Grønne tiltag for landbruget på finansloven: - Det flytter nok ikke voldsomt meget

Mandag aften blev dette års finanslov præsenteret. En finanslov, hvor der blandt andet bliver afsat til milliarder kroner til udtagning af landbrugsjord.

Det er det område, der udleder mest CO2 inden for landets grænser, men nu skal de være grønnere.

I 2017 viste tal fra Danmarks Statistik, at landbruget er den største klimasynder i Danmark, når man ser bort fra international transport.

Nu er der kommet nye politiske tiltag på bordet, der skal sørge for, at dansk landbrug fremover kommer til at være mere klimavenligt, så Danmarks klimaambitioner kan nås.

På finansloven er der over de næste ti år blevet afsat to milliarder kroner til udtagning af landbrugsjord. De to milliarder kroner bliver fordelt frem mod 2030, så der i perioden 2020-2029 vil blive afsat 200 millioner kroner årligt til at udtage kulstofrig landbrugsjord.

Jord ud af drift

Pengene skal bruges til, at landbrugsområder, hvor jorden er meget kulstofrig, kan tages ud af drift og erstattes med områder, der i højere grad gavner miljøet og naturen.

På den måde håber parterne bag finansloven, at Danmarks største klimasynder fremover kan reducere erhvervets drivhusgasudledning mest muligt.

quote Man kan ikke slappe af.

- Jørgen Evald Jensen, Miljø- og landbrugsrådgiver, Agriconsult.

- Der er en klimaeffekt i at holde op med at dyrke på jord med højt kulstofindhold, siger Jørgen Evald Jensen, der er miljø- og landbrugsrådgiver hos Agriconsult.

I Nordjylland findes der flere områder, hvor kulstofindholdet i jorden er højere end andre steder, og derfor er der også flere nordjyske landmænd, der måske kan få del af den nye pulje.

Ikke tid til at slappe af

I finansloven lægger regeringen og de andre parter bag loven op til, at man med det nye tiltag i landbruget kan komme til at mindske CO2-udledningen i dansk landbrug. Men man skal ikke regne med, at skyerne vokser ind i himlen, lyder det fra Jørgen Evald.

- Hvis man tror, at man kan løse Danmarks klimaforpligtelse med det, så kommer man ikke ret langt. Der er vi nede i promiller. Det er et virkemiddel, der kan anvendes på få arealer, siger Jørgen Evald.

- Det er ikke fordi, det ikke er et virkemiddel eller en god ide, men man kan ikke slappe af, forsætter Jørgen Evald.

Flere områder i Nordjylland

Typisk er jord med et højt kulstofindhold dannet gennem mange tusinde år, og det er ikke bare noget man kan genskabe. Derfor er nogle af områderne med kulstofrig landbrugsjord heller ikke lige til at erstatte.

I Nordjylland findes der for eksempel et højt indhold af kulstof i jorden omkring Lille Vildmose og Store Vildmose. Det er områder, der kan være svære at ændre på:

- Dyrkning af Vildmose-kartofler bliver nødt til at foregå på Vildmose-arealer, siger Jørgen Evald Jensen.

quote Virkelighedens verden er nok, at det ikke kommer til at flytte voldsomt meget.

- Jørgen Evald Jensen, Miljø- og landbrugsrådgiver, Agriconsult.

Der er også lagt op til, at landmændene kan få et andet areal, som de kan fortsætte landbruget på, hvis deres egen landbrugsjord bliver udpeget som et af de områder, hvor den kulstofrige jord skal tages ud af drift.

Men det kan altså blive svært at finde et nyt areal, hvis ens produkt er bundet op af netop område og placering.

Med pengene kan der fremover blive taget cirka 1500 hektar lavbundsjord ud om året.

- Virkelighedens verden er nok, at det ikke kommer til at flytte voldsomt meget, siger Jørgen Evald Jensen.

Parterne bag finansloven mødes snart for at finde de steder, der i starten af 2020 kan nyde godt af de penge, der nu er afsat.


Seneste nyt

fra Nordjylland