det, spår han.

For allerede nu er flere lande interesseret i det internationale projekt.

- Det amerikanske FEMA (Federal Emergency Management Agency, red.) har efterspurgt 5.000 kits. Det er rigtig stort. Jeg tror, Frankrig i første omgang har bestilt 50. Så har Ecuador også bestilt et antal, jeg ved ikke præcist hvor mange. Så det varierer meget, og det er tit lande, der bestiller, forklarer han.

Det er gået stærkt for virksomheden at lave en løsning til CURA-pods, fordi det lægger sig tæt op ad det arbejde, virksomheden laver til daglig.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er ændringer på vej - og derfor har DSB og NT aftalt at have et øge fokus på at markedsføre potentialet.

Fra december 2025 ændres busbetjeningen til Aalborg Lufthavn. Der skal nemlig ikke længere køre regional- og ekspresbusser til og fra lufthavnen, som et stop på vejen andre steder hen.

Fremover er det altså bybusserne og togafgangene, man må regne med, hvis man skal med offentlig transport fra lufthavnen.

- Jeg kan godt forstå sondringen, fordi det for mange passagerer i busserne er en omvej at køre ud til lufthavnen. Men der bliver nødt til at være stabilitet i driften af toget, så der ikke kommer alle de aflysninger. Flyverne holdes jo ikke tilbage, fordi en togafgang aflyses, siger Morten Klessen (S), der er medlem af Udvalg for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

På det seneste møde i udvalget var der orientering om statussen på togdriften til lufthavnen.

Regner med DSB får styr på aflyste toge

Som det er nu, kører toget to gange i timen. En af afgangene fra lufthavnen betjenes af DSB, mens den anden afgang er et regionalt tog, der betjenes af NT. I løbet af 2024 oplyser DSB, at de har aflyst toget i 8 procent af de afgange, der er. Dertil kommer det, at der er få passagerer med togene, som betjenes af DSB.

Hvad gør man så for at sikre, at togdriften er mere stabil, når vi når frem til slutningen af 2025, hvor der er færres busser til og fra lufthavnen?

- Jeg ved ikke, hvad DSB gør. Man må formode, at de gør alt, hvad de kan. Ellers er der jo ingen, der tager toget med dem, siger Morten Klessen og uddyber:

- Stod det til mig, havde vi også sikret passagerne at de kunne få tørskoet adgang til og fra toget og ind til lufthavnen, så det var mere spiseligt at tage toget. Én ting er i hvert fald sikkert: Vi er ikke færdige med at udbygge faciliteterne for togrejsen til og fra lufthavnen endnu.


Preben vil tale med minister om et nævn til erstatningssager

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem reagerer på sagen om Michelle Røge. Han mener, det er en god idé med et nævn, så man kan komme uden om retssale.

- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.

For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.

Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.

Derfor har både borgmesteren i Hjørring Kommune og Børns Vilkår anbefalet, at der nedsættes et nævn til erstatningssager. Og det er netop den idé, Preben Bang Henriksen vil gå videre med.

- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.

Ikke flere kolde hænder til kommunerne

Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.

Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.

- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.