Chikanebanen, det tårnhøje vanvid eller 1. aprilekspressen: Her er jeres bedste bud på navn til kæmperutsjebanen
Traditionen tro var der 1. april masser af aprilsnarre rundt i det nordjyske. Også her på TV2 Nord.
Hvad har elefanter i Hammer Bakker, den tredje ring i Regan Vest og en 140 meter høj rutsjebane til fælles?
De blev alle bragt 1. april og har ingen hold i virkeligheden. Sidstnævnte var årets aprilsnar her på TV2 Nord.
Flere rutsjebaneentusiaster meldte skuffede ind i kommentarsporet, da det gik op for dem, at Fårup Sommerland ikke har en 140 meter høj rutsjebane klar til sæsonåbningen sidst på måneden, mens andre grinede med på aprilsnarren.
I aprilsnarren bad vi jer komme med bud på et navn til rutsjebanen. Og selvom navne som "1. aprilekspressen" og "aprilsnarren" gik igen, var der mange andre bud.
- På vegne af min mor, vil jeg gerne foreslå "Næsvissen", da hun sprang i med begge ben og kaldte mig næsvis, for at grine lidt for længe med og af hende, skriver en TV2 Nord-bruger.
- Jeg synes, at Fårup Sommerland skal kalde deres nye rutsjebane for "chikanebanen", for det er fuldstændig vanvittigt at tilsidesætte lokalplanen og naboer for at prøve at overgå andre store rutsjebaner i verden, lyder det fra en anden.
Nedenfor kan du se alle de bud, vi har modtaget:
Navneforslag til rutsjebanen i årets aprilsnar
Fugleflugten
Skriget
Andreas Mogensen
Pegasus
APRILSNARsnurren
Ørnen
Chikanebanen
Ravnen
Vestenvinden
Aprilsnarren/Aprilsnar
Skyløberen
SkyRush
Tordenraceren
Valkyrien
Bifrost
Midgårdsormen
Verticale (italiensk for lodret)
Atlas
Stjerneskuddet
Albatros
1. aprilekspressen
Det tårnhøje helvede
Det tårnhøje vanvid
Albatrossen
The Venom Drop
Power Tower
Skrækken
Næsvissen