Han råbte op om krisen - og blev kaldt detektiv og klogeåge: - Jeg vil ikke sige "hvad sagde jeg"

Jens Borup har igennem flere måneder advaret mod økonomisk kaos på havnen.

I går faldt en bombe i Frederikshavn, da havnen går over til at blive kommunal. 

Igennem flere måneder har Frederikshavn Havn måttet have lånegarantier fra kommunen for at kunne betale regningerne. 

Og i stort lige så mange måneder har byrådspolitikker i Frederikshavn Kommune Jens Borup (V) advaret mod det kaos, som der har været med økonomien på havnen. Specielt lånegarantierne har han stillet kritisk overfor.

- Jeg vil ikke sige "hvad sagde jeg", for det er ikke rimeligt i så dårlig en situation, som vi står i – der burde have været nogle af de andre, der havde tænkt sig en lille smule om, fortæller Jens Borup dagen derpå. 

I november råbte han første gang vagt i gevær og stemte nej til endnu en lånegaranti. 

Faktisk ville han gerne have afsøgt mulighederne for et salg, da den nye bestyrelse trådte til. 

- Det burde være opdrag til den nye bestyrelse, at de hele tiden skal afsøge markedet. De skal ikke sælge dele af havnen men hele havnen, sagde Jens Borup dengang. 

- Hvor naiv har man lov at være

Det er en ganske betragtelig gæld, som nu kommer til at være på kommunens skuldre. Allerede i år skal der betales 35 millioner kroner. De penge bliver taget fra kommunekassen.

I følge Birgit Hansen er det ikke noget, man derfor kommer til at mærke på velfærden i første omgang.

- Det er dybt alvorligt. Der er godt nok nogle, der siger, specielt borgmesteren, at det kommer vi ikke til at mærke på serviceniveauet i kommunen – hvor naiv har man lov at være, siger Jens Borup.

Er blevet kaldt klogeåge

Når Jens Borup som den eneste byrådspolitikker har advaret mod krisen på havnen - hvor der er en gæld på vej mod 1,7 milliarder kroner - så er han blevet kaldt både Klogeåge og detektiv. 

- Når Jens nu har været ved at bore i det og lege detektiv på den, så vil vi selvfølgelig også forholde den nye bestyrelse, er det rigtigt, er det noget, I kender til?, sagde borgmester Birgit Hansen tidligere i sagen.

Er du en Klogeåge?

Det ved jeg ikke, men jeg ved noget om det, jeg snakker om. Så må man godt kalde mig Klogeåge, siger Jens Borup om sagen nu.

Flere af kollegaerne i byrådet har rystet på hovedet, når han gang efter gang har stemt nej til lånegarantierne.

- Det er blevet modtaget på den måde, at når vi så var færdige med at diskutere det, så sagde Birgit Hansen, at vi går over og tager afstemning, så må vi andre jo tage ansvar. Det var det, jeg blev mødt med, fortæller Jens Borup.

Hvordan har du det med det? 

Jeg er ked af der, hvor vi står i dag, at der ligesom ikke kunne være en eller form for dialog Jeg har det skidt med, når man ved noget om nogle ting og så bare bliver affejet på den måde, fordi vi ikke har samme politiske holdning eller passer ind i hinandens kemi, fortæller venstremanden.  


Seneste nyt

fra Nordjylland