Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frederikshavn kommune overtager milliardgæld fra havn: Skal allerede betale 35 millioner i år

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Nu er det kommunens problem at betale milliardgælden.

Frederikshavn Havn overgår til at blive en kommunal havn. Det gør den 15. maj.

Det fortæller borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen (S), på et pressemøde. 

Havnen har en milliardgæld og en lav likviditet både i år og i de kommende år, og det er baggrunden for, at havnen nu overgår til kommunen. 

Desuden fortæller borgmesteren, at det iværksættes en advokatundersøgelse for at se, om noget af der, der er foregået, er ansvarspådragende. 

Førhen var havnen en kommunal selvstyrehavn, men det er nu slut. 

- Når det er sådan, at en kommunal selvstyrehavn ikke længere har likviditet, altså penge til at betale regningerne, så lander nøglerne billedligt talt på rådhuset, og det gør de 15. maj, siger Birgit Hansen. 

Med på pressemødet er bestyrelsesformanden for havnen, Karsten Dybvad. Han forklarer, hvorfor havnen nu overgår til kommunen.

- Vi ser ind i ret stor negativ likviditet, fortæller han og fortsætter:

- I budgettet, det kan også blive værre, men også lidt bedre, så mangler vi cirka 120 millioner kroner i de kommende 2,5 år - altså for 2024, 2025 og 2026. Og med likviditetsmangel i den størrelse kan vi ikke drive havnen videre, altså vi kan ikke betale vores regninger. Og det er derfor, vi er kommet til byrådet for at aflevere nøglerne til havnen. 

Kan betale gælden i første omgang

Når Frederikshavn Havn bliver kommunal, så overtager kommunen også den 1,6 milliarder store gæld. På den korte bane, i 2024, bliver det et 35 millioner kroner, fortæller borgmesteren.

- Det er vi i stand til, fordi kommunens økonomi er stabil. Vi er ikke rige, men vi har kørt sikker økonomistyring de sidste ti år, så vi vil være i stand til at betale det første, vi skal lægge på bordet, når det bliver en kommunal havn, siger Birgit Hansen. 

Borgmesteren bliver af TV2 Nord spurgt på pressemødet, at selvom pengene er i kommunekassen, om hvordan det påvirker kommunen at skulle betale gælden.

- For ti år siden, da jeg blev borgmester, var vi nede og bide i græsset, og hvor vi var tæt på at blive sat under administration. Sammen med byrådet har vi sikret, at hvis der kommer et bump på vejen, så er vi sikret, siger hun og fortsætter:

- Qua vores sikre hånd på rettet kan vi tage pengene fra kassen. Det kan vi jo ikke blive ved med, så vi skal i gang med en langsigtet plan. Og den går vi gang med, og vi skal straks sætte os sammen i byrådet. Vi har mange arbejdspladser og aktører, så der er løsninger. 

Hun kan dog ikke garantere, at der ikke bliver sparet på kernevelfærden.

- Det er dumt at give garantier. Det, jeg kan garantere, er, at vi er nogle, som er smerteligt bevidste om, at der er en stor opgave på et byråd og borgmester i forhold til, at vi som byråd arbejder sammen om at træffe de rigtige beslutninger, så det ikke som udgangspunkt går ud over dagtilbud, ældre, børn og så videre. Og der er nogle veje derhen, siger Birgit Hansen.

Har vaklet i årevis

I de seneste måneder har TV2 Nord kunnet dokumentere, at økonomien i havnen har været ganske usikker i flere år. 

Takket være lånegarantier fra kommunen til havnen på en kvart milliard kroner siden september, har den gældsplagede havn kunnet betale sine terminer. 

- Jeg har stået skulder ved skulder med ledelsen dernede, og jeg indrømmer gerne i dag, at jeg har tænkt tanken, har du været for naiv, Birgit Hansen. Har du været forblændet af en ledelse, som har sagt, at det bliver nok bedre i morgen, og der er jeg kommet frem til, at svaret er ja, siger Birgit Hansen. 

Advokatundersøgelse

I januar blev Mikkel Seedorf Hansen, daværende havnedirektør, og Kim Nielsen, vicedriftsdirektør, fyret med øjeblikkelig virkning.

De seneste måneder er økonomien derfor blevet endevendt af den nye bestyrelsen - og derfor kommer en advokatundersøgelse kommet på tale.

Tirsdag fortalte Birgit Hansen til TV2 Nord, at hun ønsker en advokatundersøgelse af Frederikshavn Havn i perioden fra 2012 til 2024, da der er mange spørgsmål, som skal finde svar på mange af de ubesvarede spørgsmål, der er om havnen.

- Vi kan bruge så bruge energi på at komme fremad, fremfor hvordan det kunne gå så galt. Og hvem var det, der ikke har været fagligt forankret til at sige, at det her ikke holder. Der er nogle fagfolk, som skulle have sagt til os for lang tid side, at det var ved at køre ud over kanten. Det skal vi have nogle svar på, siger Birgit Hansen på pressemødet. 

Det besluttes, om der skal iværksættes en advokatundersøgelse på byrådsmødet onsdag aften.

Tidligere har Hanstholm Havn også gået fra en kommunal selvstyrehavn til en kommunal havn - med en gæld på lidt over 600 millioner kroner - og de erfaringer vil byrådet og borgmesteren også udnytte til at sikre de bedste løsninger.

Birgit Hansen vil dog ikke anbefale andre borgmestre og kommuner at komme i samme situation, som den Frederikshavn Kommune nu står med.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”